Hej alle sammen.

Det er ved at vaere laenge siden at vi har skrevet, men der er simpelthen sket saa mange nye og spaendende ting, at vi slet ikke har haft tid.

Foerst vil vi lige fortaelle lidt om vores nye arbejde. Vi arbejder hver dag paa en lille laege klinik, der ligger i et slumkvarter der hedder Gotam Nagas. Her hjaelper vi med at skrive navne, alder, sygdom osv. ned for alle patienter der kommer ind. Det lyder ret nemt, men det er det faktisk ikke, naar de alle sammen hedder indiske navne :) Herudover hjaelper vi med at kommer forbindinger paa hvis der er brug for det ( det er faktisk kun Line der goer det, da jeg er lidt for sart ;) ) Ellers saa snakker vi med de to rare maend der arbejder paa klinikken og foelger med i hverdagen der. Det er faktisk rigtig spaendende fordi der hver dag kommer saa mange patienter ind. Vi er der hver dag fra 10-12 og paa de to timer kan der naa at komme op til 30 patienter ind paa den lille klinik. Klinikken er givet af en anden organisation, og derfor er alt medicin, behandling og vaccinationer gratis for slumboerne - virkelig smart! En anden del af vores job bestaar i at tage med paa hospitalet hvis der er brug for det. Mange af slumboerne er bange for selv at tage derop netop fordi de kommer fra slummen eller simpelthen af dovenskab. Derfor hjaelper vi dem engang i mellem med at komme afsted og komme i behandling. Dette kan dog vaere rigtig haardt nogen gange, da de offentlige hospitaler her i Jaipur ikke er de mest velholdte og rene. I den foerste uge vi var her, var vi paa besoeg paa Rajasthans stoerste offentlige hospital her i Jaipur, der hedder S.M.S hospital. Det foerste vi saa da vi kom ind af doeren var en mand paa en metal baare smurt ind i blod. ADR! Efterfoelgende var vi paa besoeg paa afvaenningsafdelingen som ikke var meget bedre. Her laa de tre paa hver stue og blev bare fodret med en masse piller for at komme af med den "grimme vane" det nu engang er at drikke. Hmm.. Naa, det kan man jo desvaerre ikke goere noget ved. Naa, men efter vores to timer paa klinikken har vi saa family visits som egentlig bare gaar ud paa at besoege slummens familier, se hvordan de bor, stille dem nogle enkelte spoergsmaal og lade dem spoerge os. Det er lidt kedeligt til tider, men meget hyggeligt. Engang imellem for vi ogsaa tilbuddet om at lave nogle andre ting inden for sundhed. Forrige tirsdag var vi f.eks. ude i en lille koloni og draabe vaccinere 150 boern for polio. En virkelig fed oplevelse og en masse dejlige boern. Det er meget rart med noget afveksling en gang i mellem og vi er bare helt vildt glade for vores valg om at flytte til Jaipur.

En lille historie fra klinikken: For nogle uger siden kom en 12-aarig pige ind paa klinikken med hendes mor og hendes soester. Vores oversaetter Nuton snakkede lidt med dem og henvendte sig saa til os. Hun spurgte om vi lige ville kigge paa denne her pige, fordi hun havde et problem i "toilet omraadet". Vi var lidt usikre i situationen, men gjorde det alligevel selvom det var vildt graenseoverskridende. Den lille pige hev bukserne ned og viste os problemet. Lynhurtigt kunne jeg se at det lignede de forkoelsessaar jeg normalt har om munden. Stakkels pige. Vi sagde til Nuton at vi var ret sikre paa at det var herpes og at hun skulle til en ordentlig laege med det samme. Pigen havde saa mange smerter at hun naesten ikke kunne gaa. Vi aftalte med pigen og hendes mor at vi ville komme igen dagen efter og se hvordan det gik. Da vi dagen efter kom igen sagde de, at slum dokotoren havde vaeret og kigge paa det, og han sagde det bare var pga beskidt toej. Vi troede dog ikke helt paa denne forklaring men besluttede os for at vente weekenden over og tage hende med paa en lille klinik kun for kvinder om mandagen. Hele weekenden snakkede vi om, om hun mon var blevet voldtaget eller om hun havde en hemmelig kaereste eller om det virkelig kunne passe hvad slum doktoren havde sagt. Endelig kom mandag og som to bekymrede moedre kom vi afsted med pigen mod klinikken. Laegen her kiggede paa hende og sendte derefter hende og hendes soester ud af rummet. Herefter fortalte hun os at det helt sikkert var en seksuelt overfoert sygdom, men at hun ikke kunne goere noget fordi pigen benaegtede at have vaeret i seng med nogen. Desvaerre havde vi ret. Vi aftalte med Nuton, at vi skulle spoerge familien om vi maatte tage hende med paa et rigtigt hospital i loebet af ugen. Det var hun selvfoelgelig med paa. Da vi kom tilbage med den svage pige, som hverken spiste eller drak fordi toiletbesoeg gjorde ondt, snakkede vi med familien og aftalte, at vi om onsdagen skulle tage afsted paa hospitalet med hende. Fedt! Vi ville saa gerne snakke med pigen alene omkring hvad der var sket, men Nuton sagde at det maatte vi paa ingen maade, fordi det kunne oedelaegge hele familien. Det gjorde os lidt kede af det, men vi holdt humoeret hoejt fordi vi havde faaet lov til at tage hende med paa hospitalet. Onsdag! Totalt klar til at faa pigen afsted paa hospitalet og faa hende behandlet. Kommer ud til familien og vaek er pigen. De, undskyld mig, idioter havde sendt hende med en aeldre soester 50 km vaek til en eller anden heksedoktor i en anden landsby, fordi de lige pludselig ikke stolede paa hos. Skuffelsen stod malet i ansigtet paa os, nu havde vi lige gjort saa meget. Da der var "ferie" paa klinikken vendte vi, lidt triste, hjem til campen. Vi var oprigtigt kede af at det endte saadan, da vi virkelig gerne ville have hjulpet den stakkels pige. Men saadan er det desvaerre og det kan vi ikke goere noget ved.

Nu til noget positivt. Jaipur er den fedeste by og vi elsker at vaere her. Her er altid saa meget at lave. Vi har fundet et lille hotel hvor vi maa laane swimming poolen hele dagen for 20 kr, saa naar vi er hjemme i weekenden benytter vi os meget af den. Super laekkert. Derudover byder Jaipur paa en masse vestligt mad og shopping centre som ogsaa er dejligt at fordrive tiden med naar man faar fri for arbejde eller har brug for lidt aircondition. Her er simpelthen saa varmt at det nogen gange ikke er til at holde ud. Man kan ogsaa tage i Pink City og kigge paa alle de smaa forretninger der ligger der, men det kraever virkelig overskud da alle butikkerne selvfoelgelig har lige det DU har brug for, og de hiver og flaar i dig. Men det er et super charmerende omraade, og man kan snildt bruge flere timer paa at spankulere rundt. Faktisk har vi brugt de fleste af vores weekender her i Jaipur paa at slappe af og lave ingenting - og selvfoelgelig set lidt kulturelt. I sidste weekend tog vi dog nattoget til Udaipur som er en af de smukkeste byer vi laenge har set. Her tilbragte vi weekenden med Anne-sofie og Line, som er vores veninder fra Goa. En rigtig dejlig tur der blandt andet indebar sejltur paa en soe, laekker frokost paa et gammelt palads, smukke syn og shopping! Denne weekend var afsat til super-sightseeing, hvilket vi desvaerre ikke har faaet gjort saa meget af endnu, men jeg (Julie), har desvaerre vaeret saa uheldig at score mig en ordentlig halsbetaendelse som nu har varet i over en uge. Den har resulteret i flere hospitalsbesoeg (ikke saa alvorligt som det lyder) men heldigvis ser det ud som om det er paa rette vej nu. Vi krydser fingre. Line har vaeret en fantastisk hjaelp og taget sig utroligt godt at sin meget syge rejsekammerat. Vi haaber at jeg kan fejre min foedselsdag paa tirsdag staaende ;)
Naeste weekend regner vi med at tage til Pushka, som kun ligger nogle timer herfra og holde vores sidste weekend der. Naar den saa er overstaaet er vores tid som volontoere stort set ogsaa overstaaet. D. 15. april tager vi bussen til Delhi hvor vi har to overnatninger hos min veninde Julies mor og mand og d. 17. flyver vi saa mod syden. Det er meget underligt at vi kun har halvanden uge tilbage, hold op hvor er tiden bare floejet afsted. Men vi glaeder os helt vildt til at rejse lidt rundt, og jeg (Julie) glaeder mig helt vildt til at se min moaar og faaar i Goa d. 25. april!

Nu er der kun ca. 5 uger til vi er tilbage i lille Danmark, det bliver underligt. Men vi glaeder os til at se jer alle sammen igen naar vi er hjemme. Derudover har vi et stort savn til dansk mad og isaer rugbroedsmadder, hvilket vi kan bruge meget tid paa at snakke om naar vi ikke har andet at lave, haha.

Det var vidst det hele. Hov, jo. Skal lige huske at skrive, at vi er kede af at vi ikke kan uploade billeder, men vores lille computer her er simpelthen elendig. Saa i maa spaendte vente til vi er hjemme igen ;)

KYS OG KAERLIGHED

Line & Julie