Profile
Blog
Photos
Videos
Beijing dag 5.
Hej Alle
Så oprandt dagen hvor turen gik til muren. Det var ikke ligefrem fordi jeg kom tidligt op denne morgen heller, men jeg nåede da bussen til yderkanten af Beijing, hvorfra turen går med små minivans som venter på at man kommer, så de kan frarøve en, ens surt opsparede penge☺ Men det hele gik fint, en sød lille dame sad foran rattet, og efter en halv times tid var jeg fremme ved den by, hvorfra jeg skulle tage en cable car op på bjerget hvor muren var. Jeg var altså ret højt oppe i forhold til mange andre dele af muren, og det gav en ret flot udsigt.
Muren var helt speciel, man fatter jo ikke hvordan de har fået bygget den midt i det hele på ryggen af bjergene. Det morsomme er at man slet ikke kan se formålet for der er høje bjerge til alle sider, så det er ikke ligefrem fordi fjenden kan komme stormene - nå men det ved de vel bedre end jeg.
Det var en rigtig stor oplevelse, og den blev ikke mindre af at jeg bogstavelig talt nærmest var alene. Jeg mødte to mennesker der var på vej ned da jeg kom op, men ellers var der kun mig og muren - det var lidt sjovt! Den er ikke for tøsedrenge, nogen steder er den simpelthen så stejl at man næsten kravler på den, men heldigvis startede jeg højt, så det var ikke så slemt. Bortset fra det var det rimelig koldt der på toppen af bjergene, men det gik lige uden at jeg frøs helt til is.
Efter veloverstået besøg på muren, vendte jeg næsen hjem, hvor der ventede en middag på en muslimsk/kinesisk restaurant lige ved af lejligheden. Det smagte overraskende godt, så det var dejligt. Da jeg skulle op kl. 5 næste morgen for at nå flyet til Seoul, var det meningen jeg skulle have været tidligt i seng, men i stedet endte det med at jeg nærmest dårligt fik sovet - Marie-Louise har virkelig dårlig indflydelse på mig - det ligner mig jo ikke☺
Kasper
- comments