Profile
Blog
Photos
Videos
Hi. Nu er det snart to uger siden at jeg forlod Danmark, så tænkte at det måske var på tide at starte en blog op, så alle kan følge med i mine bedrifter (selvom der ikke har været de store endnu, udover at jeg har fået styr på det offentlige transport system, boo ya! ). Turen hernede var ekstrem lang, men det er jo sådan set klart, eftersom jeg skulle rejse over på den anden side af jordkloden. Jeg rejste d. 14 nov fra kastrup lufthavn hvor jeg efterlod min afskedskomite bestående af min kære familie. Starten på turen var lidt hektisk. Der var ualmindeligt mange mennesker ved sikkerheds kontrollen og ingen struktureret kø så alle stod og prøvede at komme frem. Da der var en halv time til mit fly lettet fik jeg hjælp til at komme igennem menneske mængden og måtte derefter løbe alt hvad jeg kunne til gave 33 (som i øvrigt nok er den gate der er aller længst væk!) men jeg nåede det, dog på et hængende hår. Men mit uheld hang ved lidt endnu, for da vi lettede var der turbulens, og ikke bare turbulens som i at flyet ryster en smule. Nej nej. Det var turbulens som i at flyet fløj flere meter op og ned, så jeg lettede fra sædet som i en rutsjebane. Men jeg ankom dog til Perth i et styk, efter en cirka 17 timer lang flyvetur. I lufthavnen blev jeg hentet af Marianne og den yngste søn Tori. Det var en kamp den aften at holde mig vågen, for havde kun fået cirka 4 timers søvn, men skulle prøve at komme af med mit jetlag hurtigst muligt. Tirsdag aften var der middag ( det har de hver tirsdag, og det holdes ved forskellige hver gang - super hyggelig!) men der blev jeg introduceret til nogle få nye mennesker. Næste morgen skulle vi over til Mariannes søster og hendes mand, for hendes mand havde fødselsdag, og i familien har de den tradition at man mødes og spiser morgenmad sammen. Samme aften skulle vi til fødselsdags middag hos dem, hvor der igen hvor et hav af nye mennesker! Så på to dage nåede jeg at møde det meste af familien og et hav af deres venner (: Et par dage efter tog jeg ind til Perth hvor jeg mødtes med Mianne (en der spiller golf oppe i Hillerød og mange andre steder rundt omkring i verden) hun var på ferie hernede og ville gerne vise mig lidt rundt - super hyggeligt! Så vi spiste frokost og gik lidt rundt i Fremantle (også kaldt freo) og vi var på stranden - min første strandtur hernede! Og de er alt for lækre de strande hernede! Og hun viste mig Kings Garden, hvorfra der er en ubeskrivelig smuk udsigt over Perth. Vi aftalte at mødes to dage efter, hvor hun dukkede op på roller blades og jeg legede en cykel, også fik vi ellers rullet Perth tyndt. (Det skal lige siges at man ikke bare lige cykler rundt i byen som vi gør derhjemme, der er ingen respekt omkring cykler og det er med livet som indsats at man cykler på de store veje, de eneste der cykler hernede er racer cyklister, og det er mere for kondition og ikke som transportmiddel, og der er heller ingen mormor cykler!)Nu er jagten så gået ind på at få mig et job. Har indtil videre søgte to forskellige steder, en kaffe cafe og en pub/restaurant. Så kryds fingre for mig! (Please) Love Kira
- comments