Sejlturen i Whitsundaysomraadet startede i Airlie Beach, hvor vi moedtes med resten af vores lille gruppe, skipper Wazza og decky Dave. Vi skulle tilbringe de naeste to-tre dage paa baaden Ragamuffin II (ogsaa kaldet Rags. Spoerg ikke hvorfor den hedder det, der er INGEN, der ved det), og sejle rundt i havet omkring oen Whitsunday og andre smaaoer. Vores gruppe var meget lille i forhold til andres baade, vi var kun 9, hvor andre vi har talt med har vaeret 15, 20, 25 eller lignende paa en baad. Det syntes vi nu egentligt meget godt om, da det gav os en bedre chance for at laere folk at kende. Blandt gruppen var der en enkelt canadier, Robert, to tyske fyre, Mark og Kristoffer, et mexicansk soeskendepar, Karen og Oscar og saa tilfaeldigvis et engelsk par, Kelly og Dave, som vi kendte fra vores Fraser Island tour. Det var virkelig en hyggeligt gruppe, og vi havde det alle sammen rigtig sjovt, saa vi tror bestemt, det var en fordel at vi ikke har vaeret saa mange om bord paa baaden. Udover det var baaden ikke stor paa nogen maade, saa selvom der "officielt" er plads til 13 mennesker ombord, ville vi ikke kunne havde forestillet os at kunne sove flere mennesker nede i kahytterne. Julie kunne lige akurat ligge i sin seng nogenlunde udskrakt, men hamrede tilgengaeld sine ben og hoved op i loftet til Sines seng flere gange, hvor Sine vaagnede op om natten med klaustrofobiske anfald pga pladsmangel. Saa plads var der bestemt ikke meget af, men det var saa nok ogsaa det eneste der manglede, for resten var bare super fedt. Det var virkelig en fed oplevelse. Dagene gik med snorkling, afslapning paa baaden og paa forskellige strande, svoemning, hygge og en lille bitte smule sejlning. Det blev desvaerre ikke til det store da vinden ikke lige var med os i de dage, men det gjorde nu ikke saa meget, da Rags da har en fin lille motor at goere godt med. Sine havde anskaffet sig et undervandskamera hjemmefra, saa det blev ogsaa brugt flittigt, da vi snorklede hver dag. Desvaerre gik det ogsaa i stykker og kan nu ikke taendes, hvilket vi er virkelig kede af, men vi naede da at faa taget en masse gode billeder. Under vandet moedte vi selvfoelgelig fisk i massevis og saa meget smukke koralrev, som lyste helt op, da solen skinnede, men vi fik da ogsaa fonoejelsen af at se rokker, hajer (oh yes) og havskildpadder. Det var saa fedt! Vi snorklede som saadan ikke med hajerne, men vi gik i vandet ved knaehoejde og kunne se dem foran os. Julie proevede at loebe efter en, saa hun kunne faa taget et billed til sin soester Cecilie, der er mega hajskraek, men de er nogle hurtige smaa sataner, saa det lykkedes ikke helt (ja, det var selvfoelgelig ikke en fem meter lang hvidhaj, saa havde vi sikkert heller ikke kunne sidde her og skrive lige nu). Paa grund af at der er jellyfish (en braendmand, der goer rigtig ondt at blive stukket af) i havet lige nu, var det et krav at baere vaaddragte, ogsaa selvom du bare skal have en dukkert.

Aftenenerne paa baaden gik med at nyde solnedgangen, drikke lidt oel, kigge paa stjerner, hoere musik (den mexicanske fyr kendte Danmarks band Kashmir, saa det snakkede vi lidt om), spille spil og dele vittigheder som skipper Wazza var mester i (han var mester i de platte jokes saasom: "How do get a fat chick into bed? A piece of cake"). Vi blev introduceret for et spil der hedder eat the box, som gaar ud paa at bide fat i en papaeske uden at roere jorden, som efter flere runder til sidst blev til et enkelt lille stykke pap. Vi vandt, saa det var fedt. Men generelt var det bare rigtig hyggeligt, fordi vi alle blev oppe og laerte hinanden at kende, og da alle var af forskellige nationalieter, var det sjovt at hoere folks forskellige perspektiver paa tingene.

Da turen var faerdig er det en del af planen at moedes med resten af gruppen og andre baade paa bar/restauranten Beaches i Airlie Beach (tilfaeldigvis den bar under hostelet vi boede paa), hvor man kunne bestille lidt at spise og drikke. Hele vores gruppe dukkede op paa naer skipper og decky (slamberter), men vi hyggede os rigtig godt, og det var en fed maade at faa afsluttet turen paa. Vi fik ogsaa udvekslet mails og facebook navne, saa vi kunne dele billeder fra turen osv. Senere paa aftenen dukkede decky Dave op og straffede floor (han dansede moderne dans), hvorefter vi saa ham forlade baren med en meget billig dulle, som vi alle var flade af grin over. En pige i hver havn, som man siger. Vi skulle med Greyhoundbussen videre til Cairns kl 02.35 om natten, saa vi havde alligevel nogle timer at holde os vaagne i. Nick og Rolph som vi delte vaerelse med foer Whitsundays turen havde givet os lov til at opbevare vores rygsaekke paa deres vaerelse, og heldigvis var der ogsaa en ledig seng, saa der var mulighed for at faa et par timer paa oejet inden vi skulle med bussen. Sine lagde sig til at sove mens Julie blev oppe og underholdte Nick og nogle af hans andre roomies. Da tiden kom til at vi skulle afsted, var bussen selvfoelgelig forsinket, men det var godt nok kun en trekvarters tid, men kl halv tre om natten foeles det som laengere tid. Chauffoeren var ogsa lettere forvirret, men det lykkedes da, og vi kom med bussen, og kunne vaagne op i Cairns som er vores final destination i Australien!