Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom med toget til Beijing Railway Station kl. 07.45, efter en fin nat i toget. Bevægede os ud på gaden blandt en masse kinesere og besluttede at tage en taxa hen til hotellet. Taxachaufføren var dog så flink og ærlig at fortælle os at hotellet kun lå 5 min. i gåafstand fra, hvor vi stod og samtidig lige guide os lidt. Vi vandrede derfor af sted mod hotellet, og efter lidt gåture frem og tilbage ned ad en lille gade, fandt vi hotellet og fik indlogeret os på vores værelser. Det viser sig, at alle de andre finner - med undtagelse af Maria og Maria, også bor på hotellet.
Vi pakkede ud og tog af sted til Tian'men Square, hvor vi gik lidt rundt, inden vi gik ind i en have tæt på "The forbidden City" (en turistattraktion). Den var ret flot og vejret var dejligt, så vi slappede bare lidt af og kig rundt og kiggede lidt.
Gik derefter på jagt efter noget kaffe, og fandt en Costa i et stort område med hele 4 shoppingcentre. Fik os lidt at drikke, inden vi gik på shopping. Fik købt lidt småting, men i betragtning af, hvor lang tid vi brugte, fik vi ikke brugt ret mange penge. Tog derefter tilbage til hotellet, hvor vi satte os på værelset og drak lidt the, sammen med Paul (en finne, der rejser sammen med os). Gik derefter i seng.
- comments