Profile
Blog
Photos
Videos
Uge 11
En lille kort opdatering fra Sydney uge 11. Den her uge har gået efter kalenderen, og egentlig har jeg bare nydt at slappe lidt af uden at skulle lave alt for meget (fest, ballade, på oplevelse osv.) Det jeg også har glædet mig meget til, inden jeg kom herned, var at få en fast rutine her i Sydney, hvor man ikke bare føler at man er på besøg i byen, men man føler at virkelig hører til her og på den måde lærer kulturen bedre at kende. Det vil jeg sige at man lyn-hurtigt kommer til, jo flere venner man får og jo længere tid man er her, jo mere føler man sig som en del af Sydney/Australien. Jeg skriver dog, at jeg er blevet glad for at få en normal hverdag op at køre, meeen, må dog også indrømme at det tydeligt kan mærkes at der kræves mere og mere fra os på universitetet. Opgaverne begynder at rulle ind, og der er meget læsning til hver lektion. Det er selvfølgelig også lige til at starte med, at det tager ekstra lang tid med afleveringerne, det er klart når man er begyndt på et nyt universitet, der har andre fremgangsmåder end hvad man måske er vant til. Efter at man lige har prøvet at aflevere den første aflevering, og har fået lidt feedback fra den, så tror jeg det bliver noget nemmere, da man får en fornemmelse af niveauet. Mit indtryk er også, at UTS ikke bryder sig om at sætte for stramme regler op omkring ens afleveringer. De vil gerne at man selv skal være lidt kreativ, og selv komme op med sine egne analyser, opsætninger osv., i hvert fald når man har fag indenfor kommunikation som jeg har. I den her uge har jeg også prøvet at være til kurset U:PASS, der er et ekstra tilbud der bliver oprettet til nogle fag, hvor man kan mødes en lille gruppe på 4-5 personer, for at diskutere og gå igennem de forskellige teorier. Det foregår sådan, at det er en studerende der tidligere har bestået faget der styrer det, og kan hjælpe en med gode råd. Det er som sagt bare et ekstra tilbud man kan benytte sig af, men det fungerer rigtig godt, at man kan snakke med andre studerende om de forskellige spørgsmål som man nu end måtte have.
- comments