Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen!
Efter Ban Lung gik turen videre til Kratie. For at vaere helt aerligt var der intet ved denne by der imponerede os, bortset fra de delfiner som vi tog dertil for at se. Vi har jo set de sjaeldne Irrawaddy Dolphins foer I Don Deth, men Kratie skulle vaere STEDET at se dem. Og det var det saa sandelig ogsaa. Der var mange flere og de kom helt taet paa baaden. Det var en rigtig fed oplevelse. Derefter gik turen til Phom Penh som vi begge har glaedet os rigtig meget til. Og ikke uden grund. Phom Penh er ganske enkelt fantastisk. Vi var ellevilde over at vaere i civilisationen igen. Byen er kaotisk og stor, men utroligt vestlig. Det er et madmekka uden lige, og der var saa utroligt mange spaendene ting at se paa. Efter en nat paa et, mindre charmerende hotel, fandt vi et nyt hotel som var meget hyggeligere. Vores foerste rigtige dag I byen blev brugt ved en laekker pool hvor vi kunne rekreere efter den lange koeretur.
Dagen efter tog vi paa sightseeing rundt I byen paa gaaben. Med biblen I haanden (AKA Lonely Planet) begav vi os ud paa en 6 km lang rute hvor vi saa nogle af de stoerste sevaerdigheder byen har at byde paa. Heriblandt Independence Monument og Grand Palace hvor kongen bor. Vi frygtede begge to Grand Palace lidt fordi man skulle have langaermede bukser og bluse paa, og I 90 graders varme er det altsaa ikke saa fedt igen. Ved indgangen saa vi et skilt hvor der stod “No guns allowed”. VI kiggede begge to forargede paa hinanden og maatte med skuffet mine indlevere vores medbragte pistoler og gevaerer. Grand Palace var imponerende, men det var svaert at nyde det rigtig, da vi svedte saa meget at vores indre organer var ved at toerre ud.
Den efterfoelgende dag stod I det fagliges tegn. Vi tog hen for at se de berygtede Killing Fields. Cambodia har en meget blodig, voldsom og roerende historie som kan maale sig med Hitler, Nazisme og KZ Lejrene. The Killing Fields var det sted hvor Pol Pots Regime foerte fangerne hen, og her blev de, paa samme maade som joederne, pisket til haardt arbejde, tortureret og draebt. Vi saa alle massegravene og alle de kranier som er blevet gravet op efterfoelgende. Vi sluttede af med at se Museet Toul Sleng Musem, som ligger I det faengsel hvor folket blev holdt fanget inden de blev foert til The Killing Fields. Her blev de paa samme maade tortureret og draebt. Her var der saa en masse billeder af det hele og vi gik, rimelig beroerte og slukoeret, derfra.
Vi sluttede dagen af med en laekker middag paa en fransk restaurant. Vi udnyttede virkelig chancen for laekker mad mens vi var der. Efter 2 maaneder med fried rice og chicken var det skoent med fransk, indisk og laekker seafood.
Vi har ogsaa levet de riges liv I 45 minutter da vi fik drinks paa det ekstraordinaert fine hotel, Hotel Royal. Det er Phom Penhs fineste hotel, og vi noed at sidde I den laekre lounge og sippe af en god drink.
Udover at lege rig og priviligeret har vi ogsaa vaeret udsat for aegte action! Som ogsaa naevnt tidligere er trafikken I Asien, og isaer I Phom Penh VIRKELIG sindssyg. Ved hver eneste tuktuk koertetur har vi begge taenkt “paa et eller andet tidspunkt gaar det galt med alle de knallerter og tuk tuk’er”.. Og ganske rigtigt. Soereme om ikke vores tuktuk chauffoer jernede ind I en moto saa baade tuk tuk og moto vaeltede. Katrine skreg paa nogenlunde samme frygtindgydende maade som Katinka da hun bungy jumpede, og I et raedslagent oejeblik frygtede vi for moto chauffoerens helbred. Heldigvis skete der intet og baade moto, tuk tuk og Katrine og Katinka slap med forskaekkelsen. Da vi stod af gav Katrine dog chauffoeren en loeftet pegefinger og et “DRIVE SAFELY” med paa vejen!
De efterfoelgende dage tullede vi rundt I byen og hyggede os ved gadecafeerne. Katinka var vild, og fik baade farvet haar og lavet tatovering. Derudover var vi paa skydebane hvor vi begge skoed med maskinpistoler. Vi har ogsaa vaeret paa National Museum, hvilket vi var faerdige med efter ca. 5 minutter.
Det har vaeret en skoen uge I Phom Penh, men nu bliver det ogsaa dejligt at komme videre. Vi vil savne Phom Penh, men troester os med at vi kommer hertil igen, da vi jo skal flyve herfra om en lille maaneds tid. Nu gaar turen til Siem Reap hvor vi skal se de storslaaede Angkor templer.
Slut for denne gang
- comments