Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen
Saa bliver det snart den sidste blog fra Paihia, Vi drager videre soendag morgen. Vi skal derned hvor der i weekenden faldt 1 meter sne! Der burde egentlig vaere foraarsvejr dernede, men man ved aldrig med det new zealandske vejr.
Jeg er efterhaanden ved at blive sindssyg af at kloe i sandfluebid. Sandfluerne er paa stoerrelse med bananfluer og laver nogle bid der kloer ti gange saa meget som myggestik og som kan kloe i op til to uger. Alle gaar rundt med plettede foedder fordi de er ved at blive aedt op af sandfluerne. Vi proever alle midler mod dem, men indtil videre har vi ikke fundet mirakelkuren.
Maori-ugen var spaendende, men jeg tror, at det er meget godt at det kun var 1 uge. Maorierne gaar meget op i at synge spille og flette flax, og efter et par dage kan man godt miste taalmodigheden. Vejret var skidt, saa vi kunne ikke dykke. Vi manglede to dyk, foer vi kunne kalde os dykkere, saa vi var alle meget opsat paa at faa klaret dem hurtigst muligt.
Onsdag i Maori-ugen skulle vi have besoegt en pre-school, for at synge, lege og snakke med dem, men de havde alle maeslinger, saa DSC ville ikke have os derhen. Lidt aergeligt. I stedet skulle vi have besoeg af nogle elever fra en skole i Kerikeri. Vi havde faaet at vide, at de var paa alder med os, men det var en meget maerkelig blanding af folk der troppede op. Inden da var vi dog blevet evakueret pga en tsunami efter et jordskaelv paa Samoa. Vi blev meget naervoese alle sammen. Vi fulgte med paa live-TV og paa nettet, men det saa ud til at i vidste det i DK foer vi overhovedet havde hoert noget. Inden boelgen kom blev den dog afblaest og vi skulle tilbage i skolen, hvor gaesterne ventede. Vi blev lidt skuffede over at vi ikke kunne se boelgen, for vi havde faaet at vide at den kun var 1 meter hoej og ikke kunne goere stor skade. Vi naaede ikke rigtig at snakke med gaesterne, fordi vi havde brugt tiden paa at vente paa tsunamien paa vores hostel, men de ville komme dagen efter naar vi skulle besoege en marae. Efter besoeget begyndte vi at laere haka, som er en slags krigsdans, som de i dag bruger foer rugbykampe. Rugby er saa vigtigt hernede at de kan se det paa landets oekonomi, hvis All Blacks (landsholdet) taber en kamp. De siger selv at All Blacks er Gud. Det var meget anderledes at laere haka. De er raab/sang/klap/tramp alt imens man laver grimme ansigter og drengene raekker tunge.
Efter skole gik jeg ned i parkeringskaelderen for at traene lidt disko og der gik ikke lang tid foer nogle af de andre piger kom derned og spurgte om vi ikke skulle danse. Vi dansede i halvanden time, alt imens Trine og HEnna lavede mad til vaerelset. Efter aftensmaden havde DSC betalt hyggeaften, saa vores "almost"-konditor, Signe, havde bagt kage med hjaelp fra Trine.
Torsdag skulle vi have den officielle velkomst i maraen. En marae er et moedehus for maorier, og det er meget helligt, man maa ikke tage billeder og man skal kaldes ind paa en speciel maade for at man kan faa lov at komme derind. Vi gennemgik en formel velkomst, hvor alle drengene skulle holde en tale og pigerne skulle synge en sang efter hver tale. Vi sang baade danske-, engelske- og maorisange. Derefter snakkede vi lidt med gaesterne fra onsdag. Til frokost havde de lavet hangi til os. Det er mad lavet i et stort hul, hvori der taendes baal og laegges sten. Maden er lavet i store kurve ovenpaa stenene og hullet daekkes til. Maden staar deri i 3-4 timer og bliver meget roeget. Allerede da vi kom ind i huset vi skulle spise i, ramte roeglugten os. Det var en rigtig kvalmende soed lugt og to fra holdet blev noedt til at gaa ud igen. Det var enorme portioner af en graa blanding af koed, kaal og graeskar. Det smagte ligesom det lugtede og vi var glade for at der var is og frugt til dessert.
Vi viste vores haka for de lokale maoere, drengene spillede en lille rugbykamp mod de lokale, og vi blev vist rundt paa omraadet. Paa vejen hjem gik vi ind forbi Christinas veninde Tracy, som er tatovoer, og meget dygtig kunstner.
Om aftenen havde vi gyseraften, hvor der var lejet tre uhyggelige film og lavet popcorn. Vi havde vores dyner med ind i opholdsstuen og det endte med at blive rigtig hyggeligt. Malene og jeg er ikke saa meget til gyserfilm, saa vi havde hver vores ipod med hyggelig musik i oererne. Vi holdte ud til den foerste film, men derefter sad vi og snakkede paa mit vaerelse.
Fredag kom vi endelig ud at dykke. Vi sejlede ud til Robinson Island og dykkede fra baaden. Jeg syntes ikke det var saa fedt i starten, men efter ti minutter blev det bedre. Vandet er helt krystalklart og vi saa baade vilde delfiner, en kaempe blaeksprutte og vi haandfodrede en fisk paa fire meters dybde. Vild oplevelse. Efter dykkerturen var vi nogle stykker som gik paa stranden for at nyde solen, som var fremme paa en skyfri himmel.
Loerdag koerte vi laengere op ad kysten for at dykke. Det var meningen at vi skulle gaa i fra stranden, men boelgerne var for hoeje, saa vi blev sejlet ud paa roligt vand. Vi fik lavet de sidste oevelser og kunne nu kalde os dykkere. Vandet var kun 14 grader, det koldeste det har vaeret hele vinteren, saa vi skyndte os op.
Soendag tog vi paa dykkertur. Godt nok havde vi dykket meget de sidste par dage, men det var det eneste tidspunkt, vi kunne naa at komme ud til Poor Knights paa. Poor Knights er et af verdens top ti dykkersteder.
Vi sejlede ud til oerne, turen var rigtig vild for boelgerne var omkring 3 meter hoeje, flere blev soesyge, men jeg havde heldigvis taget en pille inden vi tog afted. Det foerste dyk var sjovt. Vi havde foer vaeret vand til at der var bar sandbund, men her var der store klipper og vandplanter. Der var stimer af fisk og mange rigtig flotte fisk. Vi svoemmede over til en klippevaeg kaldet Magic Wall, den var vildt flot. pga smaa palnter der groede paa den havde den rigtig mange farver, og da vi dykkede ned landende vi midt i en stor stime af nogle fisk paa stoerrelse med tallerkner. Jeg havde koebt et undervands kamere og vi tog rigtig mange billeder, men filmen fik lys, saa jeg har kun 3 billeder fra turen.
Derefter fik vi frokost paa baaden og vi lavede andet dyk. Det var igennem en grotte og tro det eller ej, men det var fuldstaendigt ligesom at dykke ned i et aquarium. Vildt mange flotte fisk, og klipper med planter. Jeg haaber at der er nogle billeder paa Malenes kamera, som bliver gode.
Turen hjemad var helt forfaerdelig. Jeg blev saa soesyg og havde det skidt helt indtil mandag middag.
Siden mandag har vi haft den sidste engelsk undervisning, og vi kommer alle til at savne Patrick. Vi har laert rigtig meget om NZ og folkene hernede og der er alt for meget at skrive her. I morgen er vi ti piger, der skal vi paa en vandretur, fordi resten skal paa surferweekend. Jeg glaeder mig til at hoere nyt hjemmefra. skriv endelig.
Knus Karina
- comments