Profile
Blog
Photos
Videos
Tid til bloggen igen. Må indrømme at man virkelig er træt når man kommer hjem, så effektiviteten svinder lidt! Men nu vil jeg fortælle lidt om familien og hospitalet vi arbejder på.
I lørdags var vi til bryllup med familien i nairobi. Det var en fed oplevelse. Et kæmpe bryllup, flere hundrede mennesker. Vi startede med at hente bruden, hvor vi sang og dansede hende ud af huset. Hun blev båret fra døren til bilen, hvor alle efterfølgende kørte til kirken i et langt bryllupstog af biler. Ceremonien var lidt et cirkus, med band-musik og kamerahold til at dokumentere. Men det var også fedt med alt den musik, og ståhøj, det gør det virkeligt sjovt at være i kirke. Bagefter holdt de en stor agtig reception på kirkens område. Man startede med at stille sig op i to kæmpe køer for at få udleveret en gigantisk portion mad (man øser ikke selv op) og de regner med at man spiser op selvfølgelig! Når maden var fordøjet stod den på dans i en lang række, og det vr både gamle og unge, især de ældre de gav den dælme gas. Det var så skønt bare at danse rundt uden at det virkede underligt og uden at det indebar alkohol. Det var der nemlig intet af! Kun broren til vores "mor" var stang stiv, men det havde han så sørget for inden han kom. Han er vist lidt det sorte får i familien! Da festen sluttede kørte vi hjem i kæmpe regnvejr. Fem på bagsædet, ingen seler, lyn og torden også derud af, puh ha hjertet sad lidt op i halsen et par gange!
Efter en dejlig weekend med besøg ved swimmingpool fredag, familien lørdag og frokost med en af de sygeplejestuderende søndag, startede vi en ny uge på gynækologisk afd. Der har vi nu været to dage. Afdelingen skiller sig lidt ud fra de andre, da der er lidt mere styr på tingene. Her møder de fleste til tiden og hygiejnen er lidt bedre. På de to andre børneafdelinger vi var på var der ret kaotisk og mere beskidt. Fx. gav vi ca. 60 børn IV-medicin hver morgen uden at desinficere IV-indgangene først eller skifte handsker. Generelt er hygiejnen men især også dokumentationen en by i Rusland. Det er bestemt ikke alt der bliver skrevet ned i journaler eller kardex og hvis det gør er det nogle gange helt ulæseligt, pga. skriften eller at det er tværet ud. I sidste uge var vi med til et mortallity-meeting hvor dødsårsager på børneafdelingen blev taget op. Der er generelt rigtig mange der dør, af årsager der sagtens kunne være undgået. Et af tilfældende var en baby der ikke havde fået ilt tidsnok fordi at der ikke var nogen portør på hospitalet den weekend, til at hente iltflaksen fra depotet! Andre årsager skyldtes noget så simpel som forkert medicinering. En sygplejestuderende blev nævnt flere gange da hun i to tilfælde havde givet for meget medicin og udfaldet havde været dødeligt! problemet ligger selvfølgelig også i at der ikke er nok uddannede sygeplejersker og læger. Ofte står de studerende, som der er mange af, med beslutningerne og ingen til at vejlede dem. På en typisk afdeling er der to sygeplejersker og et par stykker studerende til 50 patienter. En enkelt læge kommer måske forbi og går stuegang hos de dårligste patienter, men ellers er det medicinstuderende der følger op på patienterne. Men vi er i Afrika og det er sådan det er, så man indfinder sig under det. Og man vender sig alligevel til måden det foregår på, for der er ikke andre, alle ressurcer er små og der går lang tid inden et hospital her kommer til at ligne et i Danmark. ..... En anden oplevelse der gjorde stort indtryk var endnu en af dagene på børneafdelingen hvor en lille dreng døde, det var vist nok malaria. Han var kommet ind alt for sent og var både dehydreret og underernæret. Han døde samme dag han kom ind og blev derefter lagt i en lille seng i hjørnet af afdelingen. Moren sad bare helt for sig selv og kæmpede med at holde tårene tilbage, der var ingen der snakkede med hende. Hun sad bare der, ved siden af en anden mor der ammede, og ventede på at sygeplejersken sku underskrive papirene, så hun kunne betale for behandlingen af sin døde dreng. puh ha! Men det var ikke det værste, for da vi mødte ind dagen efter lå liget stadig ovre i hjørnet under tørklædet. De havde glemt at tilkalde manden der henter de døde, så hans lig havde ligget der natten over. Den skulle lige bearbejdes og reflekteres over et par dage efter, puh ha!
Nu vil jeg slutte herfra køkkenet hvor jeg sidder, her er så hyggeligt! Inde i stuen sidder børnene og Betty (husholdersken) og hygger med chai-te og uji ( sød hirsegrød), som ungerne får til eftermiddagsmad. Her spiser vi nemlig først ved ni-tiden. ..... Jeg vil prøve at få taget nogle billeder fra hospitalet, så i kan få en fornemmelse af det.
På gensyn, Kata :-)
- comments