Profile
Blog
Photos
Videos
Uge 12:
Ja jeg skriver det godt nok hele tiden, men hold op hvor tiden flyver af sted, men det er vel bare et godt tegn. Den her uge har egentlig bare stået på at lave en masse afleveringer. Som jeg har skrevet tidligere, så tæller ens afleveringer som en del af eksamen, så man skal lige sætte lidt ekstra tid af end normalt til at skrive dem, da de tæller i sidste ende på ens eksamensbevis.
Dog skal al tiden ikke gå med for meget skolearbejde, der skal også være tid til at nyde tiden og få en masse gode oplevelser. I torsdags var der en event på Kings Cross med ESAC (Exchange/study abroad club), hvor vi mødtes en del på en bar og hyggede os. ESAC arrangerer ugentligt events som man kan melde sig på, hvis man har lyst.
I dag har jeg endeligt været ude at surfe for første gang. ESAC havde arrangeret en tur til Manly Beach hvor man kunne lære at surfe. Vi var omkring 26 studerende der tog på tur, så det var bare rigtigt hyggeligt. Man skal dog prøve det et par gange mere før man rigtigt kan svæve på bølgerne, men nu har vi i det mindste fået de rigtige instrukser, så må vi se om det ikke skal prøves igen :)
- comments


