Hola chicos!

Nu er vi i Potosí i det sydlige Bolivia. Der er sket meget siden sidst! Vi krydsede graensen mellem Peru og Bolivia sammen med vores gruppe, og tog til La Paz. Det var en lidt spoejs oplevelse, bl.a. fordi vi, for at undgaa problemer med graensemyndighederne, skulle lade som om vi ikke kendte vores guide. Derudover skulle vi igennem fire forskellige kontorer, for at godkendes og faa stempler osv. Men det gik fint, og vi kom til La Paz. Her tilbragte vi den sidste aften med gruppen, foer vi skiltes.
La Paz er en meget crowded storby, med vild trafik, menneskemylder og masser af forurening. Vi tog en tur forbi San Pedro faengslet, et af de mest korrupte faengsler i verden, hvor man som turist kan betale sig fra en illegal rundvisning. Det skulle vi ikke nyde noget af, efter at vi har hoert syge historier om hvordan folk ikke altid kommer ud igen! Vi saa The Witches Market, hvor man kan koebe toerrede lamafostre og diverse maerkelige ting, Moon Valley, som var en del af en meget syret sight seeing tur, der mest af alt mindede om en kaempe reklame for Bolivia, og San Francisco Church, som er en af flotteste kirker vi har set. Vi boede paa det meget festlige LOKI hostel sammen med et par stykker fra gruppen. Her var alt hvad man behoever; mad, senge og fester.

Herfra tog vi paa en 3-dages jungletur. Det var noget af en temperaturforskel fra kolde La Paz! Vi kom til Rurrenabaque med et lille 19-personers fly, og landede paa en kaempe graesplaene, med en dertilhoerende meget lille ankomst-/afgangshal. Vi tilbragte en dag i Rurrenabaque i haengekoejerne paa hotellet sammen med to par, som skulle med i junglen. Vi startede jungleturen med en seks timers sejltur op af Beni floden, hvorefter vi ankom til Chalalán Ecolodge. Her blev vi indkvarteret i fine hytter. Vi tilbragte de tre dage med vandreture i junglen, sejlture paa Chalalán soeen, nattevandring og fisketur hvor vi fangede piratfisk. Vi saa en masse spaendende dyr og planter, bl.a. forskellige slags aber, papegoejer, slanger, fugleederkopper, caimans (i familie med krokodiller), kakaotraeer og gummitraeer. Katrinerne blev naermest aedt op af sandfluer og myg, mens Maria slap med et par enkelte bid (heldige asen!).

Efter vores jungletur tilbragte vi en dag i La Paz, hvorefter turen gik til Cochabamba. Busturen var rigtig hyggelig, vi var stort set de eneste turister i bussen, som var proppet med lokale og kvinder som stod af og paa for at saelge alt muligt goegl. Cochabamba var utrolig rar, baade pga. dens mildere klima og rolige atmosfaere. I byen er der et kaempe marked, hvor man kan koebe alt hvad man kunne oenske sig, og ret let fare vild i de mange smaa gader. Vi moedte to hollaendere og en belgier, som vi tilbragte noget tid sammen med.
Hostlet var udmaerket, selvom sengene mindede om nogle fra 2. Verdenskrig og personalet var ret sloevt.

Da vi syntes det var tid at komme videre, tog vi en natbus til Sucre. Det var den vildeste bustur indtil videre. Der var ikke flere pladser i semi-cama bussen, saa vi tog en almimdelig bus, med den overbevisning at det nok ikke var saa slemt. Men vi tog grueligt fejl! Vejen til Sucre var naermest ikke eksisterende, og det foeltes som om vi sejlede i det vildeste stormvejr. Derudover var bussen proppet med smaa boern der sov i midtergangen og gamle maend der boevsede utrolig hoejt. Det tilfoejede bare lidt hygge, og med et par poser ved haanden klarede Katrine D ogsaa turen.
Vi kom til Sucre klokken seks om morgenen, og tog ud til Marias veninde, som bor hos en rigtig soed familie. Her fik vi lidt morgenmad og hyggede lidt inden vi fandt et hostel. Vores hostel var rigtig hyggeligt trods de utroligt haarde senge og mug paa badevaerelset.
Sucre er en rigtig dejlig og rolig by, med en masse hvide, kolonistiske bygninger. Vi besoegte den meget omdiskuterede dinosaurpark lidt udenfor byen, hvilket var en rigtig maerkelig oplevelse. Det er svaert at vurdere hvorvidt det kan anbefales, for paa en maade var det saa syret at man naesten burde se den hvis man kommer dertil. Parken var lille og bestod af plasticdinosaurer i "real size" med dertilhoerende lydeffekter. Og saa var der en klippevaeg med dinosaurfodspor, som var saa langt vaek at vi naermest ikke kunne se dem. Men vores guide var meget entusiastisk omkring det hele!
Vi saa nogle rigtig spaendende museer, bl.a. fik vi en rigtig god rundvisning paa Casa de la Libertad, som er det sted hvor frihedserklaeringen blev underskrevet i 1825. Lige nu er der karneval i Sucre, hvilket betyder at man er i risiko for at blive ramt af vandballoner og vandpistoler hver gang man traeder uden for en doer. Isaer turister er et yndet maal, hvilket vi fik at maerke et par gange. Men det er nu meget sjovt, isaer fordi det var mega varmt og derfor lidt rart at blive koelet ned engang imellem.

Fra Sucre tog vi paa en 3-dages trekkingtur til Cordillera de los Frailes, et omraade nogle timer uden for byen. Vi havde vores egen guide, og vi moedte naermest ingen andre turister i loebet af de tre dage. Vores guide var knap saa god til engelsk, hvilket resulterede i nogle ret komiske misforsstaaelser ind imellem. Landskabet var utrolig flot, uberoert og meget forskelligt i loebet af de tre dage. Den foerst landsby vi kom til havde ca. 100 indbyggere, og en skole med 10 elever. De havde et lille gaestehus, men noeglen var blevet vaek, saa vi blev indkvarteret i den lokale laegeklinik, i noget der mindede om en foedselsstue; der var en fin plakat med 12 gode raad til en vellykket foedsel og dertilhoerende billeder, samt en folder med gode raad om praevention og en plakat med Jesus og Jomfru Maria. Det var lidt skummelt, isaer fordi lyset pludselig gik ud, og toilettet mindede om en scene fra "Riget". Men sengene var super gode, og vi vandrede videre naeste dag efter en morgenmad bestaaende af discount "oreos" og coca te. Vi saa rigtig mange flotte ting undervejs, bl.a. gamle hulemalerier, dinusaurfodspor, Devils Throat (en dyb kloeft) og Maragua krateret. Vores sidste nat tilbragte vi i en rigtig hyggelig hytte med de bedste senge og et hyggeligt lille braendekomfur (som dog viste sig at vaere lidt svaert at faa gang i naeste morgen). Tredje dagen var pisse haard, fordi det regnede psyko meget og blev mega glat. Vi blev godt og grundigt mudret til, og var ret smadret da vi endelig blev samlet op af verdens bedste chauffoer, som havde mad med - han var dagens helt i skysovs!

Derefter tog vi en 3-timers bustur til Potosí, hvor Maria undervejs fik sig en lille 6-aarig beundrer, som forgaeves forsoegte at faa hendes opmaerksomhed ved hjaelp af pruttelyde. Vi ankom til Potosí, og tjekkede ind paa Hostal La Casona.
Idag er det Katrine Ds foedselsdag, saa hun blev vaekket med sang. Hun blev fejret med en gigantisk kage af aegte boliviansk kvalitet (hvilket vil sige at den var meget soed og ikke smagte af saerlig meget). Selvom vi fik hjaelp af vores roomate til at spise den, kunne vi paa ingen maade faa gjort kaal paa den, saa vi forsoegte forgaeves at afsaette den til de andre paa hostlet. Det har vaeret en rigtig hyggelig dag, og i aften laver vi laekker middag. I morgen tager vi ud og ser minerne omkring Potosí, og derefter rejser vi til Uyuni.