Profile
Blog
Photos
Videos
Christchurch, Kaikoura, Kaiteriteri, Westport, Lake Mahinapua, Franz Josef & Wanaka
Queenstown, New Zealand
Hej alle derhjemme!
Efter fem ugers ferie paa den australske oestkyst, begav vi os videre til Christchurch, hvor vores rejse gennem New Zealand begyndte.
Det var lidt af et chok at ankomme til Christchurch, da temperaturforskellen paa AU og NZ er ret stor. Vi blev noedt til at koebe lidt varmere toej, da vi simpelthen ikke ejede noget varmt. Foerstehandsindtrykket af NZ var: HOLD DA OP, her er smukt! Landet har en fantastisk smuk natur med smukke kyster, soer og bjerge i massevis. Det har i hvert fald levet op til vores forventninger om NZ.
Christchurch var ramt af et stort jordskaelv sidste aar, saa det var en meget speciel oplevelse at gaa rundt i byen og se de forfaldne kirker, bygninger og forretninger. Vi syntes, det var lidt deprimerende, da byen ikke laengere tiltraekker turister og er derfor meget tom og livloes. Vi havde en hel dag i CHCH til at udforske byen. Vi tog paa museum, hvor vi fik set paa maori kunst (Newzealandsk folkefaerd foer europaerne), asiatisk kunst, kunstnerisk toejdesign og et lille hus fyldt med skaller (et gammelt aegtepar har dedikeret deres liv til at dekorere deres hjem med muslingeskaller paa vaegge og loft - ganske specielt). Vi gik en tur gennem botaniske have og tog i et center, hvor vi som sagt fik koebt toej. Vi er glade for at vi ikke brugte yderligere tid i CHCH, da der aerligt talt ikke var noget at faa tiden til at gaa med.
Efter CHCH tog vi til Kaikoura, som er en mindre by, men som vi virkelig syntes var hyggelig. Det var samtidigt ogsaa foerste gang vi skulle med Kiwibussen, og det tog os bestemt ogsaa nogle dage at vaenne os til det. Modsat Australiens Greyhoundbusser, som bare er et transportmiddel der koerer dig fra sted til sted, er Kiwibusserne er form for guided bus, saa vi holder inde ved museer, soer, cafeer og andet paa vores vej. Kiwibusserne soerger ogsaa for at du har et sted at bo, soerger for at du er booket med den naeste bus og andre praktiske ting, saa man behoever ikke at planlaegge sin rejse ligesaa meget som i Australien, hvilket egentligt er fedt nok. Det tog os lidt tid at vaenne sig til, men nu synes vi virkelig godt om Kiwi, selvom det nogle gange bliver nogle laaaange busture. Men som sagt ankom vi i Kaikoura hvor vi havde 4 overnatninger. Vi brugte en dag paa at svoemme med vilde delfiner, hvilket var en FANTASTISK oplevelse. Det var lidt skraemmende nogle gange, da du ikke kunne se delfinerne laengere end en meter fra dig, og saa svoemmer de hurtigt, saa du kunne godt blive lidt forskraekket. Delfinerne er tiltrukket af andre dyr, saa hvis du giver den opmaerksomhed, vil den gerne lege med dig. Det kan du goere ved at sige lyde eller synge gennem din snorkel, saa det gjorde alle selvfoelgelig. Det var saa sjovt at svoemme rundt i cirkler med en delfin eller to. Da delfinerne holder til langt ude paa havet, er boelgerne stoerre end inde ved kysten saa vi blev begge soesyge af at ligge i vandet, hvor Julie saa bare fik det vaerre da hun kom op i baaden. Paa trods af at hun maatte have hovedet i en spand baadturen hjem, var det stadig en mega fed oplevelse! De andre dage gik vi noge gode ture gennem bjergene og fik nydt udsigten og taget en masse billeder, hvor Sine desvaerre blev ramt af kaempevabler under hendes foedder af at med bare taer (det ironiske er, at hun tog skoene af for at undgaa at goere hendes lille vabel paa haelen vaerre). Vores sidste aften i Kaikoura moedtes vi med Sines veninder hjemme fra DK, Malene, Camilla og Julie, som allerede havde vaeret rundt paa hele sydoen. Vi havde en rigtig hyggelig aften paa en lokal bar (tilfaeldigvis med en gruppe af danske hoejskoleelever), som var en fin maade at sige farvel til Kaikoura paa.
Naeste stop var Kaiteriteri, som er en meget meget lille by. Den bestaar af en en bar, to restauranter, et hostel, en minigolfbane og et minimarked - saa ja, en ganske lille by. Her tog vi paa en dagstur til Abel Tasman National Park med baad dertil og hjem igen. Vi gik gennem regnskoven og bjergene, som var rigtig smukt. Vi moedte en dansk mand, Klaus, som vi gik turen med (det vil sige, at han bare fulgte efter os), som var hyggeligt nok. Sine havde det lidt haardt med vablerne under foedderne, men hun overlevede. Vi laa paa stranden og solede den sidste times tid, foer baaden hentede os. I Kaiteriteri moedte vi den sidste aften Manuel (Manny, som Julie besluttede han skulle kaldes) som vi moedte i Byron Bay i Australien. Det var rigtig hyggeligt at moede ham igen, for han er en flink fyr, og han skulle med den samme bus som os dagen efter, saa det var super fedt.
Fra Kaiteriteri tog vi til Westport, hvor vi kun havde en overnatning. Vi besluttede at tage paa jetboating gennem Buller River, som var saa sjovt. Vi tonsede gennem floden og lavede spins. Vi blev drivvaade, men det var det hele vaerd. Efter jetboatingturen skulle hele Kiwibussen til noget BBQ grill og picnic om aftenen, som var rigtig hyggeligt. Vi faldt i snak med Manny og hans nye venner, som vi siden hen har haengt ud med hver dag. Vores lille gruppe bestaar af Joe fra Holland (hans egentlige navn er Julbert, men han siger, at det er for besvaerligt et navn, saa han kalder sig bare for Joe), som er utrolig sjov - dels pga at han er crazy men saa er hans accent ogsaa sjov (han lyder som Borat). Ronni fra Finland og Sebastian fra Frankrig er begge lidt stille, men stadig super soede fyre. Kris, Joanthan og Michael fra Aarhus er allesammen super sjove, og saa til sidst Tobias fra Frederiksberg, som faktisk skal studere jura i NZ. Saa vi er en lille blandet gruppe, men vi har det saa sjovt sammen. Vi var glade for at have fundet nogle at snakke med, da mange af dem fra vores bus ikke var saa tiltalende og allerede kendte hinanden godt, da de havde rejst sammen gennem nordoen.
Dagen efter Westport stod paa fest i Les' Pool Pub i Lake Mahinapua. Det er en tradition for alle Kiwi Exp. busserne at stoppe her og holde en udklaedningsfest. Det var rigtigt sjovt. Temaet var "det begynder med P", saa vi besluttede at klaede os ud med pastaer. Vi bandt penne pasta rundt om vores toej, og det saa ganske kreativt ud. Andre var klaedt ud som penguins, pints, pink ladies, plasticbags, pokerplayer, prisonners, pornstars osv osv. Desvaerre vandt vi ikke, men vi havde stadig et brag af en fest. Det var en rigtig god maade at faa blandet folk lidt sammen, og vi fik ogsaa snakket med en masse forskellige mennesker.
Dagen efter skulle vi til Franz Josef og bestige gletscheren. Det havde vi set rigtig meget frem til, da alle havde fortalt os at det skulle vaere en rigtig flot oplevelse. Det var haardt og Julie fik nogle ubehagelige vabler paa haelene, men det var helt sikkert det vaerd. Det var en anderledes oplevelse at gaa paa is og ikke sne, og nogle steder var isen helt blaa. Det var virkelig smukt, men det var godt nok ogsaa rart at faa de store stoevler af efter en 13 km gaatur i gletscheren. Derefter tog vi i Hot Pools, som var laekkert og afslappende efter en dag paa isen. Om aftenen holdt drengene party hos dem (vi boede paa to forskellige hostels), som stod paa oel, musik og gode snakke. Vores roommate Anthony fra Whales joinede ogsaa.
Bussen koerte tidlig dagen efter, og vi var alle lidt slidte efter aftenens strabasser. Naeste stop var Wanaka, hvor vi havde besluttet at blive to naetter fremfor en enkelt som mange fra vores bus gjorde. Manny og Joe var med os, men resten af gruppen tog direkte videre til "storbyen" Queenstown. Vi lavede ikke saa meget i Wanaka. Det var en hyggeligt by med en rigtig smuk strand. Vi laa paa stranden og solede og badede i det kolde vand. Sine gik sig en tur op paa Mount Iron, mens Julie blev med Manny og Joe paa stranden. Vi fejrede Valentine's Day om aftenen paa baren, der var tilknyttet vores hostel, hvor der var live band og karaokekonkurrence.
Det var saa lidt kort om vores foerste to uger i New Zealand. Vi nyder livet og omgivelserne. Lige nu er vi i Queenstown, hvor vi har en uge, saa det maa I hoere mere om i naeste blogindlaeg.
Masser af kaerlighed til alle jer frosne sjaele i DK, vi haaber I klarer den!
- comments


