Profile
Blog
Photos
Videos
#ondagdag3
Skrevet torsdag d. 17. september
Onsdag morgen, vi var blevet lovet morgenmad på hotel værelset, men der var ingen ting.
Vi havde som så mange gange før IGEN sovet lige lidt længere end planlagt (det er altså hårdt at være på sådan en tur!), så vi tænkte at det måske var derfor. Det ville have givet god mening. Det viser sig så at maden bare står ude foran døren. Ups.. :D Morgenmaden var ikke besynderligt god - den bestod af en sandwich og en kold the juice.
Da vi dagen før tjekkede ind, fik vi stukket 4 billetter i hånden gratis, til en bådtur i Sun Moon Lake. Da vejret var med os, besluttede vi os for at det ville vi benytte os af onsdag. Her er VIRKELIG smukt. Frodig natur, og det flotteste blå/turkise vand (se billeder).
Vi får øje på condols, der er placeret oppe i bjergene, og Sommer beslutter hurtigt at det skal vi prøve. Lykke og Lind er lidt mere skeptisk omkring det, da ingen af dem er videre begejstret for højder. Men de gjorder det. Det var en helt fantasisk oplevelse, og en fantastisk flot udsigt. Vi blev ført om på den anden side af bjergene, steg af, og kunne foretage os nul og niks udover at tage turen tilbage. Vi fandt et lille sted, hvor vi spiste det frugt vi havde købt. Lykke og Lind havde ondt i deres små muller i læggene, og stod som to idioter og strakte ud. Da vi havde spist tog vi turen tilbage, og Lind synes vi skulle forbi Butterfly Garden. Alting i det land her er større end normalt, også sommerfuglene! Der var en art der mindede om en lille flagermus. Turen i Butterfly Garden var ikkse så lang, og vi gik derefter ned på kajen for at finde en båd tilbage. Burden mente at ingen af bådene der var noget vi skulle med, så vi ventede. Da alle bådene var sejlet og ingen nye var kommet til, går det op for ham, at det ene måske faktisk var vores. FLOT! Vi skal vente 45min på den næste. Vi bliver siddende på kajen, og vi alle 3 (kat,kat og kath) får os en lille lur med solen bagende i ansigtet og fødderne dyppet i vandet - herligt! Båden kommer endelig tilbage og vi bliver sejlet tilbage.
Vi ville rigtig gerne se solnedgangen, og vi går derfor på jagt efter et højt sted med en god udsigt. Jagten går ikke skide godt, vi fare lidt vild, og går steder som egentlig ikke er beregnet til at gå. I jagten på et godt spot, starter vores bekendtskab med GIGANT edderkoppen. Forestil jer en stankelben bare 100 gange så stor og fed. Bvadr! Vi oplever den mange gange på vores tur. Da vi har gået lidt opdager vi det her lille sted, som ligner en lille mini kaj, og går derned. Der var lukket - men det var vi pænt ligeglade med. Derud det ville vi. Så over hegn med os, og hen til vandet og fødderne i. Her var virkelig lækkert, men vi fik desværre ikke den solnedgang som vi søgte.
Vi havde egentlig besluttet os for at tage hjem, for at skifte til andet tøj osv. Men vi finder ud af at den restaurant vi gerne vil spise på, lukkede inden for en time. Så tøjskiftning blev udskudt. Maden her var sindsyg lækkert. Vestligt mad - vi var fan! Hjem på hotellet med os, for at skifte tøj, og videre ned for at få en drink på en bar vi havde fundet dagen før. Vores sidste del af onsdagen gik her med Daiquiries, øl og kort spil.
Kat,Kat&Kath <3
- comments


