Profile
Blog
Photos
Videos
Beijing dag 1.
Hej Alle
Her kommer en lille beretning fra Beijing. Jeg ankom torsdag morgen efter at have fløjet seks timer natten igennem. Turen forløb uden problemer, og jeg havde været så heldig at få en plads ved nødudgangen, så der var masser af benplads.
Da jeg steg ud af flyet skete der noget jeg havde ventet på længe - meget længe - der var koldt og tørt udenfor. Det var lige så der blev fældet en tåre! Var efterhånden godt træt af fugten og varmen i Singapore. Hurtigt blev jeg dog mindet om at kulde er noget man savner når man ikke har det - men som man ikke elsker når man så får det! Hold kæft hvor var det koldt! Frøs som aldrig før.
Kina viste sig fra begyndelsen at være noget af en prøvelse - der tales nemlig IKKE engelsk her! Og det er bogstavelig talt intet engelsk. Nå men det plejer man at kunne overkomme ved at vise dem en adresse eller lignende, alt efter hvad man nu skal, men den går så heller ikke lige i Kina - her læser de nemlig kun tegn. Så der var udfordringer nok fra begyndelsen, men heldigvis fik jeg hurtigt fat i Védís over telefonen, og hun kunne hjælpe lidt. Så efter at tre metroer, lidt venten og megen fryseri, mødtes jeg med Védís på den station hun bor i nærheden af.
Jeg blev hurtigt installeret i hendes lejlighed, og fik besked på at hvile mig efter rejsen (Védís skulle nemlig på arbejde på den islandske ambassade) - en god idé taget i betragtning af at jeg havde sovet ca. seks timer i de fortløbende 48 timer - der var dog ét problem: Védís' værelseskammerat Marie-Louise. Hun sov tømmermænd ud, men synet af en frisk ung kaukasisk mand, var alligevel mere end hun kunne sove til:-p så der var ikke noget der hed at sove! Der blev snakket til den store guldmedalje. Laura (Védís' anden bofælle) og Marie-Louise ville gerne vide alt hvad der var at berette om Singapore, og til gengæld fik jeg så alle historierne om Kina. Vi fik hurtigt sat asierne i bås og verdenssituationen på plads. Evolutionsteorierne kom vi også lige rundt om☺ Da Védís ringede for at tjekke til mig fra hendes arbejde, bildte vi hende ind at jeg sad og kedede mig, nu hun ikke var der til at tage sig af mig - men det passede langt fra!
Kl. 19.30 efter noget forsinkelse ankom to andre drenge. Den ene var Marie-Louises ven som hun havde mødt hjemme i Danmark inden hun tog til Kina, den anden var hans ven - og for det ikke er løgn, så kom de begge fra Singapore hvor de var på udveksling - og jo det var såmænd Kristian og Magnus, vi havde fundet ud af det en uges tid før, men noget af et tilfælde at vi lige havnede i samme lejlighed i Beijing!
Vi gik alle seks ud og spiste på sushi restaurant tæt på lejligheden, og herefter gik vi på bar/diskotek. Det blev ikke så sent, men mig og Védís tog lige et smut forbi McDonalds på vejen hjem, hvor vi fik snakket i et par timer og ordnet verdenssituationen på ny - rigtigt hyggeligt.
Det var slutningen på dag 1 i Beijing!
Kasper
- comments