Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi ved at runde 3 måneder i Kina. Hver dag er stadig en kæmpe udfordring for os. Grænser - både gode og dårlige, bliver overskredet hver dag. Caroline, John og jeg har lange snakke om hvor vidt alle vores udfordringer vil forandre os på det personlige plan når vi vender tilbage til Danmark. Èn ting er vi sikre på - vi bliver stærkere og mere selvsikre af at være her. Her kæmper man sin egen kamp, og her er vi os selv nærmest, hvilket jeg tænker ikke kun er en kæmpe udfordring, men i sidste ende går vi helt sikkert et kæmpe trin op af personlig "udviklignsstigen". Intet virker umuligt efter alle de kampe vi har kæmpet her I børnehaven går dagene stadig med at lære børnene basis engelske gloser og tal. Lige nu kan vi se en stor udvikling af deres engelske kompetencer, og for hver dag bruger de flere og flere engelske ord - Fedt fedt fedt - vi kan sgu godt
I denne uge har vi bla. været i zoo med hele børnehaven + alle forældre. Det var hyggeligt, og sjovt at se hvordan børnene ændrer personlighed når de er sammen med deres forældre. Inden vi kom til Kina fik vi at vide at børnene vi skulle passe er meget forkælede her, da mange af dem er rigmandsbørn, og det kunne vi i den grad se da vi var i zoo.
Det blev også til ugen hvor der i Carolines klasse var nogle forældre der satte hemmelig overvågningsudstyr op. Ingen ved hvor det er, men en forældre ringede til børnehaven og sagde at det var sat op, og alle forældre kan nu følge med live fra børnehaven 24-7 fra internettet. Vi tænker det er fuldstændig uacceptabelt, og mener klart at børnehaven skal handle på dette da det er ulovligt. Børnehaven har ikke travlt, da de mener de mister penge hvis dette kommer ud, eller hvis de må bortvise nogen for dette. Så penge betyder mere end gode arbejdsforhold her.
I denne måned har vi været i Beijing og Hong Kong. 2 dimentrale modsætninger. Vi var i Beijing sammen med John, og vi havde en fantastisk tur, hvor der blev tanket op på den kulturelle konto. Vi så bla. Den Kinesiske fredsplads, den forbudte by......og den kinesiske mur. Muren var en kæmpe oplevelse, og vi var alle 3 høje på oplevelsen. Beijing er på trods af det er hovedstaden, en meget slidt by. Det er ikke som de andre storbyer hvor skyskrabere skyder op over alt, og neon lysene blinker over alt. Beijing gav os et indblik i det "gamle" Kina og her kunne vi tydelig se klasse nivauerne. Det var fedt at se den side af Kina, og fedt at komme lidt væk og få tankerne vendt med John vores bedste sparringspartner
Caroline og jeg tog i Sidste weekend til Hong Kong...og hold nu K... mand det var en ubeskrivelig oplevelse. Vi havde begge tårer i øjnene flere gange på denne tur, da det bare var så fantastisk og en kæmpe oplevelse... Her kan man virkelig tale om en STOR BY med alt hvad hjertet begærer. Vi fik shoppet, og var en aften på restaurent med udsigt over Hong Kong by night........smukt smukt smukt, og helt ubeskriveligt. Dagen efter tog vi en sightseeing bus rundt i Hong Kong. Vi sad øverst på åben dæk og fik suget alle indtrykkende til os. Det blev også til en sejltur med færgen inden vi for vild. Hong Kong er en utrolig stor by at farre vild i, men hurra for at det er de venligste mennesker der bor der. Alle var hjælpsomme og kunne tale Engelsk. Det var dejligt, men det gav os også et spark tilbage da vi så kom til Kina igen. Her taler ingen engelsk, og hjælpsomheden har de også gemt godt væk. I Hong Kong var der heller ingen spytterier, folk der snottede eller tissede der hvor de har lyst, men det havde de ikke glemt her hvor vi bor, så VELKOMMEN tilbage til virkeligheden Vi kunne tydelig mærke at Hong Kong er engelsk præget, og det kan også ses på de billeder vi har lagt ind. Vi har virkelig prøvet at fange atmosfæren og det liv de forskellige byer har, på vores billeder. Vi har dog snakket om efterfølgende, at det bare ikke er det samme at se det på billeder. Så vi håber i alligevel kan mærke bare lidt at det vi mærkede ved at se vores billeder
.
Denne weekend står på afslapning. I aften laver vi go mad, og tilbyder os selv et glas godt vin (ikke det kinesiske pis....max hygge. Vi er lidt medtagede af vores massage som vi fik igår. De ved uden tvivl hvor vores ømme punkter er.
HUSK AT KIGGE I VORES ALBUM MED BILLEDER/VIDEOER
De kærligste knus og kram fra Caroline og Kristina
- comments
Susanne jensen Hej Knudsen. Hvor er det bare fantastisk at kunne følge med i jeres kæmpe oplevelser. Det er så spændende at læse hvad i skriver. Og sikke da mange oplevelser allerede. Både gode. Og dårlig. Ha det godt. Kæmpe kram fra mig