Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er vi ved vejs ende her i Vietnam.. Og der er nu naesten gaaet en maaned siden jeg sagde farvel til det kolde nord og tog mod Asien. I morgen rejser Sarah og jeg langsomt op til Cambodja. Vi koerer i morgen TIDLIGT (kl. 7.30, men da tid er en relativ ting hernede, saa heder det nok mere kl. 8.30) til en by som ligger ved graensen. Her skal vi bestige et mindre bjerg, hvorfra man har mulighed for at se ind til Cambodja. Det bliver ret cool. :) Det er paa en eller anden maade ret underligt, at vi nu begiver os videre til et nyt land. Vi har vaennet os rigtig meget til den vietnamesiske kultur, valuta, folkene og i det hele taget bare alt her i Vietnam. Maaske lige bortset fra rotterne som loeber rundt i gaderne, og man skal da ogsaa kigge sig godt for hvor man traeder. - saa man ikke jokker i en doed rotte. AD. Jeg vil sige at den stoerste skuffelse her i Vietnam, har nok vaeret maden. Deres nationalret er suppe, og den er (synes jeg) ikke jordens mest spaendende suppe, saa foretraekker jeg den min mor laver. :D og deres portions anretninger er heller ikke saa store, saa det er ved at vaere lang tid siden hvor jeg har foelt mig virkelig maet. Det savner jeg lidt.. - man er jo ikke et madoerer for ingenting.
Selvom vi har faaet vores ration af daarlige og ubehagelig oplevelser her i Vietnam (noget som jeg godt kunne have vaeret foruden), saa synes jeg virkelig ogsaa at vi har haft nogle fantastiske oplevelser, moedt nogle rigtig soede mennesker, som kun har gjort turen gennem Vietnam bedre.
Naar men som altid saa er der gaaet et par dage siden jeg sidst skrev paa min blog, og i de dage har vi oplevet ret meget. Vi har vaeret her i Ho Chi Minh City i ca. 1 uge.. Aabenbart saa lukker naesten alt paagrund af at det er nytaar. Saa derfor besluttede vi os for at blive lidt laengere tid i byen.
Derfor bliver min blog denne gang nok lidt punktlig og ikke saadan hoppende frem og tilbag, som den ellers har en tildens til at goere. Naar men tilbage til det egentlig formaal, mine/vores oplevelser her det sidste stykke tid.
Den 31.1.2011 (Tillykke med foedselsdagen Christian) ankom vi efter en 6 timers faktisk behagelig bustur til Ho Chi Minh. Vi havde til at starte med svaert ved at finde vores hotel, fordi at alle de vietnameser som vi spurgte bare smilede og lavede alle mulige faktor. - det skal lige siges at naar en vietnameser ikke forstaar hvad man siger. Saa faar man enten et stort smil fra dem eller "same same" og alt er altsaa ikke bare "same same" det er mere i retningen af "same same, but very different".. Vi fandt endelig vores hotel og inlogerede os paa vores dorm. En dorm er en sovesal med ca. 4-5 koejesenge og med to bade og faelles toilet. Paa dette hotel er det hele placeret ind paa vaerelset. Nogen gange saa ligger det ude i gangen. Efter at have koebt en haengelaas til vores skab, gik vi ud for at faa noget mad. Vi fandt en meget hyggelig lille restaurant som laa ud til gaden. Det eneste var bare at maden blev lavet paa den anden side. Jeg blev en anelse nervoes da vores tjener kaempede sig igennem diverse motorcykler og taxier, som kom koerende mod ham i fuld fart. Men han klarede den.. Resten af aftenen lavede vi ikke det helt store, vi var ret traette.
1.2.2011.. Dagen hvor byen skulle udforskes, og det var tid til at vi skulle vaere kulturrelle. Vi var inde og se et krigsmuseum, som omhandlede Vietnamkrigen. Paa dette museum var der ude foran udstillet et par helikoptorere, flyvere og et par tanks i forskellige stoerrelser. Inde paa selve museet fik vi et rigtig godt indtryk af hvilket paavirkning Vietnamkrigen havde og har paa Vietnam. Der var vist nogle meget intense billeder af folk som var blevet draebt, eller som blev tortureret mens der sad amerikanske soldater overpaa dem og smilede. Saa hele vejen igennem museet havde jeg en klump i halsen. Det var uhyggeligt at se en saadan forfaerdelig krig saa taet paa. Der var billeder af boern som laa i vejkanten og graed, og nedenunder var der saa skrevet "faa minutter efter, valgte de amerikanske soldater at skyde disse boern," Det der skraemte mig mest var at se hvilken effekt denne krig har haft efter den sluttede. De amerikanske soldater sproejtede under krigen med giftgasser som efterfoelgende har haft en stor paavirkning paa generationen efter. Nogen af de boern som blev foedt efterfoelgende blev foedt med store handicap. Foreksempel var der en ti aarig dreng som kun kunne gaa som en hund, han havde ikke mulighed for at staa oprejst op. De fleste af dem, bliver dog foedt uden armen, ben, foedder osv. Andre ligner lidt elefantmanden eller har en mere eller mindre hjerneskade. - Saa alt i alt saa var dette en meget intens oplevelse.
Resten af dagen var vi blandt andet paa et marked, for vild igen igen igen.. (Jeg var ikke kortholde!) hehe.
2.2.2011.. Idag stod den igen paa sightseeing. Sarah og jeg havde dagen forinden bestilt en halvdags tur til Cu Chi tunnellerne. Disse tunneller blev bygget af Cu Chi folkene under Vietnamkrigen, for at skjule sig. De boede nede i disse tunneller, som bestod af ca. 3-4 niveauer. Her kunne de bvaade skyde fra, lave mad, sove og lave vaaben. De havde tilmed et hospital.. De havde bygget en masse lufthuller hvor i at de i horden havde mixet chili og pebber, saaledes saa de amerikanske soldater ikke kunne lugte naar de lavede mad. Ret smart. De havde bygget disse tunneller med haandkraft, de havde ligeledes ogsaa bygget deres faelder paa samme maade. - som virkelig ikke maatte have vaeret nogen god oplevelse. Indgangen til tunnellerne var nogle smaa huller som var ca. halvanden meter dybe og ikke saerlig bredde.. Jeg kunne godt komme ned i tunneller, saa YES roeven er endnu ikke for bred. :p hehe...
Vi kom ogsaa ned at gaa i tunnellerne. her maatte vi enten kravle eller gaa med boejet ryg. Det var ret sjovt at gaa rundt nede i tunnellerne. Selvom der ind imellem blev raabt "trafic jam" hvilket betoed at hvis du fik et skridt mere ville du stoede lige op i en fremmeds numse. Saa jeg gik med en hvis afstand op til den foran mig.
Om aftenen var det nytaarsaften. :D Her moedtes vi med de australierne som vi ogsaa havde moedtes med i Nha Trang. Og det blev en meget sen aften, med lidt for mange oel og en solopgang blev det da ogsaa til.
3.2.2011.. Jeg var saa heldig at blive vaekket efter 2-3 timers soevn af en kvinde som bor lige ved siden af hotellet. Hun havde valgt at synge karaokee for fuld smadder. Ikke en saerlig god maade at vaagne paa dagen efter en bytur. - de har sunget karaokee fra kl. 9 om morgenen til kl. sent om aftenen. De elsker det virkelig.. Og det er sikkert bare mig der ikke har fostand paa en god sangstemme. men forhulen hvor de synger elendigt. FR
Saa er vi ved vejs ende her i Vietnam.. Og der er nu naesten gaaet en maaned siden jeg sagde farvel til det kolde nord og tog mod Asien. I morgen rejser Sarah og jeg langsomt op til Cambodja. Vi koerer i morgen TIDLIGT (kl. 7.30, men da tid er en relativ ting hernede, saa heder det nok mere kl. 8.30) til en by som ligger ved graensen. Her skal vi bestige et mindre bjerg, hvorfra man har mulighed for at se ind til Cambodja. Det bliver ret cool. :) Det er paa en eller anden maade ret underligt, at vi nu begiver os videre til et nyt land. Vi har vaennet os rigtig meget til den vietnamesiske kultur, valuta, folkene og i det hele taget bare alt her i Vietnam. Maaske lige bortset fra rotterne som loeber rundt i gaderne, og man skal da ogsaa kigge sig godt for hvor man traeder. - saa man ikke jokker i en doed rotte. AD. Jeg vil sige at den stoerste skuffelse her i Vietnam, har nok vaeret maden. Deres nationalret er suppe, og den er (synes jeg) ikke jordens mest spaendende suppe, saa foretraekker jeg den min mor laver. :D og deres portions anretninger er heller ikke saa store, saa det er ved at vaere lang tid siden hvor jeg har foelt mig virkelig maet. Det savner jeg lidt.. - man er jo ikke et madoerer for ingenting.
Selvom vi har faaet vores ration af daarlige og ubehagelig oplevelser her i Vietnam (noget som jeg godt kunne have vaeret foruden), saa synes jeg virkelig ogsaa at vi har haft nogle fantastiske oplevelser, moedt nogle rigtig soede mennesker, som kun har gjort turen gennem Vietnam bedre.
Naar men som altid saa er der gaaet et par dage siden jeg sidst skrev paa min blog, og i de dage har vi oplevet ret meget. Vi har vaeret her i Ho Chi Minh City i ca. 1 uge.. Aabenbart saa lukker naesten alt paagrund af at det er nytaar. Saa derfor besluttede vi os for at blive lidt laengere tid i byen.
Derfor bliver min blog denne gang nok lidt punktlig og ikke saadan hoppende frem og tilbag, som den ellers har en tildens til at goere. Naar men tilbage til det egentlig formaal, mine/vores oplevelser her det sidste stykke tid.
Den 31.1.2011 (Tillykke med foedselsdagen Christian) ankom vi efter en 6 timers faktisk behagelig bustur til Ho Chi Minh. Vi havde til at starte med svaert ved at finde vores hotel, fordi at alle de vietnameser som vi spurgte bare smilede og lavede alle mulige faktor. - det skal lige siges at naar en vietnameser ikke forstaar hvad man siger. Saa faar man enten et stort smil fra dem eller "same same" og alt er altsaa ikke bare "same same" det er mere i retningen af "same same, but very different".. Vi fandt endelig vores hotel og inlogerede os paa vores dorm. En dorm er en sovesal med ca. 4-5 koejesenge og med to bade og faelles toilet. Paa dette hotel er det hele placeret ind paa vaerelset. Nogen gange saa ligger det ude i gangen. Efter at have koebt en haengelaas til vores skab, gik vi ud for at faa noget mad. Vi fandt en meget hyggelig lille restaurant som laa ud til gaden. Det eneste var bare at maden blev lavet paa den anden side. Jeg blev en anelse nervoes da vores tjener kaempede sig igennem diverse motorcykler og taxier, som kom koerende mod ham i fuld fart. Men han klarede den.. Resten af aftenen lavede vi ikke det helt store, vi var ret traette.
1.2.2011.. Dagen hvor byen skulle udforskes, og det var tid til at vi skulle vaere kulturrelle. Vi var inde og se et krigsmuseum, som omhandlede Vietnamkrigen. Paa dette museum var der ude foran udstillet et par helikoptorere, flyvere og et par tanks i forskellige stoerrelser. Inde paa selve museet fik vi et rigtig godt indtryk af hvilket paavirkning Vietnamkrigen havde og har paa Vietnam. Der var vist nogle meget intense billeder af folk som var blevet draebt, eller som blev tortureret mens der sad amerikanske soldater overpaa dem og smilede. Saa hele vejen igennem museet havde jeg en klump i halsen. Det var uhyggeligt at se en saadan forfaerdelig krig saa taet paa. Der var billeder af boern som laa i vejkanten og graed, og nedenunder var der saa skrevet "faa minutter efter, valgte de amerikanske soldater at skyde disse boern," Det der skraemte mig mest var at se hvilken effekt denne krig har haft efter den sluttede. De amerikanske soldater sproejtede under krigen med giftgasser som efterfoelgende har haft en stor paavirkning paa generationen efter. Nogen af de boern som blev foedt efterfoelgende blev foedt med store handicap. Foreksempel var der en ti aarig dreng som kun kunne gaa som en hund, han havde ikke mulighed for at staa oprejst op. De fleste af dem, bliver dog foedt uden armen, ben, foedder osv. Andre ligner lidt elefantmanden eller har en mere eller mindre hjerneskade. - Saa alt i alt saa var dette en meget intens oplevelse.
Resten af dagen var vi blandt andet paa et marked, for vild igen igen igen.. (Jeg var ikke kortholde!) hehe.
2.2.2011.. Idag stod den igen paa sightseeing. Sarah og jeg havde dagen forinden bestilt en halvdags tur til Cu Chi tunnellerne. Disse tunneller blev bygget af Cu Chi folkene under Vietnamkrigen, for at skjule sig. De boede nede i disse tunneller, som bestod af ca. 3-4 niveauer. Her kunne de bvaade skyde fra, lave mad, sove og lave vaaben. De havde tilmed et hospital.. De havde bygget en masse lufthuller hvor i at de i horden havde mixet chili og pebber, saaledes saa de amerikanske soldater ikke kunne lugte naar de lavede mad. Ret smart. De havde bygget disse tunneller med haandkraft, de havde ligeledes ogsaa bygget deres faelder paa samme maade. - som virkelig ikke maatte have vaeret nogen god oplevelse. Indgangen til tunnellerne var nogle smaa huller som var ca. halvanden meter dybe og ikke saerlig bredde.. Jeg kunne godt komme ned i tunneller, saa YES roeven er endnu ikke for bred. :p hehe...
Vi kom ogsaa ned at gaa i tunnellerne. her maatte vi enten kravle eller gaa med boejet ryg. Det var ret sjovt at gaa rundt nede i tunnellerne. Selvom der ind imellem blev raabt "trafic jam" hvilket betoed at hvis du fik et skridt mere ville du stoede lige op i en fremmeds numse. Saa jeg gik med en hvis afstand op til den foran mig.
Om aftenen var det nytaarsaften. :D Her moedtes vi med de australierne som vi ogsaa havde moedtes med i Nha Trang. Og det blev en meget sen aften, med lidt for mange oel maa jeg desvaerre indroemme.
3.2.2011.. Jeg var saa heldig at blive vaekket efter 2-3 timers soevn af en kvinde som bor ved siden af os. Hun havde valgt at synge karaokee for fuld smadder. Og det kan godt vaere at det er mig som ikke har forstand paa en ordentlig sangstemme. Men forhulen hvor de synger daarligt. Her i Ho Chi Minh City har de sunget karaokee fra kl 8-9 om morgenen til kl. sent om aftenen. De elsker det virkelig alle sammen. De synger helst for aabne vinduer og doerer, saa alle kan foelge med i denne dejlige begivenhed. Det er aabenbart saadan de fejrer tet (nytaar).. Den 3.2 lavede Sarah og jeg ikke saa meget andet end at pleje vores toemmermaend.
4.2.2011.. Denne dag stod igen paa sightseeing, denne gang op af Mekong Deltaet. Selvom det nu mere var en snacktur end en egentlig tur op gennem Mekong Deltaet. vi sejlede i ca. 10 min. inden vi kom til den foerste oe. Her var der en bifarm, hvor vi fik serveret te med honning og lime.. Og bagefter stod den paa frugt og sang fra lokalbefolkningen. Efter vores lille snack sejlede vi rundt i smaa bananbaade gennem smaa kanaler. Vi var saa heldige at blive udstyret med de her virkelig paene/grimme hatte (dem som de selv har paa hele tiden), som vi senere ogsaa skulle betale for at have paa.! 3 gang jeg bliver snydt af en vietnameser. Efter vores lille sejltur kom vi op i vores baad, og sejlede herefter videre. Resten af turen besoegte vi et sted hvor vi fik serveret frkost, som altid bestaar af rid, groentsager og noget ubeskriveligt koed... Vi besoegte ogsaa en kokusfabrik.. Hvor de lavede slik. Som vi ogsaa fik en lille bid af. Jeg var lidt skuffet over turen, da jeg havde troet at vi fik set mere af Mekong Deltaet. Vi har vaennet os af med at snacke og spise slik, vi har ca. spist slik 3 gange mens vi har vaeret vaek.. - cirka.. Jeg tror ligeledes ogsaa at vi/vores maver har vaennet os til de forskellige madsteder hernede. Selvom det selvfoelgelig foerst er efter 4 timer, du ved om maden du spiste var godt eller virkelig daarligt. Men fifty-fifty som man siger.
5.2.11. Igaar var vi paa et kunstmuseum og ikke et af de gode af slagsene. Det var ret kedeligt, og jeg tror bestemt at min kaere lillebror ville have fundet det yderst opreklameret! Om aftenen saas vi med to danske drenge, som vi har snakket om at foelges med til Cambodja. Men det bliver ikke til noget alligelvel, da Sarah og jeg gerne vil rejse op gennem Mekong Deltaet og de gerne vil tage direkte til Phom Phen.
I gaar stod dagen paa at se film.. :D Vi har fundet et sted som viser film, og virkelig gode film. Lidt noerdet, men man kan ikke lave noget hver dag. HIhi..
Idag har vi vaeret praktiskegrise.. Vi har bestilt bus, hotel, haevet penge til visum.. Vi har virkelig vaeret praktiske.. Ellers saa har vi vaeret i en park. Laest lidt i vores boeger. Jeg er i gang med Isprinsessen, den kan indtil videre anbefales. i morgen gaar turen som sagt videre til Cambodja.
Dagene hernede lapper ligesom over hinanden, og jeg har ikke laengere styr paa om det er mandag eller tirsdag, kun naar jeg har diverse aftaler med folk hjemmefra om at snakke paa skype.
Men for at opsurmere vores rejse gennem Vietnam, saa har den vaeret god. Jeg tror altid at man er lidt mere paapasselig i det foerste land som man er i. TIl at starte med vroed jeg mig ikke soenderligt meget om Viertnam. Jeg havde et billed af at det ville vaere meget frodigt, og at maden ville vaere ligesom i Thailand. Jeg tror ikke at det er for meget sagt, naar jeg siger at vietnameserne er et meget anderledes folk. De er ret voldlige overfor hinanden. Det er meget normalt at slaa en anden, hvis du bare er det mindste utilfreds. Og de lyder tit som om de er vrede, de ser faktisk ogsaa lidt vrede ud. Derudover saa er det meget normalt at man spytter (og jeg mener en virkelig klam snotter), og pille naese og foedder paa restauranter inden man skal spise, er helt normalt. Det er rigtig rigtig frastoedende. En vietnamesers kaereste eje er hans motorcykel&knaller. - der findes ca. 4.000.000 motorcykler/knallerter i Ho Chi Minh City. De kan simpelthen have alt paa disse koeretoejer. En familie paa 4 kan snildt sidde der, sammen med diverse indkoebsposer. Jeg har saagar set en som koerte hjem med et trae bagpaa. Det skal lige siges at ALLE er meget glade for deres horn, de dytter konstant af alt og intet.
Men jeg glaeder mig til at komme til CAmbodja, til at moede en ny kultur en ny befolknig. Det bliver helt fantastisk og igen lige saa skraemende som Vietnam var til at starte med..
Jeg haaber at I allesammen har det godt.
Jeg vil sige godnat herfra. Maa i sove rigtig godt.
- Amalie
- comments