Profile
Blog
Photos
Videos
#mandagdag1
Skrevet mandag d. 14. September
Vi mødtes med vores guide Burton, som aftenen før indvilligede i at tage med os på roadtrip, kl. 9.00 foran the Car Rental. Vi fandt nemlig ud af om søndagen, at de ikke lejer biler ud medmindre man har et internationalt kørekort, som vi skulle have lavet på borgerservice hjemmefra for 25 kr.?!? Men Burton redede vores roadtrip, og vi fik betalt og fik bilnøglerne.
Vi kørte nord på mod Chiayi og vejret var dejligt. Vi holdt ind ved en lokal gadebod og fik ris med karry og ris med kalkun - mad som Chaiyi's gadekøkkener er kendt for. Så tog vi en kop kaffe på Starbucks, og gik på 7-11, hvor vi skulle finde ud af hvad næste destination var. Her brugte Lind og Sommer en del tid på at finde ud af hvad maskine på bordet var - se billederne og du opdager, at de fandt ud af det ;-) Pludselig begyndte det at øsregne og vi kunne se på vejrudsigten at det ikke ville stoppe. Vi droppede derfor at køre i bjergene mod Alishan Recreation forest area. Det fængselsmuseum vi ville udforske havde lukket - mandag er åbenbart en dag hvor alt går i står hernede, meget mere end om søndagen! Lykke fik den idé om en badeland lå i nærheden - og det gjorde der.
Vi kørte forbi hotellet med vores ting, og kørte mod svømmehallen. Det viste sig - da vi havde klædt om - at man skal have en svømmerbadehætte på for at må bade(!) - så vi måtte købe sådan én hver for 24kr. Vi havde en god griner over hvordan vi så ud med dem på (..og nej vi har ingen billeder..) og udforskede stedet. Rutsjebanerne var lukket, og badelandet udenfor i regnen var der ingen mennesker i.. Havde vi lige spildt næsten 50kr hver?! (ja man bliver mere om mere nærig, jo længere tid vi er hernede.. Vi er ikke vant til at bruge penge HVER dag :-D) Vi kunne svømme baner eller gå udenfor i regnen.. vi valgte regnen. Der stod vi så 3 blegfede danskere under en parasol i ly, iført et håndklæde om os og svømmehætte - alt imens de taiwanske voksne mennesker(!) åbenlyst tog billeder af os. Lidt grænseoverskridende og krænkende. Folk kom våde ud fra en anden bygning og vi valgte at gå derind og kigge. Herinde lå der ikke mindre end 5 pools i forskellige farver, temperaturer og størrelser. Her var alle aldre, men alle havde det til fælles at de brugte stedet som en frirum, hvor der kunne slappes af forkæle sin krop. Mange af taiwanerne stod under meget stærke brusestråler og fik masseret deres krop på den måde - vi synes strålerne var alt for kraftige til at kunne holde ud. Vi lagde os i vandstole hvor luft kom op af, de var behagelige! Så var der en lilla og en lyserød pool, som var omkring 45 grader varme, de duftede af henholdsvis roser og lavendler. I den runde pool roterede vandet og var omkring 38 grader. Her holdt man fast i kanten og mærkede et let tryk på kroppen - vi valgte at flyde med strømmen og bare tosse rundt i den! På dette tidspunkt havde vi fået et lille fan - en sød lille taiwansk pige, som vi ikke kunne snakke et ord med men kropssprog og smil var nok. Den sidste pool var lavet af træ, som man kun har i Taiwan, det duftede meget helseagtigt og var dejlig varm. Dampbadet sprang vi over - det var for crowded og for dampet.. Burton svømmede baner, men efter ca. 1,5 time var vi alle enige om at komme tilbage på hotellet. Desværre er der ingen billeder fra dette, da vores mobiler lå låst inde i omklædningsrummet L.
Vores Lonely Planet Taiwan-bog kalder vi Biblen. Vi følger den loyalt, og også denne aften mht. restaurantvalg. Efter et kvarter i bil og et kvarters gåen rundt, valgte vi en tilfældig gadebod, som havde noget tilsvarende på menuen. Da alle menukort er med mærkelige tegn, måtte Burton bestille for os. Vi endte med at få en lille skål ris hver med kalkun, en skål med blæksprutte, en skål med stykker af gris og en skål med kål. Vi var ikke helt fan.. Derefter fik vi til gengæld en papaya-milk drik, som lige siden er blevet købt trofast. De sidste billeder er billeder af vores dejlige låne-bil - dog kunne vi godt have tænkt os mere end 1.5 motor, men prisen vandt… God afslutning på en dejlig dag, vi var trætte, men fik planlagt næste dags tur og bestilt hotel ved Sun Moon Lake.
Over and out the 3 K's
- comments



Dorte Lyder skøøønt - får helt lyst til en wellness-oplevelse :-) Lykke skal jeg kontakte borgerservice herhjemme mht et internationalt kørekort til dig ? (det kræver nok noget billede-id og en fuldmagt fra dig - har din mor og far fax ? ) Kærlige spa-wellness-hilsner Lykkes faster :-) <3