Profile
Blog
Photos
Videos
Hej hej. Så må jeg ud med lidt mere. Sidder ude i gården i eftermiddagssolen med anne-sofie og Rehemma, adoptivdatteren som laver lektier Vi er nu på vores femte uge på hospitalet og selvom det føles som om vi har været her lang tid, lakker det alligevel mod enden. I de to sidste uger har vi været på medicinsk afdeling. En for mænd, og i denne uge en for kvinder, det er nemlig opdelt her. Her ligger patienterne med alt fra lungebetændelse, tuberkulose, menigitis til malaria og absesser. Da vi ankom i sidste uge på mandeafdelingen var vi lige ved at vende om igen. Det var dælme klamt! Vi kom som nogle af de første, da alle ikke altid lige møder til tiden. Der lå en mand i sin seng og var meget trængende efter toiletbesøg, så vi hjalp ham derud. Et shok vi fik. Der var bogstaveligt talt lort ud over hele gulvet, brækrefleksen kom på overarbejde, ad ad! Efterfølgende da vi ordnede patienter og senge kom en af patienterne tilbage fra undersøgelse han havde hepatitis og jeg har nok aldrig set en der var så gul som ham. Han var meget dårlig og kunne knap trække vejret mere. Han lå uden ilt eller drop, som om de havde opgivet ham. Da vi stod og overvejede om vi kunne vaske og "skifte" ham, eller om han var for dårlig til noget som helst, så vi pludselig at han ikke trak vejret mere. En doven læge kom til og stod lidt og trykkede på en rubensballon og gjorde ikke mere! Det kunne vi altså ikke se på så jeg startede med at give noget hjertemassage, mens lægen roligt stod og kiggede og snakkede lidt. Han mente vist ikke at de ar værd at anstrenge sig så meget! Der kom en sygeplejerske til og overtog hjertemassagen, men man skulle ikke tro at de har haft undervisning i det, det var meget uprofessionelt. Et par minutter efter døde han, det var en lidt voldsom oplevelese, heldigvis havde jeg (rolige, fattede) anne-sofie at snakke med, for det er ikke noget man gør sig i her. Det er bare død, ærgeligt, næste! På samme afdeling lå der to straffefanger i håndjern og stribet tøj, helt tegenefilmsagtigt. Den ene lå og blinkede til mig og viskede på et tidspunkt at han elskede mig, da jeg gav ham medicin, Ej nogle skæbner man kommer ud for! På den anden side af ligger der en 15 årig dreng med malaria, der er gået på hjernen, så han er helt psykotisk. Han råber og skriger og ville fare rundt på afdelingen, hvis det ikke lige var fordi at han er bundet fast! Ja det rigtigt, han er bundet fast til sengen med den ene arm og den anden ankel med nogle stykker trævlet stof. Det er virkeligt svært at se på,og man har lyst til at gå over og binde ham op, men det er bare heller ikke nogen løsning, han ville højst sandsynligt få det værre. Psykiatri hernede er også helt anerledes, det er kun de værste tilfælde der får tilbudt hjælp og den består af ringe medicin, indespærring og daglig magtanvendelse. Vi gik forbi psyk. afdelingen en dag, fordi jeg regnede med at være en uge der. Jeg ombestemte mig hurtigt efter at have set afdelingen der lignede et fængsel, samt et glimt af en patient, der skræmte mig fra liv og sans!
Den efterfølgende uge har vi været på kvindemedicinsk, som har været ret meget det samme, men lidt rarere da kvinder bare er lidt mindre ulækre. Men for den da nogle tryksår og infektioner de ligger med og de blir bare ikke renset og holdt ved lige som de skal. Lidt klor og jod blir hældt over dem og derefter bliver de pakket godt ind i tæpper, så man ikke kan se hvor slemt det er, ad ad! De fleste kommer mere syge derfra, end da de kom!
Nå men ud over de mange voldsomme indtryk på hospitalet har vi det også godt. Vi har fundet et dejligt hotel at bade på inde i byen og vi har vores muzungu (hvid mand) -spots hvor vi kommer jævnligt, når det hele er lidt for afrikansk. I denne weekend har vi haft besøg af de andre fire piger fra embu og kisumu. Vi har bare givet den gas med lækker restaurant og diskotek. Igår lørdag var vi i lake nakuru national park, som var en super oplevelse. Vi blev både næsten jagtet af et næsehorn samt mødte to zebraunger, der stod lige ved vores bil. De er bare er noget af det sødeste man kan forestille sig altså. Vi sov på hotel med pigerne inde i byen, da vi ikke må komme hjem senere end kl. 22. De to første nætter sov vi på et kakkerlakhotel, men kunne ikke stå det igennem 3 nat også, så der rykkede vi altså på et andet. Dagen idag har stået på tømmermænd da vi endte med endnu et hvidvins orgie efterfulgt af diskoteksbesøg igår efter safarien. Men det har også bare været tiltrængt oven på alle de oplevelser vi får hernede. Og lige pt. er anne-sofie og jeg heller ikke på god fod med vores værtsmor. Hun har opført sig noget underligt overfor os og det har været en smule ubehageligt at være her de sidste par dage. Resten af familien er dejlige nok, men man kan virkeligt mærke en kultur og mentalitets forskel engang imellem. Vi har nok misforstået hendes hensigt med at have studerende. Da hun har et safari-beruau vil hun gerne have at vi indgår som kundeklientel og benytter os af det. Vi har så af andre årsager brugt nogle andre og det er hun bare blevet fornærmet over. Sagen var dog at vi valgte noget andet da vi ikke syntes hun virkede intersseret i at arrangere noget for os og samtidig har virket fjern i noget tid. Men her har vi åbenbart misforstået hele situantionen og hendes måde at føre forretning på. Så der har været lidt halvdårlig stemning, men vi håber at det passerer, så vi kan få en god sidste tid hos dem. Børnene er nemlig rigtigt dejlige og dem hygger vi os med. De savner os når vi er på ture, siger de :-) Lige før var vi været ude og cykle og købe slikpinde hos den lokale kiosk med dem. Men det er vel ret så universalt det med at voksne kan være alt for komplicerede og snu, mens børn bare er åbne og ligetil!
Nu vil jeg stoppe for denne gang, selvom der er tons af ting jeg kunne fortælle om! På gensyn snart.
- comments
Far Fantastisk spændende og ja meget anderledes med de oplevelser i gør jer. ser lige for mig, hvordan Tintin og kaptajnen kunne løbe ind i jeres tegneseriefanger i stribet tøj. Nå det er måske sjovere end det kendte anerikanske fangetøj i orange. Glæder mig virkelig til du kommer hjem og kan berette om oplevelserne i familiens skød. Kærlige hilsener Far