Hej alle sammen.

Saa er det blevet tid til en lille update her fra Indien. Vi ankom til den nye camp i sidste uge kl. 5 om morgen med en blandet foelse af glaede og trsithed over at skulle forlade den gamle camp. Det var stadig moerkt da vi ankom, saa vi kunne ikke rigtig se hvilke omgivelser campen laa i. Efter nogle timers soevn stod vi op og saa os omkring. Campen er et stort hus med to etager og minder en del om vores gamle camp, men her er her ikke ligesaa hjemmeligt. Campen ligger i et rigsmandskvarter og rundt om campen ligger der flotte og store huse med graeplaene og flotte blomster. Uden om campen er der vagter og soldater til at passe paa os, og om natten bliver portene lukket for en ekstra sikkerhed. Vi var stadig traette men vores nysgerrighed gjorde os friske og vi fik samlet kraefter til at komme ud og se os omkring i Jaipur. Byen er stor, men lige til at overskue. Den minder om Delhi med trafikken og storcenterne, men paa en anden maade. Faktisk er det en meget charmerende storby. Vi tog en tuktuk sammen med den nye pige Sirgrid for at se tingene lidt naermere an. Vi blev koert hen til The Pink City hvor vi blev sat af. Husene var ikke rigtig pink men havde mere en mat farve, mere laksefarvede end lyseroede. Husene var gamle og faldefaerdige og fyldt med familier, saa man fik alligevel et indtryk af et hyggeligt men travlt kvarter. Vi forsaette op af og blev hele tiden moedt af en masse tuktuk maend som ville koere os alle mulige steder, og maend som var interesseret i at saelge os en masse skramle. Endelig fandt vi et storcenter hvor vi kunne foele os lidt mere os selv og komme ind og faa noget frokost. Traetheden overbrusede vores kroppe igen og vi besluttede os for at tage hjem og slappe af.

I loebet af weekenden gjorde vi os klar til endnu en bus tur mod Delhi for at moedes med de andre fra Goa. Det havde vi set frem til laenge, saa vi kunne naesten ikke vente med at komme afsted, og da vi endelig kom paa bussen mod Delhi kunne de 7 timer ikke gaa hurtigt nok. Da vi endelig naaet frem til Delhi blev vi sat af ved en lille bus station som laa meget oedet, og omgivet af et slumkvarter samt tigger boern. Der var ingen tuktuk'er eller taxies til raadighed saa Julie og Line med fuld oppakning maatte, som den eneste mulighed, tage en lille og oedelagt cykel taxa for 100 rupees hen til hotellet hvor de andre allerede var ankommet. Vi kom op paa cyklen med allle vores tasker og sad godt proppet. Vi var en lille smule bange da det var et grimt kvarter, men vi klarede det sgu meget godt. Da en cykel taxa ikke er den hurtigste maade at komme frem paa og da hotellet laa laaaaangt vaek gik det op for selv cykel manden at han maatte opgive og sende os over i en tuktuk, som maatte koere os resten af vejen. Gensynet med pigerne var godt og alle var rigtig glade for at se hinanden. Vi blev checket ind paa hotellet ogsaa var det ellers tid til noget aftensmad. Vi havde besluttet os for at dele dagene op saadan at vi kunne vaere tilbage paa Line's foedselsdag.

Dagene i Delhi forloeb for det meste med at tilbringe hele dagen i et stort mall, Select City Walk, som endte med at blive vores allesammen favorit. Her blev der baadet spist aftensmad og frokost, samt shoppet for alle pengene. Og mon ikke at Line soerme fik lavet sin tattoo inde i det storcenter ogsaa, saa bedre kunne det ikke blive. Vi fik ogsaa lige presset lidt sightseeing ind i programmet, daa de andre gerne ville se The Gate Of India og The Red Fort, saa afsted paa sightseeing kom vi. Alt i alt toer vi godt sige, at Delhi ikke er vores favorit by. Den er meget stor og larmende og ikke saerlig charmerende. Men et godt sted at leve lidt vestligt. Hotel Oscar, som var vores hjem i de ca. 4 dage vi havde i Delhi var det daarligste hotel vi nogensinde har boet paa. Vi betalte ca. 1150 rupees pr. person pr. nat, hvilket er ret dyrt her i Indien og ogsaa for os for den sags skyld. Aldrig har vi oplevet saa daarlig service. Lad os tage den inkluderede morgenmad f.eks. Man kunne vaelge mellem omelet og cornflakes, altsaa kun to ting. Men alligevel endte de altid med at glemme hvad vi havde bestilt eller ogsaa havde de det simepelthen ikke. Lidt usmart naar man kun har to ting at vaelge imellem. Saa da vi tirsdag eftermiddag kl. 16 blev hentet af de biler vi havde bestilt, som skulle koere os til Agra og derefter til Jaipur, var vi lettede over at skulle afsted fra hotel Daarlig Service. Selvom vi op til flere gange havde bedt om to store biler med plads til 6 i hver, holdt der nu en stor bil med plads til seks og en lille bil med plads til 4. Taalmodighed er en dyd her i Indien nogengange. Naa, men efter en times forsinkelse kom vi afsted mod Agra. Det var skoent endelig at koere i en normal bil istedet for de smaa tuktuk'er, og det foelse naesten som om man floej hen over motorvejen, og inden laenge sov vi alle sammen trygt og godt. Efter et stop og 5 timer i bil ankom vi sent om aften hen paa hotellet som laa 1,5 km vaek fra Taj Mahal. Man kunne lige se omriset af den fra hotellet, og et af taarnene. Vi blev checket ind paa to vaerelser og nden laenge faldt vi i soevn. Allerede kl 05:15 skulle vi op igen, da vi gerne ville se solopgangen over Taj Mahal, og selvom om det var tidligt om morgen foelte vi os alligevel friske og spaendt paa at se det som alle altid har omtalt som noget af verdens smukkeste.

Vi ankom til Taj Mahal, som er en kaerlighedbygning der blev bygget til aere for en mands doede hustru, og der var 1000 mennesker men det overskyggede alligevel ikke den flotte hvide bygning som stod og fik morgen solen paa sig. Uden omkring laa der smaa blomsterkranse og flotte groenne graesplaener som gjorde det endnu mere eventyrsartigt. Taj Mahal var rigtig flot og hver enkle lille detajle var omhyggeligt vedligeholdt og flotte. Inden i Taj Mahal var der to kister hvor hans kone og manden selv (ham som har bygget Taj Mahal) var begravet samt flotte blomster udsmykninger. Taj Mahal kan ikke beskrives med ord, men det var hele koereturen vaerd, og man skal naesten opleve det med sine egne oejne. Det var som at spankulere rundt i et postkort.

Efter vi havde set Taj Mahal gik turen til Jaipur hvor vi skulle vaere ugen ud. Vi var saa heldige at gruppen maatte sove paa campen en dag, saa det kunne ikke passe bedre, da Line havde foedselsdag. Vi ankom til Jaipur om eftermiddagen, og folk fik set campen og lidt af byen, og saa tog vi selvfoelelig hen til et storcenter om aften for at spise god aftensmad paa bedste vesten vis (subway, MUMS).

Det blev en rigtig god dag sammen med pigerne og Martin. Vi vaekkeede Line med morgensang paa vaerelset kl 08:40, og derefter havde vi daekket et stort morgenbord med alt muligt laekkert morgenmad. Der var frugt, ost, boller, juice, nutella osv, saa det var bare helt fantastisk, og derudover havde vi pyntet op med foedselsdagspynt, saa det var bare super skoent.

Om dagen var vi paa lidt sightseeing, og hyggede os med at kigge lidt paa toej osv. Om aften havde vi bestilt en foedelsdagsmiddag paa et guest house hvor pigerne boede. Chefen paa guest houset synes det var saa skoent at Line havde foedselsdag, saa vi fik ALT hvad hjertet kunne begaere den aften. Personalet havde daekket flot op paa tagterassen med balloner og fine borde hvor vi kunne sidde alle os + de havde koebt en kaempe buket til Line med et kort hvor der stod tillykke. Maden bestod af frugtsalat til forret og hovedretten var tandoori kylling med ris, og masser af laekker salat samt roedvin, og desserten var en laekker stor chokolade kage hvor personalet havde proppet et lys i. Det var bare alt for meget af dem, men dejligt de havde gjort SAA meget ud af det. Vi havde det rigtig hyggeligt og vi havde koebt oel til alle, saa dem drak vi og noed udsigten, og bagefter tog vi videre paa en bar, hvor Line ogsaa fik kage af personalet der, og saa blev der spillet happy brithday endnu en gang. Saa det var bare en kanon aften. Det var skoent. De efterfoelgende dage stod paa pool hygge hele dagen, samt laekkert mad om aften, saa det har bare vaeret en rigtig dejlig uge, og det har vaeret rigtig skoent at se dem alle sammen igen.

Imorgen staar den paa introduktion med Idex hvor vi skal rundt og se projekterne, saa det ser vi meget frem til, og haaber paa det bedste. Det lader til, at vi kan komme i gang med vores sundheds arbejde. Bl.a. har vi faaet af vide, at vi kan komme paa hjemme besoeg hos gravide kvinder, tage med dem til undersoegelse og endda tage med dem naar de skal foede. Nu haaber vi bare det kan lade sig goere, da vi ikke rigtig er saa vilde efter at undervise. Vi krydser fingre! Ellers har vi det rigtg godt og fortryder ikke paa noget tidspunkt at vi tog valget om at flytte over til Jaipur campen. Saa nu kan det kun blive bedre!

Mange kaerlige tanker fra Line & Julie