Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag d. 25. marts fløj vi til Shanghai fra Vientiane. Grunden til vi overhovedet besluttede os for at tage til Kina, er at vi mødte en gruppe fyre på Phi Phi, der alle bor og arbejder i Shanghai, så vi tænkte at det var en god mulighed for at se Kina, når nu vi kender nogle der bor der. Egentlig var det meningen at vi skulle bo hos en der hedder John, men der boede allerede en i hans gæsteværelse, så det hostel vi havde booket for at få vores visum, blev altså nødvendigt alligevel. Vi havde booket et dorm værelse, altså et værelse vi skulle dele med andre. Da vi kom ind på værelset troede vi først at vi var gået forkert. Der var billeder og plakater på væggene, bamser i sengene, og alle mulige andre personlige ting. Der var faktisk også muggent mad i te-køkkenet. Det lignede at vi var trådt ind på nogens værelse. Det viste sig faktisk at det på en måde også var tilfældet. Vi delte værelse med fire kinesiske piger, der alle var flyttet til Shanghai for at arbejde eller studere, og de boede rent faktisk på hostellet. Det er nok billigere end at finde en lejlighed. Vi følte lidt at vi crashede deres hjem. Det må virkelig være irriterende for dem at der hele tiden kommer nye der skal bo på deres værelse i et par dage, og så tager videre igen. Men de var faktisk rigtig søde. En af pigerne kunne en del engelsk, en anden kunne meget lidt, og de to andre så vi ikke rigtig noget til. Faktisk er det helt vildt så dårlige kineserne er til engelsk. Vi troede at folk i Laos var dårlige, men mange kinesere panikker helt hvis man begynder at snakke engelsk til dem. Nogle taxachauffører undgik helt at samle os op. Det virkede som om de ikke lige kunne overskue at vi ikke kunne kinesisk.
Tirsdag tog vi ud for at shoppe. Vejret i Kina var en del anderledes end de andre steder vi har været, så vi ville gerne finde et par lange bukser, og en trøje eller jakke. Vi havde også brug for at fine lidt pænt tøj, for John og Kash havde sagt at de ville tage os ud, og vise os nogle af de gode steder at gå i byen i Shanghai, og vi følte at klipklapper og en hullet t-shirt ville være lidt upassende. Vi tog en metro til Peoples square, og wauw, shopping-mekka!! Der var en kæmpe gågade, kun med shoppingcentre. Vi har aldrig set så mange shoppingcentre samlet på et sted før. Der var helt sikkert noget for en hver smag. Problemet var så bare at vi ikke helt havde råd til at shoppe de lækre steder, så vi ledte istedet efter en H&M, for der kan man altid finde noget dejligt billigt. Vi spurgte en masse kinesere om vej. Nogle forstod ikke engelsk, nogle pejede bare i en tilfældig retning, og andre viste os hen til et forkert sted, hvor der i hvert fald ikke var en H&M. Men vi fandt endelig en, i tre etager endda! Ja okay, vi brugte en del tid derinde. Det var bare så rart at shoppe igen, og føle sig lidt "normal" i en rigtig butik. Vi fandt hvad vi havde brug for, og lidt til.. Efter at have haft de samme 5 t-shirts på 100 gange, var det rart med lidt nyt tøj til rygsækken.
Onsdag var vi rigtige turister. Vi startede på Maddam Tussaudes, hvor vi så en masse kendte. Eller vi så deres voksfigurer, men alligevel ;) Bagefter tog vi på en sightseeing-bustur rundt i byen. Shanghai er en fantatsisk by. Der er så mange flotte bygninger over det hele. Både skyskrabere, og gamle bygninger. Man kan bruge flere timer på bare at gå rundt og kigge og tage billeder. Om aftenen havde vi en aftale med John, vores ven fra Thailand. Vi tog ud og spiste aftensmad på en, åbenbart meget kendt, kinesisk restaurant. Vi fik lækker kinesisk mad. Kinesisk mad i Kina, er meget anderledes end kinesisk mad i Danmark. Når man bestiller kylling her, får man ikke ét stykke kylling, man får en hel kylling. Men hoved, fødder og det hele! De elsker kyllingefødder, og mange andre underlige ting, så man skal være lidt forsigtig når man bestiller mad. Men John kan en del kinesisk, så han bestilte en masse forskellige ting. I Kina bestiller man alt muligt forskelligt som man sætter midt på bordet, og så tager man lidt over på sin egen tallerken, med pinde! Det er altså en udfordring med de pinde. Men det var en rigtig god midddag, og bagefter tog vi hen på en bar der hedder Appartment til et par drinks. Her mødtes vi med Kash og David som vi også mødte i Thailand. Det var helt underligt at være på en rigtig bar igen, og en fin en af slagsen. Vi fortsatte på en club der hedder 88. Et vildt sted må man sige. Der var fyldt med mennesker, på trods af at det var onsdag. Der var endda live optræden. Det var en super sjov aften, og et vildt sted. Folk i Shanghai kan helt sikkert finde ud af at feste. Vi ville ikke vække pigerne på vores værelse, for de skulle tidligt op og arbejde næste dag, så vi tog istedet hjem og sov i Johns gæsteværelse, som nu var ledigt igen. Højdepunktet var helt sikkert da John bestilte McDonalds og vi fik bragt det ud. Hvorfor kan man ikke det i Danmark? Det var jo genialt. Det burde vi indføre derhjemme.
Torsdag havde vi en dejlig afslappet dag på vores værelse. Vi bestilte pizza og hyggede, og legde at det var tømmermænds søndag i Danmark. Om aftenen mødtes vi med Kash, hans roomate John og Johns lillebror Clark til aftensmad. Kash sagde at vi kunne låne deres sofa fra om fredagen. Yes! Ud af hostellet og ind i en rigtig lejlighed. Skønt.. Efter aftensmadden gik vi en lille tur rundt i kvarteret. Kash viste os en international købmand, og her fandt vi rugbrød og danske lillebror ostehapser :) Rugbrøddet var dog ikke helt som derhjemme, men ostehapserne var fuldstændig det samme. Det er altså nogle gange nogle underlige ting man kan savne hjemmefra.
Fredag pakkede vi vores rygsække og tog hen til Kash' lejlighed. Clark havde ikke rigtig noget at lave om dagen hvor hans bror var på arbejde, så vi tog alle tre til et stort akvarium. Der var en lang glastunnel man kunne gå under, og ovenover svømmede der hajer, skildpadder og en masse forskellige slags fisk. Der var også et vandmand rum, med akvarier med forskellige slags vandmænd i. Akvarierne var lyst op med hver deres farve, som hele tiden skiftede. Det var en del flottere end Danmarks akvarium må man sige :) Det regnede næsten hele fredagen, så der var ikke så meget at lave udenfor. Vi tog istedet på cafe og drak en kop kafe, og bagefter tog vi tilbage til lejligheden og så en film. Det var virkelig lækkert at være i et rigtig hjem igen, istedet for hele tiden at bo på hostel og i guesthouses. Fredag aften havde nogle af Kash' venner arrangeret en middag på en restaurant. En svensk pige der havde boet i Shanghai var taget tilbage til Sverige, men nu var hun igen i Shanghai, for hun skulle være med i The Amazing Race (et tv-program). Det skulle de fejre, og vi var også inviteret. Vi spiste på en lækker italiensk restaurant. En af Kash' venner der også var med til middagen, ejer et par barer og clubs. Da vi havde spist tog vi hen på en af dem til et par drinks. Vi fortsatte på The Appartment hvor vi havde været før, og sluttede af på noget der hedder Hollywood. Da vi kom tilbage til lejligheden, bestilte vi igen McD, det er altså bare for lækkert at man kan få det bragt ud :)
Lørdag viste Kash os rundt i et område der hedder French Concession, sammen med en af hans venner der hedder Youseff. Det var et rigtig hyggeligt område med mange gamle bygninger, og små hyggelige forretninger. Kash er stortset flydende i kinesisk, men studerer det stadig engang imellem, og efter vores gåtur skulle han mødes med hans privatlærer og studere lidt. Vi tog med Youseff hen på et fake-marked. Det var en stor bygning i flere etager. Hver etage specialliserede sig i et eller andet, fx sko, elektronik, jakker og meget andet. Man kunne købe nærmest alt i en falsk udgave. Vi købte godt nok ikke noget, for vi havde jo næsten lige shoppet. Bagefter spiste vi frokost med Youseff, og så tog vi tilbage til lejligheden og mødtes med Kash. Vi tog ud for at spise pizza, og derefter mødtes vi med hans værelseskammerat John og Clark på en bar der hedder Glamour. Der var en virkelig flot udsigt over the Bund og alle skyskraberne. Vi fortsatte på noget der hedder Mint, hvor en af deres venner, en mange millionær DJ, holdte en kæmpe fødselsdagsfest. Festen fortsatte igen på Hollywood.
Søndag var Julie syg, så hun blev hjemme på sofaen, og nød at være i en lejlighed med fjernsyn. Celine og Kash tog til sunday-funday. Sunday-funday er et koncept der går ud på, at alle vennerne mødes til brunch søndag, påen hyggelig bar og snakker om ugen der er gået og gæt hvad de også laver.. De drikker! Ja, de drikker og fester rigtig meget i Shanghai.
Mandag tog vi op i tv-tårnet. Det er en høj bygning med tre runde kugler på. Vi var oppe i den midterste. Man kunne stå på en glasbund og kigge ned på byen. Inde i tårnet var vi i 4D biograf og så prøvede vi en rutchebane. Da vi havde været oppe i tårnet, tog vi hen til et hyggeligt kvarter i Shanghai. Her var der en masse små gader og butikker. Vi fandt en cafe der lå i en hyggelig gård, og der fik vi lækre juice og sandwiches. Bagefter fandt vi et sted at få massage. Det var et rigtig lækkert sted, standarden var noget lidt andet end i Thailand. Stedet var lige åbnet, og havde derfor tilbud på massage, så vi kunne få to for ens pris. Vi fik en oliemassage, og det var vidst lige hvad vi havde brug for. Efter en lækker massage tog vi tilbage til lejligheden og mødtes med Kash. Vi tog hen på hans yndlingsrestaurant, hvor vi før havde spist, og fik aftensmad der. Det var vores sidste aften i Shanghai. Julie var stadig ikke helt på toppen, og tog hjem for at sove, mens Celine og Kash fik et par drinks med nogle af hans venner.
Tirsdag gik turen med tog videre til Beijing. Vi havde en super uge i Shanghai. Det var rigtig lækkert at være i en "normal" by igen, selvom Shanghai nok egentlig ikke er helt er normal. Vi mødte en masse mennesker, og oplevede en masse som vi nok ikke var kommet til, hvis vi ikke havde kendt nogen. Det var rart at vi for en gang skyld ikke selv skulle planlægge så meget, men mest bare følge med de andre. Så selvom det blev en dyr fornøjelse, var det det hele værd :)
- comments