I dag søndag har vi lidt tømmermænd efter en hyggelig aften sammen med vores nye venner Sam og Morgan. Vi har derfor brugt det meste af dagen på sofaen med danske film på computeren....og drømt om dansk flæskesteg.

Vejret i dag er overskyet, men med 35-40 grader. I morgen får vi vidst regn og ellers falder temperaturen vidst lidt. Det er efterår i Kina nu, men med 40-45 grader siden vi kom herned er det svært at tro på det.

Vi ser frem til det bliver lidt køligere, da det er umuligt at befinde sig udenfor i mere end 10 min af gangen. Vi vil når det bliver køligere leje os nogle cykler, så vi lettere kan komme rundt i byen. Lige nu tager vi taxa hver gang vi skal noget. Det koster ca. 15 kroner med taxa.

Det har været en mid sagt sindssyg uge for os. Mandag skulle vi møde kl 9 men blev sendt hjem igen, da der ikke rigtig var noget at lave. Det frustrerede os lidt, da vi virkelig gerne vil vise hvad vi kan og at vil.

Tirsdag morgen kl 6 tog vi bussen til Sozhou (ca en times kørsel) Her skulle vi være tirsdag og onsdag, da vi sammen med de andre engelsk lærer skulle på kursus i kinesisk pædagogik. Her fik vi et kæmpe chok, da det vi i Danmark mener er almen viden om hvordan man forholder sig til børn - er i Kina meget meget fjern. Feks. at man sætter sig ned og snakker med et barn, og spørger ind til barnets interresser og viser interresse for barnet, er ikke noget man kender til her. Et andet Eks. I danske børnehaver er det helt fint at drenge klæder sig ud i kjoler og andet pige tøj. Her tænker man at hvis en dreng klæder sig ud i kjoler, er han "syg" og homoseksuel. Drenge må heller ikke græde her, da drenge IKKE græder i Kina. Vi danske studerende fortalte om hvordan vi i Danmark tænker det er helt ok at drenge leger pigelege, og græder, uden at de bliver stemplet som homoseksuelle.

Det var et par lange dage i Sozhou, men det var rart at få snakket med de andre danske studerende, og vores Danske vejleder Anders - som inviterede os alle ud på middag om aftenen.

Det var dejligt at komme tilbage til vores lejlighed, men for fanden hvor er sengene bare elendige her. Det er som at sove på gulvet. Vi er blevet lovet en ny topmadras - som skulle være blød. Vi skal ud at kigge på en i morgen............................jubiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii

Vi har haft meget svær ved at få svar på alle vores spørgsmål omkring hvilke børn vi skal undervise, vores arbejdsplanse osv. Det er dog så småt ved at falde på plads, og Caroline og jeg skal hver især undervise pre nurse - Dvs. børn fra 16 mdr. til 2 et halvt. Vi er engelsk lærer i børnehaven. Vi har hver især fået en kinesisk lære som vi skal samarbejde med, samt assistenter som skal gøre alt det hårde arbejde.

Det bliver dejligt at komme igang med arbejdet, og vi er meget spændte på hvordan det kommer til at foregå, da de kinesiske børn vi har mødt i børnehaven indtil nu, har været meget skræmte når de har set os - flere skriger når de ser os. For mange af børnene er det første gang de ser hvide mennesker.

Vi har derud over fået vores eget kontor, og venter nu på vores nye computere. Morgan vores nye ven er amrikaner, og skal også være engelsk lære i børnehaven, hun kan kinesisk og er guld værd for os når der skal foregå kommunikation men de andre lærer.

Vi bliver behandlet som de hvide dronninger i børnehaven. Alle vil gøre alt for os, og vi ligger øverst i hierkiet. Lang højere oppe end de kinesiske lærer. Jeg finder det personligt meget svært, da vi set med mine briller er lige mennesker, og at vi alle skal behandles ens. Det er en kæmpe udfordring at skulle kommandere rundt med mine kollegaer, og håber ikke dette bliver en egenskab jeg tager med hjem til Danmark igen. Vores boss chan Bing som er en investor i Newton Kindergarten (Mr. mange penge) har været urolig for os, da han ikke troede vi havde det godt her, og at vi var utilfredse med lejligheden. Vi fortalte ham at udover vores maglende topmadres var alt fint, men det var ikke vodt nok til Mr. Boss, så han og en anden af vores bosser kom i vores lejlighed for at besøge os. Vi var nød til at finde på et eller andet vi manglede, for lige som at anerkende deres venlighed, så nu får vi snart ovn i det lille køkken.....................så skal der fandme laves flæskesteg.

Vi har talt en del om, at den venlighed og oprigtighed de har her er noget vi danskere kunne lære noget af. Vi ser ihvertfald anderledes på disse to egenskaber nu, og håber vi på dette område vi kan lære noget af kineserne.

I morgen starter vi efter vores nye arbejdsplan, og vi skal begge møde kl 8. Selv om vi prøver at forudse dagene her - bliver det aldrig - aldrig som vi troede. Så i morgen bliver starten på en ny uforudsigelig og udfordrende dag....

Vi håber alle i skønne mennesker i Danmark har det godt. Vi savner jer, og bliver så glade når vi hører fra jer - på den ene eller på den anden måde.

Tilbage til tømmermændene - kan se Caroline ikke har fundet en flæskesteg til mig, så er det jo godt hun er en steg i sig selv Mys mys