Hej igen!

Vi er nu naaet til Buenos Aires, og hold da op hvor er her varmt! Der er sket meget siden sidst. Vores tur til minerne i Potosí var enormt spaendende, men ogsaa lidt skraemmende og klaustofobisk. Vi blev udstyret med diverse minegrej, bl.a. en hjelm og lygte som vi satte meget stor pris paa! Vi var nede i en af minerne i et par timer, hvor vi bl.a. skaalede i 94% alkohol med minearbejderne, og hilste paa deres djaevel/beskytter-ting "el tío". Arbejdsforholdende er elendige; de yngste arbejdere er helt ned til ti aar, og de fleste minearbejdere bliver "pensioneret" naar de er midt i trediverne, og ender med lungesygdomme, da der er alt fra aspest til silica i luften dernede. De arbejder oftest tolv timer af gangen uden mad, saa de satte stor pris paa de cocablade vi havde med til dem!
Efter mineturen tog vi med natbus til Uyuni, hvor vi bookede en tur til saltoerkenen og resten af det sydvestlige hjoerne af Bolivia. Vi kom afsted i nok den aeldste og mest smadrede af de tusindvis af jeeps der koerer ture dertil, men det var mega hyggeligt. Vores chauffoer havde medbragt sin braendte party cd med ca. 100 pophits fra halvfemserne mikset med nogle bolivianske floejte-teknonumre, saa vi havde den vildeste fest de tre dage! Eftersom vi var de yngste i bilen (de andre var en aeldre, gnaven tysker og to reserverede franskmaend) blev vi placeret paa bagsaedet hvor vi hyggede med snacks og oevede os paa Backstreet Boys teksterne (som vores guide foroevrigt kunne udenad - og han var en mand!).
Saltoerkenen var helt fantastisk flot, noget af det flotteste vi nogensinde har set. Vi fik taget nogle skaegge billeder, og vores ben blev godt saltede, og vi fortroed at vi ikke havde barberet ben inden turen, for saltet sad satme godt fast bagefter! Ud over saltoerkenen saa vi paa de tre dage en masse andre godter, heriblandt flotte laguner, klippelandskaber, vulkaner og et stentrae. Pisse fe' tur!
Herefter tog vi en rigtig s***ty bus til Villazon ved graensen til Argentina. Ni timer med benene ud over armlaenet - dejligt! Men vi klarede den, og kom til graensen, hvor vi laerte vores foerste lektion i graensekrydsning; koeb aldrig busbillet inden du har krydset graensen!!! Vi ankom efter nogle timer til Jujuy i det nordlige Argentina, hvor vi efter choket over de hoeje priser tjekkede ind paa et meget dyrt hostel (ogsaa i forhold til Argentina-priser!) Der skete ikke saa meget i byen (maaske fordi det var soendag), saa vi tog paa politimuseet, som var spaekket med billeder af diverse ulykker og mord, og hvis formaal ellers mest var at vise hvor godt politiet fungerer i landet!
Efter et par dage tog vi en bus til Salta, lidt sydligere. Det var en meget spaendende by, og vejret var dejligt. Vi var til karneval en aften, og saa en rigtig flot parade, med dansere i alle aldre og flot udsmykning. Vi blev bombarderet med saebeskum, og det var som om at det bare gav ekstrapoint at ramme hvide turistpiger! Men det var en sjov oplevelse, og vi toerrede jo igen. Fra Salta tog vi paa en tur til den lille bjerglandsby Cachi, hvor vi paa vejen passerede flotte landskaber, heriblandt kaktusmarker og bjerge.
Herefter tog vi til Córdoba, Argentinas andenstoerste by. Vi checkede ind paa et af de bedste hostels so far (dét bedste ifoelge Katrine Havelund og Maria). Der var bl.a. en mega soed receptionist der hed Bruno - vi doebte ham hurtigt Bruno-bryn. Saa var der Santiago, der paa ingen maade kunne finde ud af at goere badevaerelset rent, og den tredje ejer, Fernando, var rigtig hjaelpsom til at forklare os om byen. Córdoba er en meget levende by, fyldt med unge studerende, hvilket gav byen et meget festligt praeg. Der sker rigtig meget i byen, og vi var til flere udendoers koncerter, hvor vi opdagede hvor udbredt mate er (en slags te, som alle drikker med sugeroer hele tiden). Vi saa adskillige museer, og her fandt vi ud af at moderne kunst og toemmermaend er en daarlige kombination. Vi tog en dagstur til en lille bjergby, som vi opdagede var en kaempe turistattraktion og lignede en alpeby.
Efter nogle dejlige dage i Córdoba (der skal vi helt sikkert tilbage til!) tog vi en bus til Mendoza. Der gik lidt kage i billetkoebet, hvilket resulterede i at Maria blev til en drink (Daquri Cricollo, en rigtig daarligt drink) og Havelund blev til Haveland. Disse smaafejl blev aabenbart gemt i det argentinske bussystem, saa da vi skulle videre fra Mendoza tog det lidt tid at forklare, at Maria ikke havde det ellers saa eksotiske navn.
I Mendoza var den aarlige vinfestival igang lige netop i den weekend vi kom, saa der var rigtig gang i byen. Klimakset for festivalen var kaaringen af aarets vindronning, og de gav den gas med parader mm. op til det store show, hvor dronninge-finalisterne blev vist frem. Der var koncerter, danseoptraedener og gratis vinsmagning rundt omkring i byen. Som de fleste andre turister i Mendoza tog vi en tur til Maipu (udtales "my puh") hvor vi lejede cykler og cyklede rundt til forskellige vingaarde, for at smage paa al den laekre vin. Det resulterede i en lidt slaengrende hjemtur. Loerdag aften tog vi til den store amfiscene for at se det store kaaringsshow af vindronningen. Eftersom vi ingen billetter havde gjorde vi som ca. 30.000 andre og kravlede op paa bjergskraaningen for at se showet derfra. Det var lidt svaert at finde en siddeplads, eftersom fede far og bimbo mor proevede at saelge de ellers gratis pladser. Det lykkedes ikke for dem, saa vi fik lov at saette os alligevel. Vi faldt i snak med nogle lokale fulde maend, som snakked spanglish og spildte fernet (cola og fernet branca) ned af ryggen paa Maria. Selvom vi ihaerdigt heppede paa finalisten fra San Martín vandt hun desvaerre ikke, og vinderen blev istedet en botoxpige med leverpostejsfarvet haar fra Las Heras. Dagen efter tog vi paa river rafting tur. Det var mega fedt! Vi var seks piger i baaden og en super cool guide. Det var ret vildt, og vi var mega taet paa at kaentre flere gange. Efter turen havde vi en del timer inden bussen koerte tilbage til hostlet, saa vi brugte tiden ved poolen.
Saa blev det tid til at komme videre, og vi tog den vildeste luksusbus til Buenos Aires, hvor vi bl.a. fik champagne. Det var laekkert, eftersom busturen varede 14 timer, og vi derfor ikke kunne overskue endnu en lortebus.
Buenos Aires er en virkelig stor by! Vi har set Recoleta kirkegaarden, hvor Evita ligger begravet. Det er nogle ret vilde grave der, og nogle af gravene ligner smaa slotte. Vi har gaaet en del rundt, og igaar besoegte vi La Boca, som er et omraade af byen med farverige huse, hyggelige restauranter og tango. Vi var til et tangoshow forleden aften, hvor vi startede med en times tangoundervisning. Derefter startede showet, som var lidt en blanding af teater, tango og sang. Det var meget imponerende. De naeste par dage vil vi bruge paa at udforske mere af byen og nattelivet.

Til sidst faar I lige et par iagttagelser. Forskellen mellem Bolivia og Argentina er rigtig stor paa mange maader. Folk her i landet er markant lysere, hoejere og mere europaeiske i det hele taget. Det samme gaelder for samfundet i det hele taget. Her er bedre veje, mere styr paa trafikken og priserne er hoejere. Selv det spanske er meget anderledes, og folk taler mega hurtigt, saa det kan godt vaere lidt svaert til tider. Vejret er ogsaa meget anderledes, Argentina er meget varmere, fordi landet ligger meget lavere end hoejlandet i Bolivia. Den klassiske mande-midterskildning (google Bolivias praesident, saa vil du faa et fantastisk eksempel) er nu skiftet ud med nakkepisk lidt ala den mange drenge havde i Danmark i halvfemserne.
Ligesom maendene er gadehundene her i landet ret svaere at komme af med, de ligefrem forfoelger en i flere timer, og venter paent udenfor doeren hvis man gaar ind i en butik. Det skal man lige vaenne sig til! Generelt er Argentina et rigtig dejligt land, og vi nyder varmen og solen paa de blege danskerben.

Vi savner jer, med gider ikke hjem!