Profile
Blog
Photos
Videos
Praktikken er rigtig gået i gang, og de første par uger er gået. Hvor er det et skønt sted at være. Hver dag får man bare rigtig meget igen af de kære børn. Nogle af børnene er nemme at få kontakt til, mens det ved andre af børnene tager lang tid bare at få lidt øjenkontakt. Det er ret bemærkelsesværdigt at se, hvor stor forskel der kan være på et barns personlighed og humør fra når barnet sidder/ligger i sin tremmeseng og når det så kommer ud derfra sammen med andre børn. Der er en pige på stedet, som vi først tænkte virkede meget inaktiv og vi havde ikke set noget smil fra hende. Vi blev temmelig overrasket, da hun kom med ud på gulvet sammen med nogle af de andre børn. Hun grinede højlydt og tog kontakt til og drillede de andre børn. Hun er en helt anden pige, når hun kommer uden for tremmesengen. Vi har indtil nu taget det stille og roligt derude, uden for meget stimulation og for mange indtryk. Vi er ikke helt klar over, om børnene er vant til at blive beskæftiget og vil ikke overstimulere. Derfor har vi haft nogle børn ude på skift i et par timer ad gangen og har egentlig bare været der sammen med dem. Vi har planlagt nogle forskellige aktiviteter, som vi satser på at kunne starte på i næste uge.
Vi har indtil videre taget taxa om morgenen til praktikstedet, da vi endnu ikke helt har fundet ud af systemet med de lokale Jeepneys. En taxatur på omkring 20-25 minutter koster ca. 15-20 danske kroner, hvilket jo er rigtig billigt, men når vi kan tage jeepneys for 1 - 3 kr, så vil vi hellere det. Desuden synes vi også det er sjovere at gøre som de lokale og tage jeepneys.
Hver morgen, når vi fortæller taxachaufføren, hvor vi skal hen, er de altid i tvivl om, hvor det ligger. Nogle ture har altså varet længere end andre, fordi chaufføren har stoppet op til flere gange og har spurgt om vej. Vi er dog ved at få så nogenlunde styr på vejen derud, så vi kan have mulighed for at fortælle chaufføren vejen.
Om eftermiddagen, når vi har fri kl. 14, forsøger vi os med at tage jeepneys. Vi har da indtil nu fundet hjem hver gang. To gange har en af de kære Health care moms på stedet fulgt os op til hovedvejen, når vi har haft fri, for at hun kunne være sikker på at vi kom med den rigtige jeepney. Rigtig sødt af hende. Hun spørger os hver dag om vi har taget jeepneys og bliver lidt skuffet, når vi fortæller hende at vi har taget taxa om morgenen. Hun synes jo at det er ALT for mange penge at betale, hvilket er meget forståeligt, da hendes dagsløn ligger på 80 pesos (11 dkr). Vi prøvede en morgen at tage jeepneys, hvilket resulterede i at vi kom en time for sent. Det viste sig at de kører en anden vej derud, end de gør, når vi skal hjem. Så vi endte i tre forskellige jeepneys og kom vidt omkring :)
Vi har en seddel, hvor diagnoserne på børnene står. Næsten alle har fået konstateret Cerebral Parese, to er blinde og en er langsomt udviklet. Det er ikke helt det samme, som at læse en journal på en borger hjemme i DK.
Praktikstedet er som nævnt katolsk ledet, og vi kan tydeligt mærke religionen på stedet. Nogle dage bliver der dagen lang spillet religiøst musik, hvor der ofte bliver bedt. Personalet ber hver dag. Og vi er nu et par gange blevet velsignet af et par præste, som er kommet forbi. "God bless you, Julie". Det kan nogle gange være lidt for meget, men vi er selvfølgelig nødt til at vise respekt.
Ud over det dejlige arbejde, får vi dagene til at gå med at handle ind, kigge os omkring i byen, undersøge hvor vi skal tage hen og selvfølgelig ligge lidt ved poolen :) Vi har indtil nu været meget trætte, når vi har haft fri. Nok pga. alle de nye indtryk.
Om en times tid skal vi ned på havnen og tage færgen til øen Bohol. Det skulle være en helt fantastisk ø med hvide sandstrande og helt klart vand. Vi skal være afsted indtil søndag aften. Det glæder vi os til. Der er desværre overskyet nu, så vi krydser fingre for opklaring!
- comments