Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er der igen nyheder fra mit backpacker...
Vi var et par dage i en meget hyggelig lille by som hedder Hoi An.. Det passede os faktisk meget godt med at byen ikke var saerlig stor, var det begraenset af antallet af knallerter.. Hvilket ogsaa gjorde det meget mere komfortabelt at gaa rundt i.Allerede paa foerste dagen havde Sarah og jeg faa set alle sevaerdigheder, hvilket siger meget om byen.. Sarah og jeg havde faaet booket os ind paa et meget fint hotel, som desvaerre laa lidt uden for byen. Det tog os cirka 15 min. at gaa ind til centrum.. Vores vaerelse bestod af 4 senge, hvilket gav os en rigtig god anledning til at faa rodet en masse.I den lille by laa der en masse fine smaa butikker som alle solgte det samme. Derudover saa laa der 160 skraeddere i byen, som alle sagde at de var den bedste skraedder... Men hverken Sarah eller jeg fik syet noget toej, det tager vi paa et senere tidspunkt.
Sarah og jeg lever lige i oejeblikket et lidt stramt budget. Vi har blandt andet skaaret ned paa vores maaltider, saa vi spiser vi kun 3 maaltider istedet for 7.. Vi er helt okay. ;) Selvom vi ind i mellem gaar og dagdroemmer om de forskellige retter som, som vi kunne ha lyst til.Vietnameserne bruger ikke specielt mange krydderier i deres mad, saa Sarah og jeg har et mega forbrug af soya og chilli.. Deres nationalret er suppe, og den er ikke saa spaendende igen.
D. 24.1.2011 rykkede vi videre til Nha Trang.. Vi havde koebt en open bus ticket som gaar fra Hoi An til Nha Trang til Mui Ne og derfra til Ho Chi Minh City.. Det tog os 14 timer i en helveds bustur. Buschauffoeren koerte som en i helved, naar han koerte langsomt koerte han ved lidt over 100 kilometer i timen. Det var virkelig ubehageligt, paa et tidspunkt koerte han i den modsatte siden af vejen og var ved at koere ind i en anden bus.. Jeg havde fornoejelsen af at ligge ved siden af 4 englaendere som hele vejen gav en meget beskrivelse af hvad der skete, som fx. "we are going to die" el "we are seriously going to be hurt".. Lad mig sige det saadan her, det er rigtig traettende at hoere paa i 1 time, og saa i 14 timer, det var forfaerdeligt. Jeg vil lige her gerne have lov til at takke min mor og far for at give mig en ipod i julegave, det var min redning. Nha Trang var lidt stoerre end Hoi An, vores foerste haandsindtryk af byen var ikke saerlig godt. Det kunne maaske godt skyldes at vi ikke havde faaet sovet saa meget i de 14 timer vi koerte i bus. Vi ankom til Nha Trang kl. 7 om morgenen og naesten ALT var lukket, saa vi endte med at saette os ind paa en lille restaurant hvor vi fik det som vi naesten altid faar at spise. Stegte nudler el. ris med groensager. Men eftersom vi foerst kunne tjekke ind paa vores hotel kl. 12 havde vi en del timer som vi skulle have til at gaa med et eller andet. Saa Sarah og jeg fik rundt i byen og fik set mere end vi egentlig havde planlagt. Vi for vild igen igen igen. Det har vi gjort hver gang vi er kommet til et nyt sted, vi er ret daarlige til at benytte os af et kort. Saa det var egentlig lidt vores egen skyld. Mens vi gik rundt i byen overvejede vi meget at tage videre efter to dage.. Om aftenen tog vi fra vores hotel og gen til en bar som laa ca. halvandet minut fra hvor vi boede. Baren hed Why Not og virkede som et rigtig fedt sted, isaer efter at de begyndte at spille diverse danske kunstnere.. Saa der var fest. ;)
Paa baren moedte vi 5 fra Australien som fik logget os med paa en baadtur den naeste dag (25.1), det var den australske nationaldag. Da vi ikke havde noget planlagt tog vi med dem paa den billige baadtur. Vi fandt dog hurtigt ud af hvorfor den havde vaeret saa billig. Vi skulle stort set betale for alt. Paa baadturen koerte de os rundt til forskellige oeer. Den foerste oe, skulle vi ind og kigge paa nogle fisk for kun 55.000 dong (svarende til et dyrt maaltid mad), saa det takkede vi nej til.. Paa baadturen fik vi ogsaa badet, der var ingen af os unge som gad at snorkle da det igen kostede penge. Efter vi havde badet stod den paa frokost, en okay frokost men den mindede meget om det vi ogsaa fik paa den baadtur som vi var paa i Hang Long Bai.. VIrkelig mange ris. VElbekommen. :p Det skal siges at den australske nationaldag minder meget om vores, mere eller mindre druk.. Saa vi fik da drukket lidt oel paa baaden.. Og guiderne havde da ogsaa soerget for stemningen med live musik, hvor de selv sang og spillede. En ganske underholdende.. Efter baadturen tog Sarah og jeg tilbage til vores hotel for at faa en lille nap, om aftenen moedtes vi igen med de andre unge fra baadturen.
Paa det hotel som vi boede paa, var der gratis morgenmad, men det sluttede kl. 10 som vi var noedtsaget til at staa lidt for tidligt op og spise.. De naeste par dage hang vi ud med dem fra Australien..
D.28 spillede vi fodbold og slappede af. Om aftenen var vi ude og spise indisk inden de skulle videre til Hoi An..
Saadan er det naar man er backpacker, man moeder folk som man hurtig skaber en relation til, og efter et par dage skal man sige farvel.. Det er lidt underligt. Men saadan er livet..
D. 29 skulle Sarah og jeg videre til Mui Ne, en lille hyggelig strandby.. Her skulle vi kun vaere 6 timer i en ret ukormfortabel bus. Man skal ikke vaere meget mere end 1.63 foer det begynder at blive ret klemt. Jeg er paa en god dag 1.65.. Saa jeg laa ret klemt.
Mui Ne er en hyggelig, men dyr strandby. Hvor man ikke laver meget andet end at sole sig. Vi er vist begge to blevet lidt roede. Isaer mig..
D. 31.1.2011 (i morgen) gaar turen saa til Saigon eller Ho Chi Ming City. Her skal vi vaere og fejre nytaar til d. 4 feb lige forloebig..
Det er alt hvad jeg har at fortaelle indtil videre.
Haaber I alle har det rigtig godt.
VH.
Amalie..
PS. Hvor er det hyggeligt at laese jeres beskeder hjemme fra Dk af.. Det varmer.. :)
- comments