Profile
Blog
Photos
Videos
G'day mates! Jeg ved det, jeg har ikke skrevet i meget lang tid, og flere af jer har spurgt om hvornår der ville komme noget nyt, og nu prøver jeg så at få skrevet en opdatering, men jeg har ikke så meget internet for tiden. Hvorfor jeg ikke har det er der en meget fornuftig forklaring på. Jeg sidder lige nu i en autocamper med min kære moder, hvordan hun kom herned og hvornår får i senere i bloggen. (Men som i nok kan regne ud var det en kæmpe surprise for mig! Helt fantastisk!) Først skal jeg jo lige fortælle jer om da onkel Thomas kom herned! Onkel Thomas ankom den 10. jan om natten, og efter han landede startede vi hårdt ud med at leje en bil og køre hjem til familien i Kalamunda. Husk nu på at han lige er ankommet efter en urimelig lang tur, forstil jer så at skulle ud og køre venstre kørsel midt om natten? Jeg morede mig nu gevaldig meget, hver gang vi skulle blinke kom han til at viske med vinduesviskerne. Det var nu også mere held end forstand at jeg fandt vejen hjem fra lufthavnen der om natten, for jeg havde kun været der, da jeg ankom, hvilket jo er noget tid siden nu. Den første dag gik bare med at hygge derhjemme og få handlet lidt ind til vores roadtrip ned til Augusta i første omgang. Vi var så heldige at Marianne og Grant er hardcore campister så de havde ALT hvad vi skulle bruge, så vi lånte udstyr at dem og så gik det ellers syd på til Turner caravan park. Dagen efter vi ankom til Augusta gik turen først til en jewelry cave der lå cirka 42 meter under jorden. Det var helt fantastisk at se. Man kunne se flere meter lange rødder der snoede sig rundt om hinanden og lavede et fint mønster. I det hele var grotten bare tryllebindende. Efter turen derned tog vi videre ud til en vingård (der er vitterligt vingårde OVER det hele i det område). Den første vingård vi gik ind på så virkelig hyggelig ud, men ejeren, en spøjs franskmand var knap så hyggelig, så vi blev bare enige om at tage videre til den næste, hvilket viste sig at være en succes. Vi kom ind på noget der hed Redgate og fik smagt på diverse hvidvine og lidt rosévin. Jeg er normalt ikke den største vin drikker, men det her vin var rent faktisk lækkert! Og bedst af alt, fortalte manden at vi også har mærket derhjemme et sted, så det må jeg på jagt efter engang når jeg kommer hjem ;)
Den næste dag gik turen så til tree top walking og Denmark. Turen derhen var jo kun på de der 3-4 timer, så vi måtte tidligt op (når man ligger på en familie camping plads er det jo heller ikke noget problem eftersom at børnene vækker dig med skrig og skrål). Tree top walking var dog helt fantastisk. Forstil jer at gå oppe på nogle stier 42 meter højt oppe i træer, og nåh ja, de gynger! At gå deroppe var ligesom hvis man havde fået liiidt for meget indenbords og det føles som om at alt vugger. Men stadig mega sjovt og ikke mindst rigtig flot udsigt! Efter vi kom ned på landjorden igen, var der nogle helt specielle træer, der var helt hule så man kunne gå ind igennem dem (i kan se dem inde i mit album) Efterfølgende kørte vi videre til Denmark for at få noget frokost. En hyggelig, meget lille by. Efter vi havde indtaget noget frokost kørte vi ned på en strand, helt fantastisk sted med rigtig flotte bølger! Også gik turen ellers tilbage til Augusta. Vi havde under hele turen brokket os over hvor pokker alle de kænguruer dog var henne, for onkel Thomas skulle jo se nogen! Og hvad sker der? Alt imens at jeg havde overtaget rattet kom en lille kænguru hoppende ud foran bilen og BANG! Kira har nu ramt en kænguru. Det lille væsen hoppede dog videre før vi kunne se om den var okay. Vi havde heldigvis fået fuld forsikring på bilen!
D. 16 havde vi så vores surftime på scarbrough beach. HVOR VAR DET FEDT! Jeg var helt vild med det. Og jeg kom rent faktisk op og stå! Det skal jeg så meget prøve igen! D.17 stod den igen på tur, da vi skulle til Rottnest island. Det er en lille ø ude Fremantle, intet mindre end et lille paradis sted. Og de havde nogle små dyr som ligner en blanding af en rotte og en mini kænguru som var over ALT på øen og som kun findes på Rottnest. De var så kære og ufatteligt tamme. (Der er også billeder af dem i albummet). D. 18 var så den sidste aften i Kalamunda og som lå på en tirsdag hvor vi traditionen tro havde tirsdags middag.Så hele slænget tog hjem til Lotte og Joss som lavede aftensmad. En rigtig hyggelig aften, der ligger igen billeder i albummet hvor jeg har lavet en beskrivelse af hvem der er hvem på billederne (:
D. 19 kl. 4:00 om morgen måtte jeg så stå op for at nå mit fly videre til Sydney. Mit fly landede omkring kl. 01 pm. I Sydney hvor jeg så satte mig til at vente på onkel Thomas ved et af rullebåndende. Imens jeg sidder der og venter kigger jeg ud af vinduet og ser en dame der ligner mor ufatteligt meget, men tænker ved mig selv at jeg nok bare er rigtig træt. Så jeg kigger igen, og hun bliver ved med at ligne hende. Så jeg løber ud og ser til min store overraskelse af det rent faktisk var min mor! Så blev man jo helt glad igen (:
Så efter at vi lige havde samlet os sammen tog vi så ind på et hotel som mor havde booket til os. Og der satte vi vores tasker (eller rettere sagt Thomas og jeg gjorde, mors bagage lå i Kina på dette tidspunkt, og de ville nu mere sige at jeg havde smidt hele min taske ud i hele lokalet da mit tøj lå og flød ud over to senge) også tog vi ellers ind til operahuset og harbour bridge! Til slut på aften tog vi ind til vores hotel og fandt et sted og købe pizza som vi sad og spiste i den nærmeste park. D. 20 tog vi ind til operahuset igen, hvor man kan tage diverse færger rundt. Så vi startede ud med at tage til Luna Park der er en slags forlystelsespark. Vi tog et par forskellige færger og så operahuset udefra vandet, det er nu altså et fint operahus! Ud på eftermiddagen mødtes vi med Mianne (golfspilleren) og fik lidt af drikke. Bagefter var Mianne så sød at køre os op til det sted hvor vi skulle hente vores yndige autocamper og efter den var hentet kørte vi ud og fik noget aftensmad. Da vi så kom hjem og skulle til at låse os ind på hotellet fandt vi ud af at nøglen lå i bunden af Miannes bil. Så vi måtte ud på tur igen (vi havde dog heldigvis en GPS der kunne hjælpe os på vej, ellers havde vi aldrig fundet frem til hvor hun boede!) Og mor fik på vejen hjem øvet sig i venstrekørsel (og hun klarede det rigtig godt) D. 21 startede dagen ud med at vi lå på stranden indtil onkel Thomas og jeg skulle op og klatre på broen (Harbour bridge hvis nogen skulle være i tvivl) hvor mor i mellemtiden skulle finde et sted vi kunne overnatte med vognen. Turen op på broen var intet mindre end fantastisk! Vi tog en tur ved solnedgang så da vi stod oppe på toppe så vi hvordan at solen lige så stille begyndte at synke ned i horisonten. Alt imens vores guide fortalte en masse sjove historier om alt og ingenting. Jeg har desværre ikke nogen billeder på computeren for vi måtte ikke tage kamera med derop, så dem må i vente med at se til jeg kommer hjem. Efter vi havde været deroppe tog vi tilbage til mor, som forgæves havde forsøgt at finde et sted at sove, så vi endte op på en rasteplads som politiet havde forslået os. Politiet hernede har dog ikke så god kommunikation med hinanden, så vi blev vækket kl. 2 om natten, ved at de bankede på døre og lyste mig i hoved med en lommelygte, for at fortælle os at vi skulle rykke os. Så vi fandt et andet sted og fik lov til at sove hele natten ud der. D. 22 måtte onkel Thomas desværre tage hjem, så vi satte ham af i lufthavnen og fra deraf gik det ellers syd på for mor og jeg (lidt underligt at vi nu kun sad 2 bilen). Vi har fra deraf kørt ned gennem kysten hvor vi har krydset floder, bjerge og overnattet på diverse campingpladser. Vi har mildt sagt levet backpacker livet fuldt ud! Grillmad, myggestik, solstik og peanutbutter/nutella madder i lange baner! Vi kørte igennem blandt andet Ulladulla, Eden og nåede helt ned til Melbourne (der er cirka 1000 km fra sydney til Melbourne). Vi har igennem turen haft vores trofaste Big4 camping pladser der har fået os sikkert ned gennem kysten, uden dem var vi nok endt med at sove på rastepladser! Og sikke en tur det har været, noget andet end jeg havde planlagt for min tud i Sydney. Der har været fuld fart på, og vi har ikke siddet stille særlig længe! Nu skal vi aflevere bilen snart og mor skal snart hjem igen (øv!) Hun smutter hjem d. 4 febebruar og jeg tager videre til New Zealand d. 9. Så nu går der nok igen nået tid før næste gang jeg skriver. Jeg har 2 dage i Auckland før jeg skal på grand kiwi backpack tur, hvor vi skal rejse rundt i 15 dages tid, og først derefter kan jeg få tid til at skrive igen, så hold ud! I skal nok blive informeret hver gang jeg får mulighed for det! (:
Hav det godt alle sammen, savner jer hver og en!
Loove Kira
PS. Jeg kan ikke få oploadet billeder herinde, så kig på min facebook profil under Australien mappen (:
- comments