Profile
Blog
Photos
Videos
Så startede turen nordpå igen, hvor vi egentlig havde forventet at det ville blive en del køligere efterhånden som vi kom op og væk fra dejlige varme florida. Det var dog ikke tilfældet. I stedet har det været omkring 30 grader, masser af sol og jeg tror, at det så småt er ved at gå op for os, at det er ved at være sommer i det klima vi kender så godt. Derfor var det også rigtigt lækkert at køre nordpå. Det er pludselig ingen sag at campere i de forskellige statsparker, når man kan sidde i shorts ved bålet med en øl i den ene hånd og en gang dåsemad i den anden, til sent ud på aftenen. Parkerne giver også god anledning til at komme ud at løbe nogle ture, for så småt at komme tilbage i en bare nogenlunde form!
Efter de første par dage, hvor vi kørte en del og faktisk flere gange kørte igennem op til 3-4 forskellige stater, ankom vi til den sidste national park på turen: Shenandoah. Shenandoah ligger i Virginia og kan ses på to måder. Man har, på bedste amerikanske måde, anlangt en 160 km lang vej på kammen af en række bjerge, hvorfra man så kan køre og se det flotte landskab. - Eller man kan campere og udforske det flotte landskab, som enkelte steder minder lidt om, hvad vi så i New Zealand dog uden den samme størrelses dimension overhovedet. Her brugte vi et par dage på vandreture, hvor man flere steder skulle krydse floder og vandfald.
Efter parken var vi så småt klar til hovedstaden, Washington D.C.. Overraskende nok ankom vi ikke til en storby med skyskrabere og kæmpe folkemasser, som man normalt ville tro. I stedet ankom vi til en by med ca. 600.000 indbyggere, utallige regeringsbygninger og museer, plus en meget vel designet infrastruktur. Byen er forholdsvis ny og opstod, da man ikke kunne finde én bestemt stat at ligge den i og i stedet endte det med at staterne Maryland og Virginia afgav et stykke land hver. Derfor hører D.C. ikke under en stat og er "sin egen" med egne regler. Her boede vi på et ganske glimrende hostel, hvor man næsten følte sig hjemme igen, med aftensmaden lydende på standard: spaghetti kødsovs, og gratis wifi 24/7. Transport ind til byen var ingen sag, da der gik busser direkte fra hostellet og ind til det hvide hus, der ligger nogenlunde i centrum. De fem dage vi var i byen brugte vi bl.a. på at se en masse forskellige museer, der alle er gratis - og tro det eller som faktisk er gode. Museer i DK er måske ikke lige frem de mest spændende, men her skal amerikanerne virkelig have ros for, at lave interaktive, interessante muser, der er varierede på alle mulige måder, med flittigt brug af projektorer og fladskærme. - At man så kan føle sig lidt som en dansk celebritet, når de små amerikanske piger kommer og vil have taget billeder med en, gør kun det hele lidt sjovere…
Udover dette er D.C. også stedet, hvor USA har placeret mange af deres "War Memorials". Disse står bl.a. som minde, for alle de soldater, der gennem tiden har kæmpet for USA med livet som indsats. Alle sammen rigtig flotte og det er tydeligt at se, at der ikke er sparet på noget her.
Efter de fem dage havde vi fået set det meste og besluttede lige at vende Philadelphia og Atlantic City før Niagara Falls i Canada, skulle udforskes. Det blev kun lige til et kort besøg i "Philla", hvor vi så Liberty Bell, som har stor betydning for Amerikanerne. Det var også her den vigtige "Declaration of Independence" blev udformet. En dejlig by med en summen af liv, glade mennesker og butikker som man helt sikkert godt kunne købe sig fattig(-ere) i. Derefter hastede vi videre til "mini Las Vegas" alias Atlantic City, hvor vi hurtigt fandt en sports bar, for selvfølgelig skulle Champions League finalen da ses! - En fantastisk kamp med et super resultat til Barca!
Klokken var nu ca. 1700 og vi forsatte langs øst-kysten og så lidt syd, faktisk helt ned til Cape May(New Jersey), for at finde vores camp site for de næste par dage. - Vi tænkte: >>Hvorfor ikke lige bruge et par dage på stranden en sidste gang på rejsen inden vi stikker snuden hjemad?<< men da vi endelig fandt et sted med plads, fik vi bare et kæmpe chok, da vi så prisen for en teltplads, pr. dag. lå på ca. 45 USD svarende til 240 DKK og så skulle man delme også betale for at komme ind på stranden. Det lyder måske ikke af meget for jer derhjemme, men når man gerne vil spare lidt her til sidst, er det ikke lige måden at gøre det på, har vi erfaret. Dagen efter blev planerne hurtigt ændret: >>afsted mod Niagara Falls, Canada!!!<<.
Turen derop gik som smurt, igen fandt vi nogle billige campingpladser og da vi skulle krydse den Canadiske grænse var der heller ikke nogen problemer. Faktisk kunne vi, da vi kørte over "Rainbow Bridge" til Canada, skimte noget hvidt, der steg op i luften. Det lignede lidt tåge, men faktisk viste det sig, allerede her, at være de kæmpe vandfald, der fik vandet til at forstøve sig langt op i luften og sprede sig længere end hundrede meter væk. Her brugte vi de næste par dage på, at se de to vandfald og byen. For de, som ikke kender så meget til det, er Niagara falls verdens største vandfald og består af to fald. Et på den amerikanske side, hvor 10% af vandet falder og et på den canadiske side, hvor 90% af vandet falder. Det på den canadiske er af gode grunde kaldet "Horse Shoe Falls" idet det har form som en heste sko. Vi valgte at købe "pakke" løsningen, som bestod af flere dele. Først lidt 4D film som opvarmning og derefter, i medfølgende poncholinere, helt ud til Horse Shoe falls på en platform, hvor man rigtigt kunne fornemme de enorme vand mænger, der bare blev ved og ved med, at vælte ned. Her kunne man også gå bag vandfaldet via gange udgravet bagved.
Efter dette var det pakkens højdepunkt: den ældgamle attraktion; Maid of the mist(aktiv siden 1846), hvor man med båd kommer, bogstaveligt talt, helt tæt på! Også rigtigt fedt og fra vandets overflade synes vandfaldene bare endnu større. Til sidst kunne man komme ud at gå på en gangbro, helt tæt på nogle af de farligste "strømme/bølger" i verden. Adskillige pionerer igennem tiden mistet livet, i dristige forsøg, på at krydse dem.
Efter det overvældende naturfænomen var vi bestemt ikke færdige med Canada. Skønne omgivelser og skønne mennesker, der går rundt og siger >>Øøøouutt<< i stedet for >>Out<< - og måske er de også bange for mørke, hvilket stadigt står uopklaret hen, men det er en længere historie. Så derfor vi tog også lige en smut tur på 1,5 time, til deres største by(men ikke hovedstad) Toronto. En kæmpe by med næsten lige så mange mennesker, som der bor i DK. Toronto har måske ikke de største attraktioner, men er en yderst multikulturel by og så har den verdens højeste tårn: CN Tower(553meter). Her havde vi fire dage til at opleve den canadiske kultur og "stemning".
Nu var det så endelig ved at være tid til at komme til byen over dem alle: New York! - troede vi i hvert fald. Men, men, men - ikke alt går nogen gange som man regner med og det er ikke nogen hemmelighed, at vi den sidste måneds tid har bøvlet med at få vores ejerbevis på bilen tilsendt med post, sådan så vi kunne sælge den i NY. Alt, så også ud til at være fint da vi blev kontaktet af vores bilforhandler i florida, der sagde, at nu var den kommet og klar til at blive sendt. Vi havde, på forhånd, givet ham 40 dollars så han kunne sende den med FedEx express post, så vi kunne have den dagen efter afsendelsen. Desværre, for os, så han lige sit snit til at tjene lidt ekstra penge da vi gav ham en adresse og sagde, at vi ville ankomme indenfor de næste par dage. I stedet for at benytte dette sikre og dyre post system, sendte han brevet med almindelig post til måske 4 dollars. Uheldigvis viste det sig at adressen, til postkontoret vi havde givet ham, desværre ikke kunne modtage brevet med almindelig post (da de forskellige post firmaer åbentbart ikke vil arbejde sammen herovre). Brevet blev derfor afvist og returneret, men i stedet for at komme tilbage til afsenderen, blev det tilsyneladende væk i posten og kom aldrig retur.
Derfor har vi været utallige forskellige muligheder og løsninger igennem, men til syvende og sidst var der altså kun en måde, hvorpå vi kunne få bilen solgt og dermed ud af mit navn, inden vi forlader landet. Nemlig ved at tage hele den lange tur tilbage til Seattle i Washington. Dette betyder også, at vi nu har lavet "The Grand Loop" road trip eller sagt på dansk: >>kørt rundt om hele USA!<< Vandvittigt, men fedt. Bare lidt ærgeligt, for idéen om at kunne spare penge iforhold til at leje en bil, gik ligesom lidt af det, da vi pludselig stod med en masse ekstra udgifter(Bl.a. Benzin til Seattle+fly til NY). Vi er dog, som altid, ved godt mod og tager det hele som en oplevelse! Turen fra Toronto, Canada, til Seattle kørte vi i et stræk. Godt og vel 4500 kilometer tilbagelagt på 50 timer. Nu håber vi selfølgelig på en så god pris som muligt og helst hurtigt, så vi kan komme til byen over dem alle, helst en 10 dage, inden vi flyver hjem.
Skrevet af Kasper
- comments
Linda Søgaard Andersen Kære begge. Stor tak fordi I tog mig med på jeres fantastiske rejse. Nu må det blive dejligt at komme hjem til leverpostej, frikadeller og rugbrød. Glæder mig til at ses. Mange hilsener og held og lykke den sidste del af turen. Linda