Profile
Blog
Photos
Videos
Så kom vi endelig af sted mod det store Afrika, nærmere betegnet Uganda. Flyveturen gik super fint, bortset fra, at vi nærmest ikke sov på turen, og hvis vi gjorde, var det bestemt ikke på de mest kønne måder. Vi holdt humøret oppe og glædede os over, hver gang der blev serveret mad. "Næhh, hvad er mon det her? Men med lidt salt smager det jo dejligt!". Vi har dog erfaret, til begges store lettelse, at ingen af os er kræsne. Vi takker køkkenholdet (som vi allerede selv har været en del af), hver gang der serveres mad. Vi har fået ris og bønner, ugali og grønsager, en ret med kartofler, bønner, majs og tomat, ris og bønner, en ret med kartofler, bønner, majs og tomat og så pasta med noget tomatsovs. Vi er begge tilfredse og får åbenbart lidt kredit fra køkkenholdet, når turen går hen til de, bogstavelig talt, meget store "kød" gryder, for at hente anden omgang.
Nå, men da vi blev hentet, sammen med 9 andre studerende, nogle sygeplejersker andre bioanalytikere, i Nairobi (og ja, der blev råbt: Naiii, robii, da flyet gjorde an til landing), ventede der os ca. 5 ½ time i bumlebus til byen, hvor vi nu bor og får undervisning. Hvis man trængte til en tur i tivoli, kunne diverse forlystelsesparker godt lære lidt af den tur. Det var fuld fart efterfulgt af opbremsninger ved de mange vejbump, der er kastet ud over vejen, og så slalom omkring alle de gigant huller, der var, det sidste stykke op til vores platform. Det er vildt hyggeligt her. Området eller skolen hedder "Daraja" og er en pigeskole. De studerende viste os rundt den første dag. Om morgenen når vi står op kan vi følges med både køer og høns op til spise salen, hvor der indtages noget grød (porridge), måske et æg og så en banan. Der bliver stadig ikke klaget over maden fra vores side, så vi er mætte når vi går der fra mod undervisning. Indtil videre har vi fået undervisning i Swahili, Øst Afrikas historie og kultur, Hiv/Aids, body language og meget andet. Vi har besøgt Nanyuki slum, besøgt et HIV/Aids bosted for sygdomsramte børn, besøgt en lokal primary school og så har vi besøgt en klinik/hospital. Der så vi, hvordan det hospital vi kommer til, sikkert ser ud. Det var spændende og anderledes. Fx var føde afdelingen adskilt fra barselsafdelingen adskilt med et lagen. På føde "afdelingen" var der 4 senge, så 4 kvinder vil kunne føde samme tid. Det virker lidt vildt. Ude i byen går rygtet, at hospitalet har en afdeling udelukkende for motorcykelulykker - hvilket kun til dels er rigtigt. Mændenes ward bestod nærmest kun af "motorcykelulykker". Vi er derfor også blevet rådet til kun at bruge taxa. Vi er begge meget spændt på at komme til Uganda og komme i gang.
Når vi skal sende eller modtage sms'er, er der et sted, hvor signalet næsten altid er sikkert. Det er lidt udenfor vores platform, oppe ved siden af et træ, under et bliktag. Det kan godt se lidt skægt ud, når folk render rundt blandt kokasser og leder efter signal.
Fredag var vi så heldige at være blevet inviteret med til fodbold af pigeskolen. Vi skulle besøge hospitalet og havde arrangeret at være tilbage i tide. Så vi kører fra byen i god tid, da en halv times kørsel her svarer til ca. 1 time. Lige da vi kører ud af byen bliver vi stoppet af politiet. De er sure over et eller andet med chaufføren, men det hele bunder vidst blot i at de vil have penge. Så vi holder og venter i en time indtil ejeren af matatu'en (minibussen) kommer og skal køre os videre. Chaufføren bliver anholdt og taget med af politiet. Vi kører endelig videre, men så åbner skydedøren sig, vi stopper og lukker. Vi kører videre. Døren går op igen og her føler vi ikke for at stoppe, da Julie jo bare kan sidde og holde skydedøren lukket med sine utrolige guns (red. muskler i overarme)! Resten af turen hjem (og også generelt) underholder vi holdet med platte jokes og sang. I dag syntes vi fx, at replikker fra filmen "Bjørne Brødre" var utrolig underholdende. På en strækning, der var dækket med buske (her omfortolket til et træ), udfoldede der sig følgende gættelegen: "Jeg kan se noget grønt - et træ". "Jeg kan se noget med bark på - et træ". "Jeg kan se - eeeettt træ!" (Håber det fleste har set filmen, ellers er denne del af indlægget lettere plat og uforståeligt). Enden på bilturen blev at vi ikke nåede fodbold og chaufføren blev løsladt mod at betale politiet penge.
På samme køretur stoppede vi og forevigede, at vi nu har stået på ækvator! Utrolig stort og skægt at vandet drejer forskellige vej rundt alt efter hvilken side af stregen du er på.
Lørdag skal vi have det sidste undervisning i swahili (som vi dog ikke skal bruge, da de ikke taler swahili i Uganda), der skal evalueres, laves mad sammen med lokal familie og gøres rent. Søndag tager vi til Nairobi hvor vi skal overnatte på YMCA (ja vi synger også sangen inde i hovedet). Vi bliver mandag kørt til lufthavnen hvorefter vi flyver til Entebbe og så begynder rejsen og praktikken for alvor.
Det skal lige fortælles, hvilket sker med stor glæde fra vores side, at vi, da vi kom til platformen, blev genkendt af en fra Århus, som Julie og Christina fra Zumba. Hey hey - hvad siger i så?! Der kan man bare se, hvor engageret vi er J Derudover har Julie mødt Isa (en del af Bongo Flava holdet), som er her i praktik.
- comments