Profile
Blog
Photos
Videos
Saa kommer der et indlaeg for de sidste 2 1/2 uge der er gaaet her i fantastiske Vietnam.
Vi blev onsdag d. 1. april kontaktet af en medarbejder for den organisation vi arbejder hernede for kaldet VAVA (et Agent Orange oplysningsnetvaerk), der spurgte om vi havde lyst til at holde en tale til et moede de skulle holde dagen d. 2. april. Talen skulle vaere paa engelsk og omhandle efterfoelgerne af Agent Orange samt retsforfoelgelsen mod USA. Vi vidste intet om hvad det var for et moede eller hvorfor vi skulle holde tale om den retsforfoelgelse som VAVA selv har staevnet mod USA - det maatte de da vide mere om end os? Men vi tog udfordringen op og fik sammenskrevet en tale ud fra det vi havde faaet at vide vi skulle sige. Vi blev dagen efter hentet af en taxa kl. 7.30 om morgenen og koert til et - fandt vi ud af - meget formelt kongrescenter med et meget formelt (efter vietnamesisk standard) moedelokale, hvor der var haengt store bannere op med VAVA's logo samt moededatoen. De var altsaa lavet specielt til dette moede. Antallet af formelle vietnamesere i jakkesaet og kjoler var enormt og pga. vores tolk's meget daarlige engelsk, var vi stadig ikke helt sikre paa hvorfor vi skulle holde tale til netop dette moede - og hvad moedet i det hele taget drejede sig om. Vi blev placeret paa de forreste aerespladser, ved siden af vicepraesidenten for VAVA samt praesidenten for vores center og en italiensk 'vigtig' mand vi regnede ud maatte vaere en praesident eller lign. for den italienske Agent Orange netvaerksgruppe. Da vi blandt en masse vietnamesisk tale hoerte vores navne (det er mit navn der er nemmest at genkende blandt volapykken da de kalder Mette for Met' hernede, hvilket betyder soevnig) var det op paa talerstolen og holde vores nedskrevne tale. Vi maatte sige vores tale i saetninger saa tolken havde mulighed for at oversaette til de mange vietnamesere samt en italiener der sad og lyttede til os. Det var en rigtig sjov oplevelse at faa lov til at proeve. Moedet sluttede af med at vi skulle skrive vores underskrift paa eet af de store bannere de havde lavet specielt til dagen. Ogsaa her blev vi betragtet som aeresgaester og vi foelte os meget som 'de danske repraesentanter' da alle stod og skulle tage billeder af os mens vi skrev under. Vi fandt herefter ud af at moedet var en protest mod hoejesterets beslutning om at give USA medhold i retsagen. Begundelsen for medholdet var at Agent Orange ikke var ment som et biologisk vaaben mod menneskeheden under krigen, men som et middel til at faa loevet til at falde af traerne. Det var foerst senere man fandt ud af at Agent Orange baade har direkte konsekvenser men ogsaa stadig paavirker befolkningen i Vietnam baade psykisk og fysisk. Vi har nu skrevet under paa en protest mod denne begrundelse og hoejsterets afgoerelse. Det er da meget rart at vide - trods alt.
Fredag aften tog vi til skraedderbyen Hoi An hvor vi i den grad fik vores shoppelyst stillet. De kan lave alt fra toej til tasker og sko, og de kan kopiere alt bare de har et billede af den genstand der skal kopieres. Vi moedtes med nogle af de andre voluntoerer fra MS der stadig arbejder i Hanoi men som var taget paa forlaenget weekendtur til Hoi An, selvfoelgelig ogsaa for at faa syet alt mellem himmel og jord. Vi boede paa et hotel med swimmingpool saa fik ogsaa et par morgensvoemmeture hvilket var utroligt dejligt inden man skulle vade byen igennem og besoege diverse skraeddere. Vi tog soendag aften tilbage til centeret i Da Nang, men besoegte allerede onsdag igen Hoi An om aftenen, baade for at hente de ting vi havde bestilt i weekenden men ogsaa fordi der hver maaned (naar det er fuldmaane) er festival i byen om aftenen. Det var utroligt stemningsfuldt med dans og traditionel musik i gaderne og de lokale vietnamesere hylede forfaedrene ved at taende forskelligfarvet lanterner og sende dem ned af floden, der loeber gennem byen.
I denne weekend var vi i Bach Ma National Park, der er en naturpark placeret paa et bjerg 1400 meter over havets overflade. De vietnamsiske naturparker bliver af en eller anden grund overset af mange turister, og det gjorde at vi stort set havde parken for os selv. Vi tog derop fredag eftermiddag med bus, hvorfra der fra stoppestedet var 3 km med motorcykeltaxa til parkens indgang. Herfra koerte vi med jeep 16 km op til de guesthouses der findes i parken. Pga. det lave antal af turister var dette sted ret spoegelsesagtigt, med store tomme huse uden et menneske i sigte. Parken blev oprindeligt 'opdaget' af franskmaendene i slutningen af 1800-tallet. De rige franskmaend brugte stedet som et 'resort' og flygtede om sommeren fra den stegende hede op til Bach Ma, der naar det er varmest, kun er ca. 23 grader. Sidenhen kom amerikanerne til under krigen, der udsaa sig stedet som et naturligt udsigtspunkt. Derfor er her baade rester efter franskmaendenes store villaer og amerikanernes kampbase i form af en helikopterlandingsplads og op til flere vaaben, hjelme, granater osv. Det var derfor ogsaa meget vigtigt at foelge parkens oplyste stier, da der stadig ligger landminer og ueksploderede granater fra krigen i parken. Vi valgte loerdag foerst at gaa op til toppen hvorfra der ikke var den store fantastiske udsigt da vi var over skyerne. Dog var der ogsaa et buddhistisk tempel, saa vi kunne bede til Buddha i 1450 m hoejde. Herefter valgte vi at foelge den saakaldte natursti som vi i starten ogsaa noed i fulde drag - indtil den foerste igle sprang paa mig! I lettere panik skiftevis loeb vi og knipsede igler af vores foedder indtil vi tilsidst med et lettelsens suk var tilbage paa den igle-fri hovedvej. Herefter tog vi den tur kaldet 'De 5 soeer'. Det var en lettere voldsom klatretur paa siden af meget vaade og glatte klipper (jeg fik da ogsaa slaaet hovedet ind i et par lave traeer paa vejen da jeg var fuldt optaget af hvor jeg satte mine foedder for ikke at glide). Turen var dog utrolig flot med det ene smukke og klare vandfald efter det andet, og vi var glade for at have taget turen da vi endelig kunne slappe af med en cola og nogle kiks ved den sidste soe. Den sidste tur vi tog var Rhododendhron-turen der endte med at vi kom til toppen af et 300 m langt vandfald. Det var en utrolig oplevelse at kunne staa paa toppen af vandfaldet og roere ved det vand som falder 300 meter ned og bliver til en del af Parfume Floden, der loeber gennem kejserbyen Hue. Desvaerre havde Rhododendhron'erne blomstret i marts saa vi fik ikke lov til at opleve vandfaldet omringet af tusinder af blodroede blomster. Soendag var vi godt traette og udmattet efter gaardsdagens strabadser og vi faldt hurtigt i soevn da vi var vel tilbage paa centeret.
- comments