Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag kom vi til Hoi An. Da vi var i Hue havde vi moedt en easyrider (motorcykel guide), som vi havde booket en tre dages tur igennem. Han kom og hentede os paa busstationen sammen med hans ven mr. Tien, og de koerte os hen paa et hotel hvos vi skulle sove en enkelt nat, inden vi skulle afsted paa motorcykelturen. Vi overnattede paa et rigtig fint lille hotel, hvor de havde formet svaner af vores haandklaeder, og der var gratis kaffe paa vaerelset. Totalt laekkert. Vi gik en tur rundt i byen, og fandt ud af at det var en virkelig hyggelig by vi var kommet til. Efter motorcykelturen kommer vi tilbage hertil, og saa skal byen lige udforskes lidt mere.
Vi var rigtig spaendte paa motorcykelturen, for vi havde hoert fra mange at det skulle vaere super fedt. Vi havde bestilt en tur rundt i hoejlandet, og rundt til forskellige landsbyer, for saa at komme tilbage til Hoi An. Da vi var blevet hentet af vores to motocykelguider mandag, havde den ene koert paa en stor og super fed motorcykel, ham den anden derimod, koerte paa en lille scooterlignende en. Vi spurgte dem om vi ikke kunne faa to store, for vi ville begge to helst koere paa den, og efter lidt overtalelse fik vi vores vilje :) Saa vi skulle koere med mr. Tien og en anden guide der ogsaa havde en rigtig fed motorcykel. Vi efterlod vores store rygsaekke paa hotellet, og havde pakket vores smaa rygsaekke istedet. Vi blev hentet tirsdag morgen, og foerste stop var My Son. My Son er nogle ruiner af en art. Vi fik af vide at det var et must see i Vietnam, saa det skulle vi da se. Vi synes nu mere at det var endnu et "tjek" i bogen. Saa efter en lille gaatur rundt i My Son, koerte vi videre ind i landet. Op i bjergene, og vaek fra turisterne :)
Vi saa rismarker hvor folk arbejdede haardt med at hoeste risen. Vi besogte ogsaa en dame der lavede ris og vand om til rispandekager. Foerst skal risen males og blandes med vand, hvilket giver en maelkelignende konsistens. Derefter bliver dejen formet til runde pandekager, og lagt over paa plader, og bliver toerret i solen. Vi fik selv lov at proeve, men det kraver nok lidt traening at faa dem lige saa flotte og runde som hendes. Saa vores pandekager kunne ikke bruges. Vi fik istedet lov til at smage dem. Hun rullede en frisklavet pandekage sammen og lagde den mellem to stykker af en toerret, og ssa var det en lille snack. Det smagte ikke af saa meget, men det var da helt sikkert spiseligt.
Vi besoegte nogle forskellige landsbyer. I landsbyerne har de deres eget sprog, men de laerer vietnamesisk i skolen, saa vores guide, mr. Tien, kunne snakke med dem, og fortaelle os lidt om de forskellige mennesker vi moedte.Vores anden guide kunne derimod ikke et ord engelsk. Men han var utrolig soed og hjaelpsom. Julie (som koerte med ham) fik slet ikke lov til at goere noget selv. Han hjaelp hende med at tage hjelm paa hver gang. Det var meget soedt, men da vi skulle spise med pinde, og vi havde lidt svaert ved at fange maden, hjalp han os ved at bruge sine egne pinde til at fange maden, og derefter ligge det over paa vores tallerken. Der blev det altsaa for meget. Og vi blev helt stressede hver gang vi skulle tage noget mad over paa vores tallerken, for hvis ikke det lykkedes i foerste eller andet forsoeg, var han straks igang med at hjaelpe igen. Heldigvis er vi efterhaanden blevet ret gode til at spise med pinde, saa vi slap for det meste for at han fik rodet alt for meget i vores mad ;)
Motorcykelturen var helt fantastisk, helt klart en af de bedste oplevelser indtil videre.Vi koerte igennem en masse forskellige smaa og fattige landsbyer i bjergene. Alle vinkede og loeb efter motorcyklerne, for det er ikke saa tit de ser hvide mennesker. Der var endda en lille dreng der naesten tabte underkaeben da han saa os. Allerede efter et par landsbyer, havde vi ondt i kinderne af at smile saa meget. Men det var en super oplevelse. Foerste dag stoppede vi i en meget lille landsby, den bestod kun af et par enkelte hytter. Familierne der boede her var saa fattige, og der var saa beskidt at man foelte man var paa en losseplads. Bedstemoderen havde helt sorte taender. Som i HELT sorte, som hvis man havde tegnet dem over med en sort tus. Det var lidt skraemmende at se folk SAA fattige. Hold da op, hvor er man bare heldig, taenker man saa. Onsdag besoegte vi flere landsbyer. Alle steder var folk glade, og kom og ville hilse. Boernene loeb nysgerrigt efter os, men blev alligevel generte naar vi sagde hej, og loeb grinende vaek.
For os virker det utroligt at man kan leve som de goer, men de har jo ikke andet valg, og de kender ikke til andet. Boerne virkede ogsaa glade, og det var helt dejligt at se at de legede sammen uden computerspil som derhjemme. De brugte deres fantasi, og det var fint for dem, for de har jo aldrig proevet andet. Vi fik engang af vide, at folk ikke er fattige foer de selv ved det. Og det er vel egentlig rigtig nok. For os virker det som et kedeligt og fattigt liv, men for dem er det hverdag, og de nyder bare andre ting end vi goer.
Den haardeste og svaereste oplevelse vi havde paa turen, var da vi kom til en landsby som mr. Tien kendte og tit besoegte. Han sagde at der levede en glad pige der som var blind, og som vi skulle hilse paa. Da vi kommer frem til hytten, viser det sig at pigen, paa kun 12 aar, lige var doed. Kun ti dage foer vi kom. Det var pigens mor som mr. Tien snakkede med. Hun laa paa gulvet i en hytte, hvor der hang billeder af pigen. Moderens oejne var helt haevede, og vi kunne fornemme at hun havde ligget der og soerget de sidste ti dage. Vi blev meget roerte, og man skulle lige synke en ekstra gang og tage sig lidt sammen. Det var en syrealisitsk situation at staa i. Man foelte at man burde goere et eller andet for at hjaelpe, men vi kunne jo ikke goere noget for at hjaelpe i saadan en situation. Vi kunne kun fortaelle moderen hvor kede af det vi var paa hendes vejne. Pigen havde vaeret syg fra foedslen, paa grund af de kemiske stoffer som amerikaner havde smidt ud over Vietnam under krigen. Puha, det var en haard oplevelse. Stakkels familie.
Udover den landsby, var alle andre vi moedte glade, og virkede til at have det godt. Og vi har mange dejlige minder fra turen. Udover at vi moedte en masse glade mennesker, saa vi ogsaa en masse flot natur. Vietnam er virkelig et smukt land. Uanset hvor vi koerte hen var der flot. Det var en fed oplevelse bare at skulle sidde bag paa en motorcykel og nyde udsigten. Det er helt sikkert bedre end at koere i bus (desvaerre ogsaa en del dyrere).
Sidste dag stoppede vi ved China Beach i Da Nang. Her fik vi en svoemmetur i havet, og det var virkelig tiltraengt. Vi havde ikke set hav og strand siden Koh Tao i Thailand! Og naar man gaar og har det varmt og sveder hver dag, var det skoent endelig at faa en dukkert i havet igen. (ja okay, luksus problemer ;) We know!)
Vi kan anbefale alle der tager til Vienam at booke en tur paa motorcykel, for det har helt sikkert vaeret et hoejdepunkt for os. Det var saa fedt at komme vaek fra turisterne, og se det "virkelig" Vietnam. Vi ville goere det igen til hver en tid. Og hvis vi havde haft lidt mere tid i Vietnam, kunne vi sagtens have taget en tur til. Efter tre dage paa motorcykel kom vi tilbage til Hoi An. Oemme bag i, men masse oplevelser rigere :)
- comments