Profile
Blog
Photos
Videos
LAENGE LEVE DOVENSKABEN..
Igen er der gaaet noget tid siden jeg sidst har faaet skrevet paa min blog. Og derfor bliver den ligesom alle de andre maaske en anelse for lang. Jeg undskylder paa forhaand, skal proeve at fatte mig kort. Men det er lidt svaert, for her sker simpelthen saa meget hver evig eneste dag. Det er saa fedt at vaere backpacker. :D
Inden jeg begynder at fortaelle om Cambodja og hvor fantastisk det er, saa vil jeg lige fortaelle om vores rejse fra Saigon og til Phom Phen.
8.2.2011: Vi tog fra Saigon op til en by naer graensen, som hedder Chau Doc. Her overnattede vi en nat, for derefter at tage en baad kl. 07.00 naeste dag.. Chau Doc er ikke en saerlig stor by, men den har et bjerg hvorfra man kan se graensen indtil Cambodja, og det skulle Sarah og jeg se.
Vi koerte paa motorcykel op ad bjerget.. - Vi koerte den selvfoelgelig ikke selv, vi sad bagpaa.. Men forhulen hvor var det fedt at suse op ad bjerget med fuld fart, og overhaele dem som ikke koerte hurtigt nok. Den eneste gang hvor jeg var lidt nervoes var da vi kom mellem en bus og en kantsten, men han havde fuldstaendig styr paa det. Jeg havde selvfoelgelig hjelm paa. ;) Saa jeg var godt sikret..
Men som sagt saa koerte vi op ad bjerget og saa indtil Cambodja. Jeg havde nok forestillet mig at graensen ville vaere ret tydeligt optegnet med en mur eller saadan noget. Men det var den ikke, det var i stedet for en pael midt paa en mark som indikerede hvor graensen gik. Lidt skuffende, men jeg havde nok lidt for hoeje forventninger. Til gengaeld saa var udsigten helt fantastisk.. Efter vi havde set paa udsigten koerte vores chauffoerer ned til en Pagoda, som er et vietnamesisk tempel. Det er meget anderledes fra de templer som vi saa i Thailand, de her er mere rustike, der e ringen glimmer, guld eller diamanter. Det er ret primitivt - lidt ligesom deres mad.. Haha.
Inde i Templet viste vores guide os rundt, og fortalte om de forskellige budhaer. Naar en vietnameser beder, saa beder de for god hoest, god familie og godt vand.. da han havde vist os rundt, koerte de os ned til et officielt bedested, hvor vi naesten fik taarer i oejne af alt den roegelse.
Sarah og jeg var helt oppe og koere over vores tur paa motorcykler, det er forhaabentlig ikke sidste gang vi goer det. Paa vores koeretur var Sarah saa uheldig at faa et braendmaerke fordi hun ramte udstoedningroeret, og behandlingen for dette er aabenbart ikke koldt vand, men tandpasta.. Lidt underligt, vi ved heller ikke helt om det hjalp.
D. 9.2 ankom vi om aftenen til Cambodjas hovedstad Phom Phen om aftenen. Vi havde dagen i forvejen vaeret rigtig tidligt op, da vi skulle have en baad til Cambodja kl. 7.. Vi sejlede op gennem Mekong Deltaet, hvilket var en rigtig god maade at komme ind i Cambodja paa, vi moedte mange lokale. Det eneste problem var at vi sejlede i en meget lille baad, hvor vi var noedt til at have ligevaegt ellers kunne baaden tippe over. Det var der to madamer som ikke rigtig forstod (de var selvfoelgelig ogsaa de to stoerste, som vi andre fordeltes os efter), men de her to damer gik frem og tilbage for at vinke til de smaa boern og tage billeder, og vise hinanden billederne. - lidt stramt i laengden.. Men ellers saa gik turen ganske fint.
Da vi ankom til Phom Phen om aftenen kunne vi ikke faa et vaerelse noget sted, saa der var en pige som tilboed at vi kunne sove paa hendes vaerelse, da hun havde to ekstra senge, og saa naeste dag ville vi saa faa vores eget vaerelse paa samme hotel. Den her pige fortalte os, at hun skulle i byen om aftenen og drikke et par oel med nogle af hendes venner, sarah og jeg var ret traette saa vi fik tidligt i seng. Det skulle dog blive en rigtig rigtig lang nat!! Midt om natten braser den her pige ind, hun var for at sige det mildt pisse fuld. Og kunne ikke rigtig gaa, det resulterede i at hun blandt andet kom til at laegge sig oven paa. Da hun endelig fandt hen til sin egen seng laa hun der i ca. 5 min hvorefter hun loeber ud af doeren, med lyset taendt. Hun lukker den selvfoelgelig ikke efter sig. Saa der laa jeg og ikke rigtig vidste hvad jeg skulle goere. Til sidst gik jeg ud paa gangen for at se om hun var der, men da jeg kun kunne hoere hendes meget voldsomme hikke, gik jeg tilbage paa vaerelset lukkede doeren (uden at laase den), slukkede lyset og lagde mig til at sove igen. - Hvordan Sarah ikke har vaagnet af den larm, det begriber jeg ikke. Kl. 7 om morgenen bliver vi begge to vaekket af hendes meget irriterende alarm, saa jeg igen er noedt til at staa op for at slukke den. 1 time efter dukker vores lille soede sambo op, hun har vaeret saa fuld at hun har vaeret ude og lede efter sin taske hele natten, og ikke opfattet at den hele tiden har vaeret paa vaerelset! Flot, virkelig flot. Det skulle vi selvfoelgelig ogsaa underholdes med, da hun kom hjem..
10.2. Vi besluttede os at til morgenmad havde vi begge to fortjent en stor fed burger med det hele. Og noej hvor var den god, den var ogsaa en anelse klam.
Da vi havde spist tog vi ud til the killing field, hvor boern - unge - voksne og gamle blev henrettet i 80'erne under pol pots herredoemme, bedre kendt som S-21. De havde i et taarn samlet 8000 skelethoveder, hvor de havde indelt dem i boern - voksne - og gamle. Paa denne "mark" viste de ogsaa de forskellige grave hvor de havde stablet ligene efter henrettelsen. Paa marken havde de ogsaa lavet et trae som var beregnet til henrettelse af boern og unge, og et andet trae som de kaldte magic tree, som spillede saa hoejt musik, at dem udenfor for murene ikke kunne hoere skrigene. De brugte ikke skud paa at henrette disse fanger, men derimod torturede de dem, ved f.eks. at stikke en skarb bambuspind i gennem deres maver saa de bloedte ihjel. Jeg forstaar ikke hvordan saadan noget kan gaa til.
OVeralt i Asien, findes der de her fantastiske bogshops hvor du kan koebe - eller bytte dine boeger til andre boeger. Det er en saa fed ide. :D Nu er jeg oppe paa at have tre boeger i min taske, saa jeg skal snart ha' fundet en ny bogshop.
d. 11.2.. Var vi ude og se endnu et museum. Eller rettere saa var det en skole som Pol Pot havde lavet om til en faengsel under han herredoemme, hvor folk blev henrettet og tortureret. Hver fange havde ved ankost faa taget et billed. Vi gik igennem 3 klassevaerelser som var fyldt op med billeder af fangerne, som alle desvaerre var doede i en alt for tidlig alder. Udenfor foran flere af rummene hang der et skilt med en leende mand, og et kaempe kryds henover. De havde ogsaa sat et kaempe skilt op med, hvad der var tilladt og hvad der ikke var tilladt. - hvis man ikke gjorde som man blev befalet var straffen elektriske stoed. Et af de tortur redskaber som de benyttede sig af, var en gynge stang - dog uden gynger. Hvor de hejste fangerne op med hovedet nedad, og der hang de indtil de mistede bevidsteheden. Derefter fik de dyppet hovedet i en balje med en blanding af vand og diverse ekskrimenter, fangerne kom herefter til bevidstehed, og det hele begyndte forfra. Paa nogle af gulvene laa der stadig blodrester. Det var ikke en saerlig behagelig oplevelse.
Vi blev i Phom Phen til d. 14.2, hvorefter vi tog til en by som hedder Siem Reap, her har vi de sidste tre dage (idag d. 17.2) brugt paa at se et af verdens 7 vidundere Angkowat. Og wauw, hvor er det fantastisk. Jeg er naesten bange for at mine billeder ikke kan beskrive hvor flot det hele er. Men hvert et tempel har saa mange fine detaljer, at jeg gerne vil have det hele med men det er rigtig svaert. Vi har baade vaeret ude og se solopgangen og en solnedgang (det var vi idag)..
D. 15.2 lejede vi to cykler og cyklede ud til Angkowat, men cyklerne var ikke saerlig gode, saa Sarah og jeg har haft ret ondt i gaar og i dag..
Her er virkelig fedt i Cambodja. Folkene er rigtig flinke og snakker enormt godt engelsk, hvilke er rigtig rart. For saa er vi fri for at lave alle mulige fakter og bevaegelser. :)
Det eneste som er ret skraemmende, er at Anders Matthesen sangen om lille Quang som deler en pose lim med sine broedre, er en virkelighed hernede. Boernene sidder paa gaderne og sniffer lim.
Imorgen d. 18.2 tager Sarah og jeg videre til en by som hedder Batambang, hvor vi skal arbejde paa et boernehjem i et par dage. Derefter tager vi ned sydpaa mod strandende. Vi snakker lidt om at sejle ud til en lille oe, og bo der nogle dage. Vi regner med at vaere her i Cambodja i lidt over 2 uger mere inden vi tager til Malaysia.
Men nu maa vi se, vi tager meget dagene som de kommer, saa det kan godt vaere at vi aendre planerne lidt. :)
Vi ses til sommer.
- Amalie JUncker
- comments