Profile
Blog
Photos
Videos
Bang Bang, Boomerang, Kiwi og Orangutang
Paradis ferie paa Fiji
Efter at have brugt to maaneder paa at rejse flere tusinde km op langs Australiens oestkoest, var det tid til at opleve et andet land og dets kultur og ikke mindst for at slappe af i paradisiske omgivelser i Fiji inden det naeste rejsemaal New Zealand.
Paa grund af et aflyst fly i Brisbane lufthavn maatte vi koere til en anden lufthavn for at komme frem samme dag. Dette resulterede dog i at vi foerst ankom til Fiji ved midnatstid, og da vi havde arrangeret overnatning paa et homestay var vi lidt nervoese for om vaerten stadig var oppe, men takket vaere en hjaelpsom taxi chauffoer, fik vi vaekket vaertinden og blev indlogeret. Hun var utrolig flink til at raadgive os i, hvordan vi skulle komme frem til de forskellige turistmaal. Under vores ophold paa Magnetic Island, Australien, havde Martin hoert, at det skulle vaere muligt at komme ned og overvaere en haj-fodring i Fiji og vores foerst rejsemaal paa Fiji blev derfor Pacific Habour, hvor han fik booket sig ind paa en tur til en hajfodring.
Da selve dykket skulle finde sted, ville de gerne hoere hvor erfaren en dykker man var, da man skulle ned paa 30 meters dybde. Det var derfor lidt pinligt for Martin at fortaelle, at han lige havde faaet sit certifikat som kun tillod dyk paa 18 meters dybde og at han kun havde 6 dyk staaende i logbogen, mens andre havde over 100 dyk. Han fik dog lov til at komme med paa turen med assistance fra en dykkerinstruktoer.
Det foerste dyk foregik paa 30 meters dybde, hvor Martin og de andre turister skulle gemme sig bag en lille mur lavet af doede koraller. Fodringen startede med at en dykker foerst begyndte at fodre de mindre fisk der allerede svoemmede omkring dykkerne. Dette skabte en masse uro i vandet som tiltrak hajerne. Ved denne fodring var det hovedsageligt mindre og ufarlige haj-arter (paa omkring 2 meters laengde) som deltog i gildet. Efter at have vaeret nede paa 30 meters dybde i omkring 20 min stoppede fodringen og hajerne forsvandt med det samme og dykkerne svoemmede op til 6 meters dybde dels for at undgaa dykkersyge, men ogsaa for at overvaere endnu en fodring. Denne gang kom hajerne saa taet paa dykkerne og Martin maatte flere gange matte dukke sig for ikke at blive ramt af en haj. Da denne fodring var overstaaet svoemmede dykkerne op til overfladen, hvor man skulle holde en times pause paa dykkerbaeden inden endnu en fodring ville finde sted.
I pausen fortale en af de ansvarlige for fodringen at krokodillejaegeren, Steve Irwin havde vaeret med paa saadan en tur med hele sit kamerahold, og at han ikke ville ifoere sig vaadragt og insisterede paa at vaere ifoert sit almindelige safari outfit. Han havde heller ikke vist nogen frygt overfor de store hajer. To uger efter denne tur doede han dog i Australien under et andet dyk pga. en djaevle rokke, som ellers er hel ufarlige med mindre den bliver provokeret.
Paa det andet dyk kom der nogle stoerre hajer, bl.a. omkring 20 Tyrehajer som er den hajart som har staaet bag flest angreb paa mennesker ogsaa det angreb der for nyligt var i Sydney havn. Her i Fiji hvor fodringen fandt sted var hajerne dog vandt til mennesker og pga. fodringen, var der heller ikke nogen grund til at angribe mennesker. Der var dog nogle forholdsregler vi skulle tage. Vi skulle ligge helt nede paa maven og skulle holde haenderne taet ind til kroppen. Det var en meget stor oplevelse at observere disse frygtindgydende hajer naar de aabende deres enorme gab om end noget graenseoverskridende. Umiddelbart efter fodringen tog vi tilbage til Nadi, hvorfra vi dagen efter skulle sejle ud til oen Mana 30 km nord for fastlandet.
Paa Mana kom vi til at bo paa et lille resort midt i en lille landsby, hvor flere af de lokale stod for at underholde turisterne om aftenen og om dagen var der bl.a. aktiviteter som smykkelavning, krabbejagt mm. Da Martin havde faaet blod paa tanden for dykning efter sit hajeventyr, tilmeldte han sig et advanceret dykkerkursus, som ville tillade ham at komme ned paa 30 meter. Dette kursus bestod af 5 dyk, hvor man skulle laere forskellige faerdigheder som, Natdykning, Navigation under vand, Dybdedykning og Skibsvragsdykning. Selvom Karoline ikke maatte dykke kunne hun dog faa lov til at tage med paa et af dykene og snorkle imens. Dette blev hun vist ogsaa bidt af. Nemo blev i hvert fald fundet op til flere gange og det flotte koralrev blev nydt med en sigtbarhed paa op til 30 meter. De dyk hvor Karoline ikke kunne komme med tilbagte hun paa den laekre strand.
Imens vi var paa oeferie blev vi ogsaa opmaerksomme paa begrebet Fiji-tid, som de lokale flittigt brugte naar noget var meget forsinket. Martin oplevede det paa et af hans dyk som oprindelige skulle vare 1 time, men endte med at tage mere end 4 timer pga. de ikke lige havde tjek paa hvor de befandt sig ude i havet og kun havde noget der lignede et skattekort til at navigere efter. Dette betoed at Karoline blev meget urolig, da han ikke kom tilbage. Efter nogle dejlige dage paa den laekre oe tog vi tilbage til Nadi, hvorfra vi skulle flyve videre til det naeste rejsemaal, New Zealand.
- comments