Profile
Blog
Photos
Videos
Ja saa er det vist ved at vaere tid til et nyt blogindlaeg, da det er ved at vaere et stykke tid siden sidst. Og der er da ogsaa sket rigtig meget siden sidst. Hvor skal man begynde...
Sidste weekend i april var det meningen at Mette og jeg skulle blive i Danang paa centeret og lave dansk mad til de ansatte. Vi var da ogsaa kommet rigtig godt igang med planlaegningen og havde bestemt os for at vi ville lave frikadeller med persillesovs og kartofler (da ingredienserne til dette er noget af det eneste 'danske' man kan faa) samt aeblekage til dessert. Desvaerre blev Mette meget syg natten til loerdag, og kastede op naesten hele loerdagen. Derfor havde hun ikke den store lyst til mad den weekend forstaaeligt nok. Soendag var hun dog frisk nok til at tage med paa stranden 'China Beach', der kun ligger et kvarters cykeltur fra vores center. Desvaerre var det lidt overskyet, men Mette formaaede dog alligevel at blive solbraendt selvom hun ogsaa laa under en parasol. Paa vej hjem koerte vi forbi en af de mange seafood-restauranter der ligger langs med stranden. Da jeg jo ikke er den store fan af seefood bestilte jeg kylling, der dog godt nok var noget dyr ifht. resten af menukortet - jeg taenkte dog at det maaske skyldtes at det var en seafood-restaurant og de ikke var vant til at folk bestilte kylling. Jeg tog fejl... grunden til den dyre pris var at vi fik en HEL kylling inkl. hoved, vinger, hale og FOEDDER. Det er ikke et syn man er vant til i Danmark andet end naar man faar and juleaften.
Onsdag vaagnede vi til et meget stille center (normalt moeder Agent Orange-boernene mellem kl. 6 og 7 om morgenen hvorefter der er meget raaben og skrigen). Vi havde godt regnet med at der ikke ville vaere nogen boern paa centeret torsdag d. 30. og fredag d. 1. da det er hhv. Saigons befrielsesdag og Arbejdernes Kampdag (selvfoelgelig), og grunden til at de heller ikke var der om onsdagen var pga. personalemoede for alle centerets ansatte. Vi blev inviteret med til deres frokost der bestod af nudelsuppe, og Mette var saa heldig at faa en hel grisefod med i hendes. Torsdag morgen stod vi tidligt op da vi kl. 6 skulle deltage i et 'Orange Walk' arrangeret af amerikanske og australske krigsveteraner. Orange Walk er et arrangement der gaar ud paa at aktivister imod Agent Orange gaar fra Ho Chi Minh City (Saigon) til Hanoi for at oplyse om giftmidlet og dets konsekvenser og i denne uge var de i Danang. Det var anden gang arrangementet blev afholdt og der var moedt mange op for at goere opmaerksom paa de stadig mange problemer og konsekvenser der er med Agent Orange. Udstyret med VAVA t-shirt og kasket gik vi sammen med veteranerne og boernene fra vores center ca. 1 km gennem Danang og vi afsluttede turen ved centeret, hvor vi fik os en god snak med veteranerne, der selv har vaeret udsat for Agent Orange under krigen og stadig har men efter det. Bl.a. mistede een sin svoger, der ogsaa havde vaeret udsendt til Vietnam under krigen, for under et halvt aar siden pga. Agent Orange. De fortalte at 'Orange Walk' ikke kun foregaar i Vietnam men ogsaa i bla. Australien, Japan og Norge. Vi aftalte derfor med dem at vi ville goere vores til at arrangementet maaske kan blive en realitet i Koebenhavn. Det er i hvert fald noget vi skal gaa videre med i MS naar vi er hjemme igen.
Da veteranerne var gaaet videre gjorde vi os klar til at tage flyet til Hanoi om eftermiddagen. Vi skulle nemlig naa et nattog i Hanoi der gik til Sapa. Sapa er et minoritetsomraade helt oeverst i Vietnam ikke langt fra Kinas graense, og omraadet er kendt for dets utroligt smukke natur samt gode vandremuligheder. Vi ankom kl. 6 fredag morgen i byen Lao Cai hvorfra der var 1 1/2 times koersel med bus til selve Sapa. Turen foregik i massivt regnvejr og var ikke stilnet af da vi naaede Sapa. Vores bus blev straks omringet af minoritetskvinder i flotte dragter der ville saelge os alt fra toerklaeder til tasker og smykker. Paa vores hotel fik vi at vide at vi straks skulle videre paa 5 timers trekking med efterfoelgende homestay i et minoritetshus og vi fik derfor travlt med at faa skiftet til regntoej og vandresandaler. Foerste del af turen gik godt da vi blot gik paa asfaltvej ned af et bjerg. 5-6 minoritetskvinder med kurve paa ryggen med alle deres varer i fulgte efter os, hvilket vi i starten syntes var ret irriterende. De viste sig dog hurtigt at blive aldeles nyttige, da vi forlod den 'trygge' asfaltvej og styrede ud paa mindre stier, der pga. regnen var eet stort mudder- og ploerevaerk. Vi skoejtede rundt trods vores gode vandresko, og minoritetskvinderne stoettede og hjalp os igennem trods deres halve stoerrelse af os. De kender bjergene og stierne ud og ind og staar faste som bjerggeder trods mudderhelvede og deres daarlige plastiksko. Regnvejret gjorde omraadet en del taaget, men naar den lettede engang imellem var det dog muligt at skimme de utroligt flotte risterrasser der praeger omraadet. Overalt er der rismarker, der pga. det bjergrige omraade ligger i terrasser og i flere gik der lokale vietnamesere rundt og ploejede i markerne med deres vandboefler. Efter ca. 5 timers trekking blev vi indlogeret paa vores homestay hos en soed familie. Her skulle vi overnatte oppe paa deres loft. Aftensmaden bestod af traditionel god vietnamesisk mad og efter en dags trekking i regnvejr samt et sjus risvin var vi alle godt udkoerte og faldt hurtigt i soevn.
Vi vaagnede loerdag op til friskbagte pandekager... mums! Vi foelte os herefter klar og parate til endnu en udfordrende vandretur. Hvad vi troede var et smatmuddervaerk om fredagen viste sig dog at vaere ingenting ifht. loerdagens trekking. Det regnede ikke denne dag, men stien vi skulle gaa paa i 3 timer viste sig at vaere meget stejl og meget mudret pga. flere dage med regn. Endnu engang kom minoritetskvinderne os til undsaetning og efter et par timers klamren til en fremmed dames haand naaede vi et flot og stort vandfald. Herefter stod den paa frokost speciallavet af vores guide inden vi koerte tilbage til Sapa og tjekkede ind paa vores hotel godt kolde og udmattede (varmtvandsbeholderen paa hotellet var dog ikke taendt, saa det tiltraengte 'varme' bad blev det ikke til). Om aftenen fandt vi en australsk restaurant og fik vist nok jordens bedste boef.
Soendag skulle vi paa et marked kaldet Bach Ha der laa ca. 3 timers koersel fra Sapa. Solen kom frem denne dag og blev taget rigtig godt imod, da omraaderne og ens humoer altid bliver bedre af lidt solskin. Markedet var meget farverigt og vi brugte det meste af tiden paa bare at gaa rundt og se de forskellige minoritetsfolk handle med hinanden og spise frokost. Alt kunne koebes her lige fra smaa aellinger til store vandboefler. Efter markedet koerte vi tilbage til Lao Cai hvor vi skulle tilbringe aftenen inden vi skulle med nattoget til Hanoi igen. Lao Cai ligger lige ved Kinas graense og vi fik derfor vinket til Kina da vi stod ved graensen mellem Kina og Vietnam der bliver adskilt af en mindre flod.
Turen med nattoget gik rigtig godt. dog blev vi smidt af toget en station tidligere end Hanoi, men vi fandt ud af det var med vilje da vi af Vietnam Railway blev koert i bus ind til Hanoi Centrum (det er altid lidt svaert at vide om man skal stole paa ham den vietnamesiske mand der staar og vinker een ind i sin bus). I Hanoi spiste vi en hurtig frokost og koerte derefter til lufthavnen for at tage flyet hjem til Danang.
I denne weekend har vi endnu engang vaeret i Hue men det maa komme med i naeste og sidste blog fra Danang. Om 1 1/2 uge siger vi nemlig farvel til centeret og drager videre sydpaa...
- comments