Profile
Blog
Photos
Videos
I går besluttede vi os for at have en aktiv dag. Vi ville bestige et af de kæmpe bjerge som Queenstown er omgivet af. Efter at have spist en solid morgenmad og smurt en god madpakke var vi klar! Turen op af bjerget var virkelig hård og vi havde fået fortalt at turen ca ville tage 8-9 timer. Turen op af bjerget bød både på klatring og meget stejle steder så vi var meget trætte da vi nåede toppen. Det hårde arbejde var dog det hele værd da vi endelig nåede toppen. Udsigten var helt fantastisk! Vi kunne se smukke søer og flotte store bjerge med sneklædte toppe. Da vi ville forevige øjeblikket ved at tage et billede gled Mette desværre.. Lige foran det par som vi lige havde spurgt om de ville tage et billede af os! Vi var alle sammen færdige af grin over at Mette lige havde gledet ned af en lille bakke på røven, haha. Men op igen, og klik så fik vi et godt billede ud af det :-)
Efter lidt mere hiking fandt vi et godt sted hvor vi kunne nyde vores frokost. Efter at have tilbragt lidt tid på toppen begyndte vi at gå ned af bjerget igen. Det var samme stejle vej ned, så det kunne godt mærkes i benene! Det var en rigtig god dag og vi nød det virkelig! Der var også en gondol der gik op og ned af bjerget, men nej nej, vi tog den hårde tur!
I dag har vi kigget lidt rundt i Queenstown og slappet af inden turen i morgen går til Christchurch. Her har vi en overnatning og så hedder det ellers fijitimeeeeee. Vi kunne dog ikke forlade Queenstown uden at prøve en af de ting som byen er allermest kendt for: Ferg Burger. Det er et burgersted hvor de laver kæmpe og vildt lækre burgere! Am!
Nu er vi klar til at tage videre og glæder os til snart at komme ned i varmen, ja tak!
- comments