Her får I et sidste blogindlæg fra vores sydamerikatur. Vi har nu været i Danmark i ca. en uge - her er godt nok koldt! Vi savner allerede Sydamerika, med sol, varme, salsarytmer og lækre drinks. Men I skal nu ikke snydes for en beskrivelse af de sidste uger af vores tur:

Inden vi tog fra Buenos Aires brugte vi vores sidste aften i byen på klubben KONEX, hvor trommebandet "La Bomba del Tiempo" spillede. Der var mega meget gang i den, og det var helt vildt fed musik.
Næste morgen tog vi mod Rosario, fire timer nord for Buenos Aires. Her var vi inviteret til lækker "Asado" (grill-aften) hos Ignacio, som vi mødte i Córdoba. Det var rigtig hyggeligt, og vi fik spist en masse lækkert kød! Næste dag tog vi "stranden", som var kunstig og ud til en brun flod, idet Rosario ikke ligger tæt på havet. Vi havde hørt at strandene ved byen skulle være SÅ lækre, men det var ikke lige tilfældet. Vi var nærmest de eneste på stranden, og dagen endte med en fin krebsekulør hos Katrine Havelund og Maria, og en efterfølgende sygedag i sengen, hvor Katrine Dam legede mor og de to andre ynkede. Det gjorde det ikke bedre at der i køjen over Maria lå en uhyggelig polak, som lød retarderet når han forsøgte at snakke og godt kunne lide at kigge på os når vi sov. Herligt! Efter et par sløve dage fik vi dog også set lidt af byen; vi lejede tre cykler, og cyklede nordpå langs floden. Det var lidt af en oplevelse, idet byen (og landet generelt) ikke lige har de bedste cykelfaciliteter. Vi var bl.a. vidner til et færdselsuheld, og alt i alt var det ikke en særlig afslappende cykeltur.
Efter nogle dage i Rosario tog vi med natbus til Puerto Iguazu ved grænsen til Brasillien. Her var meget varmt og fugtigt, og vi satte stor pris på poolen ved hostlet! Vi brugte på to dage på den argentinske side af de store vandfald, det var helt fantastisk flot! Vi gik grundigt til værks, og nåede stort set alle stier og viewpoints. Vi kunne godt have nået det på en dag, men fordi det var så mega varmt blev vi simpelthen nødt til at dele det op, så vi ikke smeltede helt væk. Herefter tog vi en enkelt dag på den brasillianske side, som var mindre men også enormt flot og gav et bedre overblik over alle vandfaldene. Fantastisk oplevelse!
Herefter tog vi en bus til Florianópolis, en by på den brasillianske østkyst. Her blev vi indlogeret på et helt nyt hostel, som lå fem minutter fra en af de mange strande på øen Floripa. Der var ikke rigtig andre mennesker på hostlet, ud over en brasiliansk mand, som kun snakkede portugisisk, og det britiske vennepar Rachel og Jar. Dem, og deres veninde Kaity, hang vi en del ud med, og de var vildt sjove og super flinke. Vi blev i Florianópolis i ca. en uge, og brugte de fleste dage på stranden, hvor vi drak caipirinhas og kiggede på flotte surfere. Vi var desuden til kulturfestival en enkelt dag, som blev afholdt mens vi var der. Spøjst, men mindede ret meget om noget man godt kunne støde på i Danmark også. Vi var ude og se et skildpadderedningscenter, og det var så ca. hvad vi lavede af kulturelle ting i den by. Skildpaddestedet mindede mest af alt om en legeplads, men de havde også nogle havskildpadder i nogle bassiner og en masse info om de redningsprojekter de har gang i langs den brasillianske østkyst. Igen, lidt spøjst. Den sidste dag brugte de to Katriner på skadestuen, fordi Katrine Havelund havde fået mellemørebetændelse og havde herre ondt i det ene øre. Det gik overraskende hurtigt med ventetiden, og efter lidt kropsprogs kommunikation og en gloseliste hos receptionisten kom vi ind til en rigtig sød læge, som, overraskende nok, talte engelsk! Hun var vildt frisk, og af de tyve minutter vi var inde hos hende, brugte vi det meste af tiden på at snakke om alt andet end Katrines øre. Hun bekendtgjorde bl.a, at hun var helt pjattet med de norske mænd! Vi fik en recept og fik købt det nødvendige medicin, og med et hjemmeapotek i tasken tog vi en natbus til São Paolo sammen med Rachel, Jar og Kaity.
De sidste to dage af vores tur brugte vi i São Paolo, hvor vi var på markeder, museer og så en nanoteknologi udstilling. Vi var også i en kæmpe butik med Havaianas klipklapper, og fik shoppet lidt der. Efter et par dage i denne kæmpestore, travle by (med 19 millioner mennesker) var det tid til at finde lufthavnen og vores fly hjemad. Det var en lang flyvetur, og nogle utrolige lange otter timer i Madrids lufthavn på et koldt marmorgulv, før vi endelig stod foran Steff's pølsevogn ved bagageudlevering i Kastrup Lufthavn. Det var nu dejligt med en dansk hotdog! Noget lidt andet en de argentinske "Super Panchos" med bønner og alt muligt andet på. Herefter blev vi modtaget af glade forældre og Majken med flag og roser. En dejlig modtagelse!
Det har været en super dejlig tur, og vi kan ikke vente med at komme afsted igen en anden gang (især fordi vejret er vildt dårligt herhjemme).

SLUT