Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle
Nu har jeg endelig tid til at opdatere min blog. Sidste uge startede med proevedyk om mandagen og tirsdag var foerste skoledag. Vi havde engelsk med en super god laerer, som hedder Patrick. Vi bliver undervist i en kirke, men man vender sig hurtigt til at der er kors overalt. Efter skole gik vi ned omkring juicebaren, som ligger lige ved siden af hvor vi bor. Det er en kok, som har den saa det er luxus juice og smoothies, rigtig laekkert.
Jeg fik traenet lidt disko og jumpstyle i kaelderen under lodgen. Det var dog ret svaert med en hel smoothie i maven, saa det blev kun til en halv time. Det er ogsaa lidt haardt at danse paa beton, men det er bedre end ingenting.
Onsdag efter skole skulle jeg til laegetjek for at faa lov til at dykke. Jeg havde regnet med at det ville gaa let og at der ikke ville vaere problemer, men saadan gik det ikke. For det foerste var hun bekymret for om min migraene ville komme tilbage pga tryk. For det andet var hun bekymret for om antihistaminerne (allergipiller) ville fungere med contamined air (den luft dykkere faar i flaskerne), og for det tredie var hun meget bekymret for om mine led kunne holde til trykket, naar jeg i forvejen har problemer med dem. Hun sad og overvejede det meget, men kunne lige saa godt undersoege mig i mens. Da hun kom til hjertet blev hun urolig. Hun fortalte mig at jeg havde irregulaer hjerterytme og jeg blev meget chokeret. Hun proevede at forklare for mig, hvad det betoed og hun gav mig en henvisning til en hjertescanning. Hun troede at det var pga, at jeg havde et hul i hjertet. Da jeg kom ud fra laegen var jeg saa bange, jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle goere, saa jeg ringede til Christina. Hun kom meget hurtigt og vi snakkede sammen om det, og hun kunne godt maerke, at jeg meget gerne ville have den scanning meget hurtigt. Hun fik ringet til speciallaegen, som jeg havde faaet et nummer paa. og soergede for at jeg kunne komme til dagen efter kl 17. Det naeste problem var bare at der kun gik en bus 1 gang om dagen. Christina foreslog at jeg lejede en bil og at hun koerte den. Jeg kan ikke selv koere bil hernede, fordi forsikringsselvskaberne vil ikke forsikre en person under 21. Jeg proevede at taenke paa noget andet om aftenen, men det virkede ikke rigtigt.
Naeste dag efter skole kom Christina ned paa Saltwater Lodge (hun bor i en lejlighed i byen) og kl tre koerte vi afted. Vi koerte omkring en super god isbutik (paradIS og Ben&Jerrys kan godt gaa hjem) hvor vi fik en is til koereturen. Det tog halvanden time at komme til Whangerei og vejene svingede rigtigt meget. Der findes ikke motorveje i NZ. Da vi endelig kom frem, sagde de at de ikke kendte en doktor med det navn. Vi taenkte begge to, hvad goer vi nu, men sekretaeren var saa venlig at fortaelle hvor det saa maaske kunne vaere. Vi proeve et andet sted og hun kendte godt laegen, men han var der ikke i dag. Saa ringede Christina til det telefon nummer jeg havde faaet og vi blev sendt over paa Whangarei Hospital. Endelig fandt vi det rigtige sted og vi naaede det lige til klokken fem. Vi ventede i naesten en halv time foer at jeg kom til, men tiden gik med at kigge i sladderblade (Mary og Frederik er i naesten dem alle sammen hver uge). Scanningen gik fint. Der er intet i vejen med mit hjerte. Jeg har nogle ekstra slag ind imellem, men det er ikke noget der har nogen betydning overhovedet. Dog oplevede vi lidt mere af den New Zealandske mentalitet. Midt i scanningen ringede doktorens telefon. Det var hans soen, som lige skulle vide, hvor der laa penge, saa han kunne koebe noget take-away til aftensmad. Derefter fortalte doktoren ham det, og saa skulle han da ogsaa lige bestille noget mad med. Der var en lang diskussion om, hvad der var bedst og hvad de havde lyst til at spise, alt imens mit hjerte blev vist paa den lille skaerm. maerkelig oplevelse.
Naeste skridt var at betale regningen. Her gjorde de ogsaa noget man ikke ville havde gjort i DK. Det kostede 350 NZ$, men jeg kunne noejes med at betale 250NZ$, vhis jeg havde kontanter. Jeg havde ikke lige saa mange penge i kontanter saa jeg ville betale med kort. De havde ikke en kortlaeser, men laegen skulle gennem Paihia den 2. oktober og saa ville han lige komme forbi og faa pengene. Det var en aftale og saa koerte vi hjemad.
Vi var foerst hjemme klokken halv otte. Da vi kom hjem fik jeg noget aftensmad og saa skulle jeg ringe hjem saa min laege i DK kunne skrive en mail til mig, som forklarede at jeg godt maa dykke selvom jeg har ondt i ledede. Nu manglede jeg kun en underskrift fra laegen hernede foer at jeg kunne dykke. De andre havde vaeret i poolen foerste gang, mens jeg var paa hospitalet, saa jeg var lidt bagud med kurset.
Fredag fik jeg fri en time til at gaa til laegen og han sagde endelig god for at jeg kunne dykke. Med hans underksrift i haanden gik jeg ned i dykkerbutikken og fik taget maal til dragten. Manden i butikken fortalte mig at de ville saette en instruktoer paa til mig alene den foerste gang, saa jeg kunne foelge med de andre.
Loerdag var vi i Zion Wildlife Park, en rigtig stor oplevelse. I kan se de fleste dyr paa billederne. Christina havde foedselsdag, saa hun fik lov til at komme ind i buret til geparderne og hjaelpe med at fodre dem. Efter vi havde set alle dyrene koerte vi ind til Whangarei og ledte efter en cafe, hvor vi kunne faa noget frokost. Alting var lukket, men en enkelt sportsbar havde aabent, fordi der var rygbykamp paa TV. Jeg havde egentlig spist min madpakke, saa jeg fik bare en kakao, men Louise fik verdens bedste kartofler og vi andre smagte lidt. Sidste stop paa turen var Native Bird Recovery, hvor vi roerte ved en kiwifugl og saa en masse andre fugle, som var kommet til skade. De havde ogsaa to talende Tui'er. Da vi kom hjem var der mexicanerfest til aere for Christina. Gareth lavede mexicansk barbecue og Lucy havde bagt sin fantastiske chokoladekage. (Gareth og Lucy bestyrer Saltwater Lodge, de minder faktisk lidt om Anni og Kenneth, og de har ogsaa to soede piger)
Soendag havde vi dykkerteori om formiddagen og over middag koerte vi til kawakawa for at dykke i poolen. Jeg havde som sagt min egen instruktoer, men alligevel tog det 5 1/2 time foer vi var faerdige. Jeg var fuldstaendig smadret bagefter, men en god nats soevn hjalp paa det.
I gaar og i dag har vi haft Maori-undervisning. Det er ikke undervisning i sproget men kulturen og historien. Vi har blandt andet laert sange og flettet flax, som er en plante de bruger til alt. Vi har ogsaa hoert om Whaitangi-traktaten og meget mere.
Jeg skriver igen, naar der er sket noget nyt, pas godt paa jer selv saa laenge.
Karina
- comments