Profile
Blog
Photos
Videos
Efter 12 timers uafbrudt søvn, føles det som om vores jetlag er forsvundet ( det skal lige nævnes at Sofie ikke fik 12 timer helt uafbrudt, da vi jo bor på et lufthavnshotel kommer flyene forholdsvis tæt ind over os før landing, og Sofie vågnede i nat og var sikker på at et fly var på vej ind i vores hotel). Vi er her dog endnu ;)
Efter et lækkert brusebad, stod morgenmaden på to stykker meget lyst og luftigt brød med noget der ligner nutella imellem. Dette viste sig senere at blive et knap så heldigt valg af morgenmad.
Da vi forlod hotellet var det med retning mod Fredspladsen, og vi har faktisk været utrolig stolte at vores evne til at finde rundt, i en by med 19,6 mio. indbyggere. Vi fandt lige til fredspladsen uden problemer, og fortsatte til Den Forbudte By. Derefter blev vi headhuntet af en slank ældre mand som påstod at han kunne cykle os rundt i den gamle bydel, Hutong. Det skulle den kære mand jo selvfølgelig have lov til at vise, og selvom vi da havde lidt ondt af ham, så gav han os en virkelig spændende tur. Vi fik både set de helt små skrammel huse hvor der på meget få m2 boede op til 11-12 familier, samt premiere ministerens bolig, præsidents bolig og Simens direktørs bolig.
Efter cykelturen besøgte vi Jingshang Park, hvor vi inde i midten kunne gå op på en høj bakke og så langt øjet rakte, var der bare storby for alle pengene.
Da klokken nu nærmede sig 18.30 og vi stadig ikke havde fået andet end en meget let morgenmad, var vores sult ved at tage til. Jeg (Eleonore) synes lige vi skulle kigge på kortet om The Den (en restaurant som eftersigende skulle servere forskellig kinesisk mand samt dansk smørrebrød) eventuelt lå i nærheden. Vi fandt den på vores kort i Turen går til Kina, og belv enige om at der nok ikke var mere end en halv times gang. Vi begyndte derfor at sætte retning mod noget godt solidt aftensmad som vi vidste hvad var.
Da klokken nærmede sig 20.00 var vores sult ikke blevet mindre af at havde gået det meste af dagen. Men pludselig var der udsigt til et skilt med teksten ”The Den”. Hvilken lettelse. Vi endte med at få en god steak med sovs, grønsager og kartofler. MUMS Vi sluttede dagen af med at smage på en kinesisk strawberry daiquiri, og det gør de altså godt!
Over and out
- comments