Sidste omgang

Det er sørgmodigt. Vores sidste rigtige blog. Vores sidste uge væk fra Danmark. Og hvad laver vi? Jacob tømmer ryggen og fyrer væsker af hver halve time og Steffen smører sin seng ind i mavevæsker. Det gode er, at vi har set Taj Mahal - og at vi kan spise ren mad om et par dage.

Det er netop lykkedes Jacob at vriste computeren fra Sandesh, en uopdragen indisk dreng, der VIL spille computer, og begynde på de sidste sætninger.
Da ugen startede var vi ellers i topform og klar på alle udfordringer, som Indien måtte komme med. Vi var i det hellige Lumbini i Nepal, hvor den semikendte religiøse figur Buddha blev født. Sultne efter frokost valfartede vi til byens eneste restaurant. Mens maden blev tilberedt, cyklede Jacob rundt og så på templer fra hele verden. Samme idé som ambassadebesøg. Han nåede tilbage, da maden blev serveret. Halvanden time senere. På vejen hjem købte vi en iskold bajser, der kunne hjælpe lidt på heden. Resten af dagen slappede vi af på hotellet med kortspil og drikkelege under ledelse af vores lalleglade guide Dinesh.

Lørdag stod vi ikke alt for tidligt op, hoppede i en autorickshaw og krydsede grænsen til en anden verden. Landet vi var blevet advaret imod. Indien. Vi blev mødt af et kaos af affald, tiggere, gadebørn og aggressive sælgere. Dinesh fik hurtigt smidt os i et par jeeps, der kørte os til en togstation. Her ventede vi en times tid på toget. Inderne havde dog masser at lave, da de stillede sig i en rundkreds og gloede på os, som var vi dumpet ned fra himlen. Toget kørte endelig. Dette gjorde det i 7 timer. Tiden brugte Jacob på naturligvis på at sove, mens Steffen spillede spil med de andre. Vi ankom til vores destination, Varanasi, ved ti tiden og tog en cykelrickshaw til hotellet, hvor vi faldt i søvn til et fjernsynsprogram med små indiske dansetrolde.

Vi stod op inden solen søndag, fordi Dinesh havde fået den dumme idé, at vi skulle se solopgangen over Ganges. Vi nåede ikke solopgangen. I stedet blev vi padlet rundt på floden, som på en og samme tid er en af verdens helligste og mest beskidte. Vi så blandt andet krematorierne, hvor de brændte byens lig, der senere blev smidt i vandet. Som afslutning på rundvisning tog vores guide os gennem smalle, ildelugtende gader til det gamle marked. Senere blev vi undervist i en silkebutik om de forskellige typer stof, der findes, og hvor dyre de er. Det generelle overskud af medarbejdere på samtlige hoteller i Indien blev understreget, da Steffen ringede hjem om eftermiddagen, hvor en skulende inder sad og nedstirrede ham i en halv time indtil han var færdig med sine opkald. Om aftenen tog vi til solnedgang på Ganges, men denne gang blev oplevelsen krydret med en lille svømmetur og medfølgende renselse blandt menneskerester og -efterladenskaber i floden. En smart "noget for noget"-ide fra Ganges-flodens side. Det kan nok være, at jeg vasker din sjæl ren, men din krop skal jeg nok se mit til at gøre så bakteriefyldt og ulækker som muligt. Reglen er, at der skal være under 500 kolibakterier pr. liter, for at vand er badevenligt. Nogle steder i Ganges er der 1,5 millioner pr. liter. Efter at have tørret os og være kommet vel tilbage i båden, nød vi soldnedgangen, satte lysønsker i vandet og så den daglige flammeceremoni.

Mandag sov vi meget længe og stod kun op fordi vi skulle checke ud af vores hotelværelse. Vi havde dagen fri for rundvisninger og templer, så vi besluttede at gå til det lokale rigmands indkøbscenter, hvor vi på en bøfløs McDonald's fik vegetarburger og Chicken Maharaja Meal. Egentlig ville vi også have været i biffen, men trods filmenes engelske titler havde ingen af dem undertekster til at oversætte deres volapyksprog. Centret var ikke videre spændende. Modsat alt andet i Indien, kostede tingene mere end et par rupees. Vi tog derfor tilbage til hotellet og stenede indtil vi skulle tage nattoget til Orcha. Afgangen blev tilsat lidt ekstra spænding, da texaneren Tiffany, der i øvrigt havde fødselsdag og derfor skulle fejres med kage, valgte at dukke op en halv time for sent og kun lige akkurat nåede at komme med.
Togturen var overraskende magelig, og det lykkedes os begge at få lidt søvn efter at Dinesh havde tvunget os til at se en bollywoodfilm, der til alles overraskelse ikke var så skrækkelig som forventet.
Toget lagde til ved stationen tidligt om morgenen. Efter en længere køretur i autorickshaw ankom vi til det fineste hotel, vi har boet på under hele vores rejse. Pool, fitnesscenter, bordtennisborde og en fløjtespiller, der konstant spillede Mester Jacob foran indgangen. Hotellet forlod vi hurtigt, da vi havde en ekstrem lyst til at køre 8 timer i bil for at se det famøse Kama Sutra tempel. Vi har ingen idé om, hvorfor, de lavede statuer af mænd, der havde sex med heste og kvinder, der blev taget kærlig hånd om af hunde, men interessant var det. Templerne var i øvrigt også meget flotte.
Vejen hjem var yderst nervepirrende, da vores chauffør kørte vanvittigt og både skulle undgå modkørende køretøjer og køer på vejene samtidig med han snakkede i mobil.
Vi overlevede heldigvis og kunne stå op onsdag med de fantastiske udsigter til at se et tempel og et kongepalads, Raja Mahal. Efter endt rundvisning var vi trætte af kultur og brugte resten af dagen på at slappe af ved pooolen og spille bordtennis! Aaaaaah. Eller Steffen gjorde. Jacob brugte den ene halvdel af resten af dagen ved poolen og den anden halvdel på toilettet. Realiteterne indhentede os desværre. Vi er på en guidet tur og Dinesh ville gerne have os med videre. Så vi blev nød til at bytte strandstolene ud med togsæder. En lystig ting ved Indien er det postyr, der opstår, hver gang et hvidt menneske bevæger sig ud i gaderne. Straks omringes det stakkels individ af tiggere og sælgere, mens en rundkreds af gloende indere slutter sig om offeret. Efter at have gennemgået dette, stod vi på toget. Her fik vi på 2 timer serveret hele tre inkluderede måltider. Vi kunne ikke spise halvdelen, og vi nåede endda ikke desserten.
Vores hotelværelse i Agra var en modsætning til sidste dags luksus. Vi var så heldige at dele vores værelse med en del rotter, som skabte en herlig odeaur i rummet.

For vi ved ikke hvilken gang, stod vi op klokken mørkt for at nå solopgangen over Taj Mahal, hvilket vi selvfølgelig kom for sent til. Taj Mahal var hvidt og flot. Alle havde iklædt sig traditionelle indiske dragter, så det havde vi (og inderne) meget sjov ud af. Efter en kort visit på hotellet tog vi til Red Fort, som er et stort rødt fort skråstreg mogulpalads i udkanten af Agra. I sin tid var den 10 meter brede voldgrav fyldt med vand og krokodiller, og mellem de to ringmure var der strategisk placerede løver og tigre. Et ganske uindtageligt bygningsværk. Mogulen, der var noget af en skørtejæger, havde en gård fyldt med konkubiner og et dertil tilhørende fængsel, hvor de kvinder, der snakkede for meget blev sendt til. Ham kan vi lære noget af. Til frokost spiste vi på PizzaHut, hvis personale opførte en indisk dans til ære for os og gav halvdelen af gruppen, inklusive vore to helte, madforgiftning. Togturen til Jaipur foregik for Steffens vedkommende dels liggende i en søvnløs feberrus på sin køje dels med hovedet i togtoilettet. Jacob kæmpede om retten til computeren med en lille indisk dreng. Efter fem timers uudholdelighed ankom vi til Jaipur, hvor vi straks efter at have indlogeret os på vort værelse valgte at tømme maver og tarme på badeværelset, før vi gik i seng.

I dag har vi ikke lavet så meget andet end at koge på vores værelse og forsøge at holde mad og væske indenbords. Lykkes dette nogenlunde, skal vi se Jaipurs forter i morgen og derefter til New Delhi, hvor vi har en enkelt dag inden flyet letter og bringer os hjem til Danmark. Forresten; er der mere end 50, der skriver farvel Hesti i kommentarfeltet, lover vi at afsløre hidtil censurerede billeder af os begge.

Vi behøver vel ikke fortælle at vi glæder os mere end nogensinde til at komme hjem?

Hilsen Ørleren og Fontænen