Profile
Blog
Photos
Videos
Fra solbadning til loppebefangte lagener.
Well, Well, Well.
Efter et par stille uger paa bloggen, vender vi frygteligt tilbage!
Efter Siem Reap gik turen videre til Battambang. Her koerte vi med det famoese Bamboo Train som er et MUST naar man er I Cambodia. Et Bamboo Train er, det giver sig selv, et lille tog lavet af bambus. Naar vi siger tog mener vi Bambus plade paa jernhjul! Vi koerte 6-7 km. foer vi endte I en lille landsby, hvor vi blev vist rundt af nogle soede locale piger. Der er ikke saa meget andet at sige om Battambang, bortset fra at vi fik kanon god mexikansk mad. Byen I sig selv var utroligt ucharmerende og intetsigende saa vi skyndte os videre til Sihanoukville, som vi havde glaedet os til i evigheder.
Efter en 12 timer MEGET lang bustur kom vi endelige frem til den charmerende strandby. Efter 2 maaneder med laengsel efter havet, var det foerste vi gjorde at loebe ned til stranden og dybbe foedderne I det barnenumse-varme vand, og iih, hvor var det dejligt. Sihanoukville boed os velkommen med hyggelige restauranter og cafeer, en laekker strand, menneskemylder og super god stemming. Vi tilbragte I alt 11 dage med solslikning, laekker seafood, dykning, snorkeling og I det hele taget ren afslapning.
Vi var paa 2 heldagsture ud til nogle af de omkringliggende oeer, hvor vi blandt andet snorklede.. Desvaerre maa vi skrive snorkeling paa vores "cursed liste" hvor den hygger sig med elefantrideturer. Vi maa bare se I oejnene at det ikke er our thing. Enten har sigtbarheden vaeret elendigt, maske og snorkel I faette BR standard, eller ogsaa har det vaeret et doedt rev uden en eneste fisk. Vi troester os dog med at vi har dykkercertifikat og heldigvis har nogle dejlige og spaendende dyk med I vores efterhaanden slidte rygsaek! Vi tog paa en 2-dyks dag med et dykkerselskab kaldet Eco Sea. Vi blev sejlet ud til en lille charmerende oe hvor vi moedte vores dykkerinstruktoer, Soeren, som soreme var dansker. En utroligt soed fyr som tog sig godt af os, da vi jo stadig er meget uerfarne udi dykkeriet. Vi var lettede over at faa en dansk instruktoer og ikke en cambodianer som I reglen ikke er vildt gode til at snakke engelsk. Soeren tog os under armen og smed os ud I havet, og det gik over alt forventning. Vi var bange for at vi ville vaere nervoese og utilpasse ligesom den foerste gang vi dykkede, men det var overhovedet ikke tilfaeldet. Det faldt os begge meget naturligt, og det gav os blod paa tanden efter mere dykning.
Et emne der fortjener jeres opmaerksomhed, er vejret. Det er jo eftersigende regntid her I Cambodia, men regntid er aabenbart ligestillet med hoej sol, (naesen) skyfri himmel og saa godt som ingen regn. Vi klager ikke!!
Vores aftener blev tilbragt paa stranden, ved en af de mange cafeer hvor vi drak en kold bajer eller en laekker drink. Alkohol var noedvendigt hvis man skulle overleve alle saelgerne med et smil paa laeben. OVERALT paa stranden rendte smaa boern rundt og solgte armbaand, eller andet uanvendeligt tingeltangel. Det var fulstaendigt umuligt at slippe af med dem igen, hvis man foerst havde faaet oejenkontakt eller tilfaeldigvis kommet til at kigge paa deres saelgervarer. Til sidst gik vi begge I panik hver gang vi saa en saelger, og proevede desperate at fokuserer vores blik paa noget andet end boernene …. Hvilket var svaert eftersom at de pretty much var over det hele!!!
Udover saelgermareridtet har vi (Laes, KATRINE) vaeret udsat for et andet sandt, og laenge frygtet, mareridt. Dette mareridt hedder lopper! Og mange af dem. Efter en soevnloes nat der til sidst endte I Katinkas enmands-men loppefrie-seng, endte Katrine I et kloehelvede der kun kan sammenlignes med Katinkas myreinvasion. Hun overlevede dog og er stadig I god behold! Udover Katrines loppeslaaskamp har Katinka kaempet en brag kamp mod sin mave og har STADIG ikke vundet. Det er aabenbart charmen ved backpacking. Slaaskampene slutter ikke her! Vi har ogsaa slges med vores doer, eller naermere betegnet, laasen. Vi formaaede at laase os selv inde paa vaerelset (DONT ASK HOW!!), og et oejeblik frygtede vi for vores liv! I 30 svedige og frygtelige minutter bankede vi naadesloest paa doeren, og raabte efter hjaelp, men ligegodt hjalp det! Vi vendte vores opmaerksomhed mod vinduet i haab om at kunne flygte, kun for at finde ud af at der var tremmer for! Vi saa for os hvordan det hele var planlagt af hotellets psykotiske ejere, og foelte os dumme fordi vi gaaet lige lukt i den onde faelde. Konspitations teorien faldt til jorden da vi fik fat paa en fyr der gik nede paa gaden. Et oejeblik efter blev doeren aabnet og vi kunne igen aande frit af frihedens luft! Det er lige paa et haegende haar at vi i dette oejeblik sidder og skriver denne blog! :P
Nu gaar turen til Kampot, Kep og til sidst YNDLINGSBYEN Phom Penh (vi har allerede planlagt hvor vi skal spise den ene dag vi har I byen!!)
Knus og kram fra de loppebefaengte madsvin Katrine og Katinka.
- comments