Profile
Blog
Photos
Videos
Turen går til Beijing. Knap 5 timer og 1200 er tilbagelagt i et lyntog. Der er en del forskel på definationen af et lyntog i Danmark og så et i Kina!
Vi havde booket et hostel i forvejen og blev fra tog stationen kørt hen til vores hostel. Alt var i den fineste orden lige indtil de på vores hostel fortæller os at der er sket en fejl! En fejl? Vi havde fået booking bekræftigelse så hvad kunne der være sket. De havde åbentbart ikke modtaget vores reservation før lige da vi ankom, men tilbyder os i stedet et telt. ET TELT? først troede vi bare vi ikke kunne forstå hvad de sagde, da deres engelsk ikke var hvad det kunne ha' været. Men det viste sig at være rigtigt, vi ku' få et telt i baghaven. aaarh tænkte vi, der var trods alt ikke vores fejl så vi blev lidt stædige og nægtede at sove i telt. Efter lidt snakken frem og tilbage for vi to senge på et værelse. På de ansattes værelse. Det var en oplevelse. Det var det mindste værelse nogensinde hvor de ansatte var proppet ind. Sikke nogen forhold at leve under, men vi fik da vores to senge, eller hvad man kan kalde det. Et stykke pap med vattæppe, vær så god at SOV :)
Da vi kun havde lige knap 3 dage i Beijing, var vi hurtigt ude for at booke en tur til den kinesiske mur, og forhøre os hvad vi ellers kunne lave i denne kæmpe store by.
Samme aften tog vi ud og så et akrobatik show. Kineserne er kendt for deres akrobatiske evner så vi tænkte at et sådan show måtte være pengene værd. Og det var det! WOW, det var sindsygt dygtige, vi sad med åbne munde og helt ude på stolen under hele showet. Virkelig en god oplevelse.
Efter en nat på pap var det tidligt op, og ud at udforske byen. Første stop var ... MACD .. Hov, vi skulle jo have noget morgenmad og vi blev aldrig rigtig fan af kinesisk mad, så MacD blev besøgt en del gange. Næste stop var en kæmpe stor plads, vi fandt aldrig helt ud af hvad det var, men flot var det og hvor er der bare mange mennesker i KINA. Vi så verdens længste kø, det var helt vildt. Vi aner ikke havd de stod i kø til, men sjovt så det ud.
Derefter var det forbidden city. I dag er det ikke længere en frbudt by og der er åbnet op for turister. For mange år siden var de kun de kongelige der havde adgang til denne bydel der lå midt i centrum af Beijing. Den var enorm, over 1 km lang og ligeså bred, fyldt med huse, templer, og hemmelige kamre. Et mesterværk må vi sige, det ville ha' taget en hel dag at se det hele så efter en times tid fandt vi udgangen og satte kursen mod en smuk sø hvor vi fik en god men dyr frokost. Tror det var udsigten vi betalte for.
Til aften tog vi ud for at se det olympiske stadion fra OL i Beijing 2008. Vi er begge meget glade for OL så det var en stor oplevelse at se det live. Vi kunne huske det hele fra fjernsynet, og havde aldrig drømt om at vi en dag skulle se det. Smukt syn og imponerende bygninger i OL byen. Derefter tog vi ud til at kendt vestligt område i Beijing og havde en rigtig hyggelig aften med livemusik, god mad og godt selskab.
Men højdepunktet i Beijing var jo muren. Den kinesiske mur here we come. torsdag morgen tidligt gik turen med bus ud til muren. Og da vi efter en lang køretur endelig kunne se muren, var helt vildt fantastisk. Vi har været her, blev vi ved med at sige. Man kunne se muren over det hele, virkelig virkelig smukt og imponerende. Vi tog en stollift op til muren, og gik rundt på muren i 2 timer, helt i chok over at vi stod der. ALLE pengene værd, det var så skide sejt. Da turen gik ned fra muren var det ikke med stollift men en kæmpe rutsjebane, desværre kørte oldekolle foran os, så vi fik ikke den vilde tur, selvom det nu var meget skægt.
Da vi kom hjem købte vi is og kaffe og hyggede på vores nye eget mere lækre værelse. Og til aften tog vi ud for at mødes med en vi kendte fra shangahi, fik et par drinks på endnu en fancy bar, paa hovedet i seng, 2,5 times soevn og med en taxa til lufthaven og hvad der skulle vise sig at vaere en saerlig flyvetur til Hong Kong/Macau.
- comments