Profile
Blog
Photos
Videos
Trine har nu forladt skibet, med et kort visit i Australien på vej hjem.
Hun er så blevet "erstattet" af Karen, Line og Malte.
Malte kom med til Mauritius som en overraskelse, hvilket der da også blev. Senere kommer Sune, så bliver vi 6 personer i rejsen mod Sydafrika. Hvilket virker som at blive en ren fornøjelse efter vi kun har været 3 på den lange tur over det indiske ocean.
Karen tager sig af al maden, så nu er jeg også færdig med at lave mad, og kan i stedet koncentrerer mig om det jeg er bedst til - nemlig at spise den !
I den sidste tid Trine var på Mauritius, fik vi set lidt af øen, været rundt i Port Louis et utal af gange. Port Louis har et meget særligt marked, og bestem også billigt. Så snart de ser en hvid er prisen den dobbelte, prutte om priserne er derfor et must.
De har alt her og til fornuftige priser.
Vi har også besøgt kirker, moskeer, templer m.m. Og ikke mindst var vi en tur på den lokale travbane hvor der er lørdag er løb. Her samles meget af byen til en fantastisk stemning. Selvom sproget minder meget om fransk og man ikke forstår noget som helst, forstod jeg dog at hest nr. 6 ville løbe med sejren, hvilket ikke gav tilfredshed hos Trine.
Men hvilken stemning kan ikke redes med en øl eller is.
Port Louis er omgivet af bjerge, og har derfor haft vandretasken med nogle dage, for at kunne finde den bedste udsigt ud over byen. Det er blevet til mindre ture, men også en god tur til "Le Pouce" som et et af de højeste punkter på Mauritius (811 meter) selvom det ikke lyder meget, er turen bestemt stejl når man går for meter nul. Og udsigten over øen er fantastisk man kan se vand hele vejen rundt.
Er par oplevelser mere under vandet er det også blevet til, i form af nogle dejlige dyk.
I forbindelse med at Line og Malte skulle starte på dykkercertifikat hernede, havde jeg muligheden for at få et par dyk. Dog var det intet i forhold til Cocosøerne, men kan jo selvfølgelig altid prøve på den anden side af øen.
Mauritius er meget kendt for deres kæmpe eksport af sukkerrør, hvilket jo også gør dem til forholdsvis store producenter af rum, som der selvfølgelig også bliver smagt lidt af.
Nu er "ferien på Mauritius slut, efter næsten 3 uger. Og der er nu afrejse mod næste ø, Reunión.
Som vi skulle kunne nå indenfor en dag ca. 130 sømil.
Som tidligere nævnt er Trine blevet erstattet af Line, Karen og Malte. Yderligere er en Lærke sprunget på båden, hun skulle rejse med en anden båd fra Mauritius, men efter uoverensstemmelser valgte at sejle med os i stedet.
Så pludselig er vi gået fra at være 3 til at være 7, der giver jo et helt anden liv på båden, og bliver selvfølgelig også en fordel når vi skal sejle med vagter og diverse på denne store båd.
Mauritius var et skønt sted uden for mange turister, og skønt at komme i havnen så man nærmest konstant har land under fødderne.
Nu bevæger vi os videre mod Sydafrika - næste stop Reunión!
- comments