Profile
Blog
Photos
Videos
Adrenalin og fantastiske naturscener.
Vi landede d. 5/4 omkring middagstid i Christchurch, en by der baerer staerkt praeg af engelsk indflydelse med gamle kirker og sporvogne. Det var noget af et chok at komme direkte fra Fiji's 30 grader til efteraar med 15 grader i Christchurch og vi maatte derfor ud og investere i jakker og lange bukser. Vi havde ikke kunne komme med en Kiwi Experience bus foer d. 10/4, saa vi havde knap 5 dage i byen, hvilket viste sig at vaere alt for meget. Vi var i byens kathedral og botanisk have, der var i smukke efteraarsfarver, men butikkerne var hurtigt set, saa vi var i biffen to gange.
D. 10/4 tog vi saa med Kiwi Experience over et bjergpas paa bjergkaeden The Southern Alpes. Der var faldet sne tidligere paa ugen og synet af bjergene var overvaeldende. Om eftermiddagen kom vi til den lille by Westport, hvor alt desvaerre havde lukket da det var langfredag. Vi var med resten af bussen ude paa byens eneste aabne bar, hvorefter vi tog hjem til hostellet og hyggede foran braendeovnen.
Dagen efter koerte bussen vestpaa mod Lake Mahinapua og vi stoppede undervejs for at se saeler og de beroemte "pancake rocks" (som navnet antyder, klippeformationer der ligner stakke af pandekager!).Vi havde ogsaa et stop i byen Greymouht hvor vi koebte ind til aftenens temafest, hvor man skulle klaedes ud som noget der startede med P. Martin valgte at vaere en Panda og syede sine sorte sokker paa en hvid hue, mens Karoline af uvisse aarsager valgte at vaere Purple Rain ved at iklaede sig en hel del lilla gavebaand og tegne draaber i ansigtet. Det var meget underholdende at se de andres udklaedning - de fleste af drengene var klaedt ud som piger (prinsesser, prostituerede og deltagere i pyjamas party) og en var pakket helt ind i gavepapir ("present" selvfoelgelig). Martin fik mange komplimenter og lignede en sikker vinder af en af priserne for bedste udklaedning: et bungyjump eller et canyon swing. MEN.. dommeren (buschauffoeren) valgte istedet Karoline og en anden dansk fyr klaedt ud som prinsesse. Martin var selvfoelgelig skuffet og det bekymrede Karoline mere end det glaedede, for hun havde lige overtalt sig selv til at skydive og nu var hun naesten tvunget til ogsaa at tage et bungy jump. Hun turde ikke og havde saadan set besluttet sig for at give praemien videre, men buschauffoeren sagde at han gerne ville springe sammen med hende, saa hun tog i mod prisen alligevel.
D. 12/4 ankom vi til Franz Josef, hvor vi skulle paa en heldags vandretur paa Franz Josef gletcheren ("the fastest moving glacier in the world"!). Det blev en meget vaad og kold tur, da det regnede uafbrudt hele dagen. Det var dog et imponerende syn, men vi kunne nok sagtens have noejedes med en halvdagstur i det vejr.
Naeste dag skulle vi op kl. 5, for at koere til Fox Glacier, hvor vores skydive skulle finde sted. Det var skyfrit og det tydede paa at blive en flot dag. Vi havde vaeret lidt nervoese for om det ville blive til noget, dade der skulle springe dagen for ikke kunne springe pga. Regnvejret. Vi var seks personer der skulle springe, to ad gangen, da der kun kunne vaere fem personer i flyet. (piloten plus de to instruktoerer og to passagerer) Vi var de sidste der skulle springe, saa vi havde god tid til at blive nervoese, men det betoed ogsaa at solen var steget helt op da det var vores tur. Vi betalte yderligere for en dvd af springet, saa vi havde beviser efterfoelgende og saa var det ellers afsted i det lille fly. Videoen viser det hele, saa den maa I endelig se. De foerste 20 min. Floej vi over New Zealands hoejeste punkt Mt. Cook og ved 12000 fod aabnedes doeren i flyet. Det var ret skraemmende, men der var ingen vej tilbage og som vi havde oevet paa landjorden, kroeb foerst Karoline og dernaest Martin ud af flyet med vores instruktoerer og sprang!!! Det gav et stort sug i maven da man faldt og vendte rundt i luften saa man kunne se flyet forsvinde foroven. Derefter var der frit fald i 45 sekunder (det foeltes godt nok ikke som om man kom faldt eller naermede sig jorden) og herefter udloestes faldskaermen. Vi havde et utroligt udsyn over bjergene og Fox Glacier, der fortsatte ned til regnskoven og efter ca. tre minutter landede vi paa jorden igen. Det var virkelig pengene vaerd og en helt uforglemmelig oplevelse.
Vi var efterfoelgende ved den naerliggende soe Lake Matheson, en saakaldt "mirror lake", der spejlede bjergene i vandet og gav nogle flotte fotos. Naeste overnatning var i byen Wanaka, hvor der var et par stykker fra bussen der skulle skydive, og saa gik turen mod Queenstown. Paa vejen var vi i Puzzleworld et center med maerkelige illusionsrum og en stor labyrint.
OG saa skulle Karoline lige have overstaaet et bungy jump ved Kawarau Bridge (43 meter hoej) et par kilometer fra Queenstown. Broen blev bygget i 1880 af minearbejdere og blev i 1980'erne verdens foerste bungy jymp site. Martin havde ogsaa besluttet at hoppe derfra selvom han var fristet ved tanken om New Zealands hoejeste bungy jump "The Nevis" paa 134 meter. Da vi begge skulle hoppe, foreslog buschauffoeren at vi i stedet hoppede sammen, saa det gjorde vi. Da vi foerst kom ud paa broen virkede det slet ikke saa skraemmende, for det saa ikke ud som om der var vildt langt ned. Det begyndte i hvert fald at synes mere overkommeligt, og efter at vaere blev udstyret med seler og reb, moevede vi os frem mod platformen og efter instruktoerens "3-2-1 jump" hoppede vi! Det virkede lidt skoert at kaste sig ud fra en helt udmaerket bro, men det var en fed fornemmelse at flyve gennem luften i et par sekunder. Det var hurtigt overstaaet og saa trak elastikken os op igen. Efter lidt hoppen op og ned, hvor man langsomt fik nerverne i ro igen, blev vi samlet op af en redningsbaad og transporteret tilbage til land.
Queenstown kaldes ofte sydoeens "Adventure Capital", men da vi nu havde vandret paa gletchere, sprunget ud af fly og ud fra en bro, traengte vi mest til lidt afslapning. Vi tjekkede ind paa et hostel anbefalet af Marie og udforskede derefter byen, der var laa omringet af store bjergkaeder. Vi tog ogsaa med en lift op til et udkigspunkt, for bedre at kunne overskue omraadet.
D. 19/4 tog vi paa en heldagstur til Milford Sound, en fjord dannet af gletchere, som skulle vaere New Zealands top turist destination. Busturen til Milford Sound fra Queenstown tog 5 timer og der var en del stop undervejs for at tage fotosaf de imponerende bjerge, soeer, vandfald m.m. Saa tog man med baad ud paa fjorden i to timers tid, og isaar Karoline var overvaeldet af naturen. Martin synes det mindede lidt om en krydsning af pyrenaeerne og bjergformationer i Norge. Maettede af naturindtryk koerte vi tilbage til Queenstown, og i morgen tager vi nordoestpa til Christchurch igen, for at bevaege os mod nordoeen.
- comments