Profile
Blog
Photos
Videos
Efter lidt mere en tre måneder her, tænkte vi det var ved at være tid til en fun facts og andre særheder vi har oplevet og observeret under vores tid i Sydkorea..
Først og fremmest så er intimsfære ikke noget de kender til! Umiddelbart tænker vi at at det er fordi befolkningstætheden er så høj, at de simpelthen ikke har plads til at fylde lige så meget som vi gør, men selv når de har plads nok, er de så vant til at stå tæt, at det bare er noget man gør. Det kan i perioder og situationer være frygtelig irriterende og andre gange kan man ikke lade være med at grine af det. Skal man fx over gaden og står og venter i lyskrydset er det ikke unormalt at der står en helt oppe i nakken af en og deres sko nærmest rører ens hæl, hvis man så træder en smule frem, fordi det er helt naturligt at vi gerne vil undgå den relativt tætte kontakt, så følger de bare med, og hvis man gerne vil undgå at blive kørt over er man ligesom nødt til at stoppe med at træde frem og bare leve med at de står helt oppe i nakken af en..
Hjemme i Danmark er det også normalt at hvis man støder ind i nogen på gaden så vender man sig lige og siger undskyld eller smiler, i hvert fald anderkender at vi godt ved man ikke bare skal gå i sin egen verden og gå ind i folk. Det bruger vi ikke her - men der er så mange mennesker, at hvis man hver gang man stødte ind i nogen skulle sige undskyld, så tror jeg ikke man kunne lave andet i løbet af en tur på gaden.. Det ville være en lang "Undskyld"-tur! Dette skyldes dog også at folk, rigtig mange faktisk går og glor ned i deres telefon og ikke har den fjerneste ide om hvor de går eller hvem de er ved at støde ind i. De kigger så sjældent op at de først opdager de er ved at gå ind i et andet menneske 2 sekunder inden det sker og de kan se den andens sko på jorden bag telefonen. Men det med at glo ned i telefonen er ikke noget de kun gør på gaden, de laver stort set ikke andet i metroen heller. Vi kan være "slemme" hjemme, men det er intet i forhold til her! 95% af dem der kører i metroen kigger ned i en telefon. Vi lever i Samsungs hjemland, hvorfor det også for størstedelen af dem er en Samsung de kigger ned i. Apple har slet ikke samme magt her som i Europa! Desværre koster telefoner her det samme som hjemme, så man kan ikke engang spare noget ved at købe dem her..
Koreanerne er meget interesserede i os og især Katrines meget lyse hår! Hvis ikke vi selv står og snakker, men bare lige er stille lidt, så går der ikke længe, før der kommer en koreaner hen og gerne vil snakke - hvor vi er fra, hvad vi laver her og hvor længe vi skal være her. Hvis de synes det går rigtig godt, så spørger de også om de ikke lige må få et billede. Heldigvis for Stine er det igen Katrines lyse hår de især gerne vil have billede af, så Stine kan nemt snige sig udenom det..
Hvis de ikke tør spørge os om noget, så sidder de bare og stirrer på en. Dette er dog slet ikke høfligt i Sydkorea (ligesom vi kender det hjemmefra), så hvis man opdager de sidder og stirrer, så vinker vi lige engang og så bliver de helt befippede og aner ikke hvad de skal gøre af sig selv, for de er godt klar over man har fanget dem i en noget pinlig situation!
Så er vi kommet til paraply-land! De bærer altid på paraplyer! Hvis det ikke er for at skærme for regnen, så er det for at skærme for solen! De vil ikke så gerne være brune hernede, hvorfor de heller ikke vil have sol. Samtidig skal man passe lidt på med at købe ansigtscreme hernede, da der er stor risiko for det er blegemiddel i.. Dertil er det også sådan at de bruger en hvidere foundation end deres hud er, for at syne mere hvide (hvor nogen piger hjemme omvendt bruger en brunere foundation for at syne mere brune..)
Vi havde ikke regnet med vi skulle leve billigt hernede, men vi havde dog regnet med en gennemsnitlig lavere leveomkostning! Dette er dog ikke helt tilfældet! Især ikke hvis man er glad for frugt og grøntsager. Ca. 85% af landet består af bjerge og de kan derfor heller ikke dyrke ret mange ting selv, de er derfor nødt til at importere det og da det ikke kan ske gennem Nordkorea, foregår alt import via vandet, hvilket blandt andet gør det meget dyrt for dem at importere frugt og grøntsager. Det er billigt nok at gå ud og spise hernede, meget billigt endda og langt billigere end selv at skulle handle ind og forberede et måltid. Vi kan få en god frokost eller aftensmad for 20-40 kroner og skal det være lidt bedre er det 60-80 kroner. Skulle vi handle ind selv kunne det nemt blive det dobbelte, hvis der bare skulle være lidt grønt. Så i princippet er det lækkert nok vi ikke har noget køkken, for vi ville nok alligevel ikke bruge det ret meget..
Når vi er ude at spise, og når vi nu gør det 2 gange om dagen, er det meget rart man så ikke skal vente så længe. Hvis vi venter mere end 5 minutter er det ofte fordi vi skal have noget vesterlandsk mad som pizza eller pasta. Ellers er det næsten altid klart indenfor bare 5 minutter, hvis ikke vi griller det selv som når vi får BBQ.
Det med rygning er de i nogen områder særligt strikse med. Det er som hovedregel ikke tilladt at være i bevægelse og ryge samtidig på gaden, så skal man stille sig et sted og blive stående der mens man ryger færdig og i nogle områder er det slet ikke tilladt at ryge på gaden. Det er især i naturområder, langs floden, ved de forskellige stier der er lavet rundt om i byen eller omkring lyskryds eller andre steder hvor der oftest står mange folk tæt sammen. Der kan i nogle tilfælde være opstillet rygerum, men ellers må man bare vente med at ryge.
Vi ser ikke ret mange dyr hernede. Dog er der på universitetet en del fugle som holder til omkring vores sø. Men katte eller hunde ser vi ikke meget af. Især ikke større hunde! Hvis der endelig er nogen der går tur med en hund, så er det en lille tæppetisser eller en af de mindre racer som oftest også bliver båret rundt. De har simpelthen ikke plads til dyr i deres små huse.
Koreanere har en mærkelig regel med fødselsdage. For det første er de 1 år når de bliver født, for det næste så fylder de år til nytår. De fejrer deres fødselsdag på deres fødselsdag hvert år, men de bliver ikke ældre på deres fødselsdag, det gør de til nytår. Hvis man så er født i maj, som Stine er, så er man allerede 1 år når man bliver født og fylder så 2 år til nytår. Så når man er 2 år, så er man i princippet kun lidt mere end et halvt år. Hvis man som Katrine er født i november, er man allerede 1 år og fylder så allerede 2 år til nytår, hvor man ikke engang er fyldt 2 måneder. Så når en koreaner siger jeg er 24 år, kan vedkommende faktisk regelt set godt være 22-23 år, hvis man regner det ud på vores måde. Det vil sige at når vi kommer hjem så er Katrine fyldt 24 år og Stine er fyldt 27 år! Vi kan enten vælge at sige vi er blevet snydt for fødselsdagsgaver et par år og forsøge at indkassere dem, eller vi kan lade som om at når vi lander i Danmark igen at vi så bliver et år yngre! Vi har stadig ikke helt besluttes os..
Hvis man er mand i Korea, så har man 2 års værnepligt som skal gennemføres inden man fylder 30. Hvis ikke det sker får man en bøde af en ret betydelig størrelse. Derfor er dem vi går i skole med enten yngre end Katrine eller samme alder eller ældre end Stine. De kan ønske hvor de gerne vil hen i militæret, men det er ikke sikkert det bliver opfyldt og gør de det ikke i god tid, kan det være der allerede er nok indskrevet, så må de vente til der er plads og så søge igen. Efter sigende skulle ham der har lavet Gangnamstyle sangen have aftjent sin værnepligt to gange, så altså 4 år i alt. Det er fordi at når man er i militæret må du ikke lave forretninger ved siden af eller have andre sidegeschäfter. Han kunne dog ikke helt holde sig fra at udgive et megahit og indkasserede derfor 2 års værnepligt mere.
Sydkorea er par-land! Aldrig har vi set så mange par vade gaderne tynde! Men de har heller ikke så mange andre steder at være. De fleste koreanere bor hjemme til de er 30 og i flere generationer, så der er for det første ikke ret meget plads hos dem selv og for det næste ikke ret meget privatliv. Hvis de bor på universitetet må pigerne ikke gå på drengenes værelser og drengene må ikke gå på pigernes værelser. Så hvis man skal lave noget som par er det som oftest ude i byen. At se et koreanerpar kysse er dog noget helt sjældent, det gør de ikke, slet ikke! De kan godt hold i hånd og om hinanden, men mere intimt end det bliver det ikke!
Vi oplever også tit at de koreanske fyre er gentlemen mod deres kærester. Det er ofte pigerne lige får fyrene til at bære deres dametasker, deres indkøbsposer eller at han holder paraplyen hen over pigen, så hun ikke bliver våd, det er så nogen gange på bekostning af at han gør det... Det første især ser man meget sjældent hjemme, der sætter pigerne hellere deres taske på jorden end får deres kæreste til at holde dem, for det er de færreste der har interesse i at gøre det! Vi har dog hørt fra et par koreanerpiger at drengene godt kan være noget nærige hvis de skal ud og spise og at det som oftest er pigerne der betaler det..
Drengenes rygsække hernede er alle sammen firkantede, som i helt firkantede - de passer lige til en computer eller en stak bøger. Det morsomme er at INGEN koreanere har deres computer med! De bruger ikke computere i timerne! De sidder troligt med papir og blyant. Det sjove er så at de har printet professorens power point præsentation ud og så sidder de og skriver på den, i stedet for bare at skrive det direkte ind på computeren som Katrine og jeg gør. De bliver samtidig meget overraskede når vi siger at det ville være umuligt at gennemføre en dansk universitetsuddannelse uden en computer da alt foregår digitalt! Eksaminer, undervisningsmateriale, information osv. Her foregår alt jo på papir; afleveringer, eksaminer, noter osv.
Koreanerne er ikke altid så gode til engelsk! Det oplever vi dagligt, men en sjov lille følge af det er de citater som ind imellem står på deres trøjer eller t-shirts. Det er meget populært at have noget stående hen over brystet, et citat eller et ord. Det er der af flere omgange kommet nogle gode grin ud af! Den anden dag gik vi forbi en hvor der stod "Protection" (beskyttelse), ved ikke hvad de tænker men både Katrine og jeg og flere af de andre udvekslingsstuderende havde kun en form for beskyttelse i vores tanker.. Det er langt fra den eneste, men man glemmer desværre nogen af dem igen..
Fornylig mistede den columbianske pige Maria sin telefon efter en lidt våd bytur, der resulterede i at hun måtte ud og købe en ny. En lille ting der er ved de koreanske udgaver af telefoner er, at man ikke kan tage billeder lydløst. Uanset om telefonen står på lydløs eller ej, så siger den lyden af at man tager et billede. Dette er fordi at man i Korea ikke ønsker at nogen skal billeder af "noget de ikke skal", eller de i hvert fald vil blive opdaget hvis de gør.. Det kan være alt fra steder hvor man ikke må tage billeder til ting man ikke må tage billeder af! På en af metrostationerne er der endda sat et skilt op som viser man ikke må tage billeder op under en piges nederdel når man står på rulletrappen..
Koreanerne agerer noget anderledes i det offentlige og private rum end vi gør. Når man fx. går på et offentligt toilet hjemme, så er der ret stille og man taler ikke sammen, hvis man gør det her så griner og taler de koreanske piger højlydt sammen. Men taler man sammen i metroen, så bliver der kigget skævt til en og nogen kan endda finde på at flytte sig helt. Der er i metroerne utrolig stille i forhold hvor mange mennesker der er stuvet sammen i sådan en vogn. Det er også helt normalt for pigerne at de lige har pakket hårgrej og makeup tasken og står og ordner det på de offentlige toiletter på metrostationerne. Det er oftest i weekenderne og vi har snakket om at det kunne være fordi de bor så langt væk fra byen og de så er i Seoul hele dagen og der lige skal ske noget inden de skal i byen, eller fordi de ikke vil have deres familier til at vide, at de går i byen og derfor ikke gør sig klar hjemme.
Vi oplever også en stor forskel på uni-livet hjemmefra og her. Her er der altid mennesker! Selv meget sent på eftermiddagen er der mange mennesker som sidder og snakker eller arbejder. Mange har også timer noget senere end vi er vant til. Men omkring søen går der også mange flere mennesker dagligt, end man nogensinde ville se på en hel måned hjemme på SDU efter kl. 17.00. Også i weekenden er der mennesker både i og udenfor bygningerne. Især i Student Union Building hvor mange klubber holder til er der mennesker alle dage. Katrine så en søndag morgen en dreng komme ud af en af dørene med et håndklæde og shampoo som om han var på vej et sted hen for at gå i bad...
Så har de noget med tallet 4 - noget vi især har oplevet nu vi har haft besøg. Der er ikke noget der hedder 4. sal på hotellerne, det kaldes for F. Det er fordi tallet 4 er et ulykkestal og bringer uheld fordi udtalen lyder som det samme ord for 'død' på koreansk. Så bor man på 4. etage så er løbet kørt... På vores dorms hvor vi bor findes 4. sal dog, men vi bor på 6. og er der udenfor fare..
En fed feature ved Korea er, at de har en fanfaremelodi for alt. Den mest opsigtsvækkende er den fanfare der lyder når metroen ankommer til stationen. Så bliver man gjort opmærksom på, at metroen er på vej og at man skal se at komme i metrokøen. Desuden lyder der også en fanfare inden universitetets morgennyheder bliver annonceret hver morgen på vej til skole i de udendørs højtalere.
Det var lidt af de særheder vi går og oplever! Der er sikkert mange flere, men når alt er så anderledes som det, er det ikke alle ting man bider fat i eller så vender man sig bare til det er sådan og opfatter det som helt normalt...
- comments