Profile
Blog
Photos
Videos
Skrevet d. 5. september I går tog vi på stranden og fik os lidt mere tan. Sommer var solbrændt fra sidste gang, så hun pakkede sig godt ind som en ægte mumie (se billeder). Vandet er dejligt varmt, og strandene gode at ligge på - bortset fra nogle få ting, som driller os lidt… 1. vi ligger kun på håndklæder, og der kommer derfor nemt sand overalt på os.. 2. sandkornene er så små at de er umulige at få af igen! 3. vi må ikke rigtig svømme ved de strande vi har besøgt, da der er meget strøm, så vi har fortsat sand overalt. 4. det er 38 grader, så vi ligger meget i vandkanten og soler, for vi smelter på håndklædet, og så bliver hele bikinien også fyldt med sand.. men nok om vores strand-problemer! Vi bliver brune, hygger og griner og nyder livet - så alt er godt! Efter stranden handlede vi i Carrefour (læs: alkolhol), og tog hjem og gjorde os lækre, for vi skulle i byen. Vi mødtes med vores søde tourguider fra dagen før, drak nogle virkelig store øl og lærte rigtig meget om hinandens forskellige kulturer. Lærerig og hyggelig bytur, hvor ingen af os sejlede(!). Én af tourguiderne, Burton, tog os med til en frugt-butik kl 1.30, hvor vi fik en stor skål med knust is med mangosmag, friske mangostykker og en kugle mangosorbet. Rigtig rigtig lækkert! Næsten lige så god som MacD (!). Vi var hjemme kl 3.00 - og havde fået aftalt vores planer til lørdag. Søde Allie skulle tage os med på second-hand marked. Lørdag sov vi længe og mødtes med Allie på Tainan station kl 15.00. Vi shoppede lidt tid, og så snart Lykke fik varmet op, blev der også pruttet om prisen! Lykke købte en taske og skjortekjole i én bod for 200TWD, og dernæst en ring og shorts i en anden, hvor Lind også fik købt sig et par sko. I alt blev det 600TWD som svarer til 120kr - vi var glade! Til aften ville vi gerne have sushi (ja igen!) og Allie tog os med hen til det sushi-sted, hun altid bruger. Her skal det indskydes at vi - endnu en gang - havde en sjov taxa-oplevelse. Taxa-manden talte i telefon, så højt som vi aldrig nogen sinde har hørt nogen tale før! Vi grinede på bagsædet og holdt os for ørene hele vejen! Han opdagede godt at vi grinte, Allie grinte også, men det stoppede ikke strømmen af råb og ord på højt niveau :-D Sushistedet var en take-away bod, hvor man valgte forskellige stykker sushi, og betalte en pris pr. stykke. Vi kom af med omkring 40kr pr mand - igen var vi rigtig glade! (vi læser vel allesammen en finansiel uddannelse!) Allie fandt en lille drikkevare-gadebod, hvor vi kunne sidde og spise, hvis vi købte noget. Vi bestilte alle en kold drik med mango og te - vores absolut yndlingsdrik indtil videre! Derefter tog vi hjem, tændte aircondition, prøvede vores nyindkøbte sager og skriver nu blog og nyder at have wifi på værelset. I morgen skal vi have planlagt tur. Vi overvejer at leje en bil og køre syd på og derefter op af østkysten. Der er mange ting, der skal være styr på inden vi kan tage afsted på mandag, så vi må hellere komme i gang! God lørdag til alle I søde mennesker! Knus og kram fra the 3 K's
- comments


