Profile
Blog
Photos
Videos
Spørgsmålet er om man nu kan kalde sig sejler, fordi man har krydset Det Indiske Ocean? - endda med den ældste sejlbåd der nogensinde har taget den strækning !
138 år, godt klaret af en båd i den alder.
21 dage 7 timer og omkring 2400 sømil senere, var oceanet passeret!
Oplevelser er det blevet til! - og ja hvad oplever man når man ikke har set andet end vand overalt i 21 dage.
En vigtig ting kan jeg slå fast, søsyg bliver jeg ikke!
Yderligere oplever man hvordan man lever tæt med få andre mennesker i længere tid. Jeg hørte ikke andet end de to andres stemmer i 21 dage.
Ens egne grænser bliver rykket/prøvet af på en anden måde end normalt.
Vi forlod Cocosøerne i et dejligt solskindsvejr sammen med mange andre både den 8., med en vejrudsigt der gav os glæden af vi skulle have en dejlig tur med forhåbenligt lidt sol på kroppen.
Sol på kroppen fik vi da også - den første dag!
Hurtigt ændrede det vejr metrologerne ellers have spået til at være godt for os, til noget værre lort. En god kuling kom ind over os, kort efter den første dag havde taget sin afslutning.
Det gode ved sådan en kuling er at den "normalt" forsvinder efter 24-48 timer. - normalt!
Jeg ved ikke helt hvad der er normalt og hvad der ikke er, men ved en ting metrolog kunne jeg også hurtigt blive.
En kraftig blæst (storm lyder voldsomt) havde nu indtaget os, og gik i samme retning som vi gjorde. De mange sømil vi skulle passere virkede pludseligt lidt mere uoverskuelig end først antaget. Når man så på 3. Dagen ødelægger et sejl som kunne gøre turen kortere, er det endnu mere op af bakke.
Stormen forsatte og gjorde vores "held" også! Vi mistede yderligere en stol, samt et kortsluttet køleskab var en god start på turen.
De første par dage, faktisk en uge, var det mere rentøjet man havde brug for end solcremen. Vores vindstød på et godt bud omkring de 20 meter i sekundet, og bølgerne på 6-8 meters højde i gennemsnit, gjorde det ikke ligefrem let at få serveret lækker mad. Ikke engang fiskene gad bide på i dette fantastiske vejr.
Man lærer hurtigt noget omkring balance og hvordan man balancere op af en trappe med to kopper kaffe, mens man ser direkte ind i den næste store bølge som har tænkt sig at passere båden.
Man ved bølgen vil passere båden, man ved bare ikke om det bliver over eller under båden!
Kroppen bliver hurtigt drænet for energi med blæsten, samt den megen balance man hele tiden skal præsterer når bådens sidder skiftes til at tage vand ind over dækket.
Selv i søvne bliver ens krop brugt på en helt særlig måde, for at sørge for man bliver på madrassen.
Men det lyder så voldsomt det hele, det er jo blot en sejlers lod. Vejret !
Da solen ellers kom frem igen efter en 8-10 dage med kuling, var sådan et bad med duften af sæbe nu noget man alligevel trængte til.
Nu kunne der laves god mad, samt nybagt brød til morgen. Så glemmer man hurtigt det vejr man havde været en del af.
Blæsten stoppede dog ikke sådan, og en frisk vind har fulgt os det meste af de resterende 2 uger af turen. Metrologerne sætter den ene dag en varsling om kuling hvorfor de næste dag fjerner det igen.
Yderligere har vi haft to dage fuldstændig uden vind, hvor vi har måtte dy til vores motor mens vi kunne få sol på kroppen under den blå himmel der pludselig kom frem.
Tiden kunne nu bruges på et par spil skak ( uden brikkerne væltede rundt )
Vi besluttede os undervejs for at ændre kursen og sejle direkte til Mauritius i stedet for vores ellers først planlagte stop inden. Dette var grundet lidt pres af tid samt at vi havde en god vind med os.
Når man ankommer til en ø, går der hurtigt en uge inden man har set det ser skal ses, fået lavet nogle nødvendigheder på båden m.m.
Vi tog derfor beslutningen om at tage til Mauritius hvor vi så kunne have 17 dejlige dage i stedet.
Trine stiger af her på Mauritius, til gengæld får vi besøg af Line, Sune og Karen (birgers kone)
Det bliver en sand fornøjelse at besøg af dem, især Karen som skal stå for alt hvad der hedder madlavning. Ikke fordi maden har været dårlig. Soyaprotein har da bestemt fået min opmærksomhed, dog tror jeg ikke det er noget jeg fremover vil foretrække frem for en god bøf !
Under vores indsejling til Mauritius, kom der en kæmpe flok delfiner samt en 6-8 pukkelhvaler og bød os velkommen. Det var skønt at se der var lidt liv i havet. Da det ikke ligefrem vrimlede med hvaler og fisk ude midt i det indiske ocean.
Vi fangede da et par fisk af en fornuftig størrelse,. Der var endda en fisk der bed på krogen som havde bidt halvdelen af vores madding (en gummi blæksprutte) og smuttet igen.
Hvis da ellers kun var en fisk !
På Mauritius er første gang jeg prøvet at ligge ved kajen siden jeg ankom til Bali, en skøn oplevelse med badeforhold, samt muligheden for let at hoppe i land.
Havnen ligger rigtig godt placeret med en lækker havneby rundt omkring, samt 10 minutters gang til deres store marked.
Hvis man skulle sammeligne det med Danmark, så svarer det nok til vi ligger i udkanten af Nyhavn :)
Befolkningen er meget venlige, og hovedparten af befolkningen er fra Indien/indonesien og der kan derfor hurtig ses når der er turister som os selv!
Et eksempel på venlighed er da jeg ledte efter et træningscenter i havneområdet.
Gik ind på det fineste hotel der ligger i havneområdet.
Selvom området selvfølgelig kun er for hotellets gæster, blev jeg vist rundt på 2. Sal hvor deres træningscenter, solcenter med bad og svømmepool ligger. Med beskeden om a jeg måtte benytte det hver aften, helt gratis. Hvis jeg lovede ikke at fortælle nogle det, da hans manager ikke skulle opdage det.
Svømmepool - jeg ledte jo blot efter et træningscenter!
Det kalder jeg service!
En vigtig regel er også blevet indført fra min side efter ankomsten til Mauritius, en is om dagen et et must, især når priserne på is ikke er højere end de er.
Forsættes.....
- comments