Profile
Blog
Photos
Videos
Snottet, ondt i halsen, hovedpine og træt.
Det er resterne af hvad jeg har tilbage efter en uges Residential Trip til Macaroni Woods.
For at begynde med begyndelsen. De ældste elever fra skolen skulle på lejrskole i 3 dage - enten 1.del af ugen eller 2.del af ugen. Uden var delt op 'Not able'/girls - eller boys. Jeg havde valgt at tage hele ugen, for at opleve det.
1. del af ugen var Michelle, Terese og Tommy, de andre danskere også med.
Inden afrejse havde jeg hjulpet Sarah Doyle med en masse praktisk, bla. fordele børn osv. Så jeg havde heldigvis selv valgt mine.
Den ene, min lille autistiske kineserdreng - og den anden, en lidt ældre meget autistisk pige, som jeg også kender fra Haringey Shed.
Man skulle så 'holde øje' med dem, altså, vide hvor de var konstant, sørge for de fik mad, kom i bad osv. Mine var egentligt ret nemme begge to, ingen der skulle have skiftet ble, sked i sengen - eller var vågen hele natten. Mine sov derimod hele natten lang, til min glæde. De skulle kun have hjælp - sådan mht. 'nu tager du sæben og vasker dit hår - gnider det rundt i håret - sådan her. og så skyllder du det ud med vandet. Også lige lidt hjælp til at få sæben rundt og sådan. Men ellers kunne de stort set det hele. Så var det kun at jeg skulle huske at gøre tingene i rigtig rækkefølge. Da du ikke kunne sige til pigen, at hun skulle tage bukserne af, for det var sørme svært, når hun stadig havde sko på. Og hvis man skulle sige at hun skulle have pyjamas på, skulle man huske og sige at hun skulle have alt tøjet af først, pånær underhyler. Jeps, man skal lige lave fejl et par gange, så lærer man det. Synes jeg er blevet utrolig tålmodig i denne uge. Og god til at huske ting. Fx. hvis jeg glemte pigen imens hun børstede tænder, børstede hun stadig tænder når jeg kom tilbage et kvarter efter. Så det lærer man hurtigt.
Min kineserdreng skulle man konstant våge over, for han stak af, indtil hønsene og jagtede dem, og lukkede grisene ud. Lille ballademager :D - imens han stod og råbte kinesiske tegnefilmscitater ind i hovedet på grisene.
Jeps, sjov uge var det ihvertfald. Vi var i svømmehallen, i Zoo (hvor børnene self. ikke gad dyrene, men hellere ville lege på legepladsen! dumme børn! :D) Min kineserdreng har forøvrigt en besættelse af tåge og togskinner. Så han stak af flere gange - for at lægge sig hen på togskinnerne eller gå ud foran togene. Så man skulle lige være lidt vågen! Men han havde en dejlig dag og fik lov at sidde i styrevognen og hive i hornet i toget - og fik købt sig en tog-souvenir med hjem! Hård dag dog, når jeg skulle se efter ham at han ikke hoppede ud på togskinnerne, drak af fiskebassinerne/fontainerne - hoppede i vandet, kravlede ind til dyrene - og kravlede den forkerte vej op af rutchebanerne!
Første del af ugen var sørme hård. Og man fik ikke meget søvn. Specielt fordi man også skulle have et par øl med kollegaerne om aftenen.
Onsdag dragede den første gruppe hjem, Marc, jeg og to andre blev der, fik et bad, tog en lur, ryddede lidt op - og gjorde klar til næste gruppe kom. Dette var de store drenge. Mange af dem kendte jeg ikke, og det var ganske morsomt at møde dem og se hvor anderledes det hele var. De var klart bedre stillet socialt, kørte cykler sammen og hyggede sig. Her havde man ikke bestemte børn man passede på, men det var samlet ansvar for en hel gruppe. Selvfølgelig havde man mere ansvar for de børn, der sov i ens hytte - hvor jeg selvfølgelig havde dem, der ikke ville sove! Ja tak!
Vi var både i Zoo, hvor vi fik set alle dyrene, på marked og shoppe - og lavede et stort Barbecue og lejrbål om aftenen. Ganske hyggeligt på en helt anden måde, meget mere socialt. Her kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at tage ansvaret for nogen, så tog mig hurtigt af en større autistisk dreng, der hader høje lyde, folk der griner og laver sjov. Han bliver meget forvirret og ked af det hurtigt, og begynder at råbe og sige mærkelige ting. Han havde desuden også hjemve og ville hellere end andet gerne hjem til sin mor. Men jeg fik hurtigt lært, hvad der skulle til for at gøre ham rolig. Fortælle konkret hvad der skulle ske nu, og hvor mange gange man skulle sove og dage til han så sin mor igen. Og sidde med ham i bussen og tale. Pludselig var han en hel rolig og skøn dreng at gå rundt med. Nød det helt.
Og dennne tur fik jeg set børnene fra en helt anden side... Skønt!
Så alt i alt var det en fantastisk, dog trættende uge.
Fik taget næsten 1000billeder, da Sarah havde givet mig kommando på at være fotograf. Og i løbet af næste uge skal jeg lave et 'display' på skolen - og printe billeder ud af børnene på koloni og give med hjem til forældrene. Så det kommer til at tage sin tid...
Desuden har jeg kun 18 dage tilbage af praktikken nu. Absurd!!
- comments