Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag den 7./4
What a day! Vi startede dagen ned at forlade meget kolde "Hot Water Beach". Efter halvanden times kørsel stoppede vi for at hike lidt. Der var rigtig mange flotte vandfald, udsigtsposter og vi så en masse miner hvor man gravede efter guld i gamle dage. Efter endnu en times kørsel var vi klar til lidt mere hiking. Her så vi nogle store flotte grotter og endnu flere smukke vandfald. Efter 2-3 timers kørsel gik turen til Waitomo, som er kendt for sine underjordiske grotter/huler. Her skulle vi Black Water Rafte! Vi valgte selvfølgelig den vildeste/mest ekstreme af turerne - The Black Abyss. Vi tjekkede ind på vores hostel og de havde ikke flere dorms, så.. What a shame, vi fik vores eget dobbeltværelse- øv øv øv , haha! Vi blev så glade for at skulle sove selv! Sjovt at man pludselig værdsætter at kunne ligge sine ting på gulvet uden at de bliver stjålet.
Endelig tog vi afsted mod vores grotteeventyr. Vi var det sene hold, så vores gruppe bestod kun af 5, incl os. Det gjorde vores mulighed for at udforske grotterne og gøre det hele mere ekstremt, meget bedre! Vi fik at vide, at vi var den gruppe der arbejdede aller bedst sammen, så selvtilliden var i top.
Så gik det ellers løs! Vi startede med én efter én at skulle fire os selv ned i et 35 meters (meget smalt) hul. Meget mørk og vild oplevelse. Efter at have gået i grotten i 5 min., blev vi én efter én hægtet på en svævebane. Det var kulsort og så kørte man ellers bare i total uvished med det smukkeste lysende blå loft over en. Det smukke lysende loft skyldes glowworms. Nogle små lysende maddiker som hænger i loftet. Klamt men smukt! Efter den vilde oplevelse sad vi i mørket og hyggede med varm kakao og kage. Efter det, tog vi en badering om røven og hoppede ned fra de tre meter høje klipper. VANDET VAR PISSE KOLDT!!! Herfra trak vi os, via er reb, siddende i baderingen, ned gennem de smukkeste grotter. Stadig med det smukke lysende loft over os.
Efter lidt tid i baderingen skulle vi ud og gå i grotterne. Vi slukkede lyset på vores hjelm og gik i total mørke. Meget ujævn grund og sindssyg følelse, men fedt! Herfra begyndte det rigtig vilde eventyr.. Vi startede med at bestige et lille vandfald. Alt vores klatring i grotterne blev udført uden sikkerhedsudstyr. Vi brugte kun de bare næver og vores krop. Efter at have gået længe rundt i grotterne holdt vi en lille pause hvor vi fik noget varmt at drikke og noget chokolade som kunne give os lidt energi. Vi blev spurgt hvordan vi havde det med klaustrofobiske rum og at få hovedet under vand og til det svarede vi alle sammen, at vi havde det helt fint med det. Vi kravlede igennem de mindste/smalleste rum nogensinde! Aldrig havde vi troet at vi kunne komme igennem de små pasager. Vi besteg meget stejle klipper, vilde vandfald og nogle af de steder vi skulle igennem var der oversvømmet. Dette betød, at vi skulle ligge os på ryggen og mase os igennem og med halvdelen af hovedet under vand, trække vejret i den 7 cm luftlomme der var mellem grotten og vandoverfladen.
Ved et af de andre vandfald faldt Mette faktisk ned, fordi det var så stejlt. Der skete heldigvis ikke noget :-) pyha, men det siger vidst lidt om den ekstreme grad af eventyret.
Et andet vildt sted på turen var da vi skulle 4 meter ned mellem 2 stejle klipper. Vi spændte vores ryg og arme ud mod klippevæggen og ved at justere trykket mod klippevæggen kunne vi bevæge os lige ned.
Det har været den vildeste dag nogensinde! Endelig var vi ude af grotterne og det var blevet helt mørkt. 5 timer i mørket havde gjort os trætte og vi frøs meget. Vi blev kørt tilbage til vores base, hvor vi fik varm suppe og et varmt bad. Aldrig havde vi troet at den tur skulle være så vild og ekstrem. Til sidst fik vi at vide, at det var en helt speciel tur vi havde været på - ikke noget nær den normale. Dette kunne kun lade sig gøre fordi vi var en lille gruppe, arbejdede så godt sammen og ikke tøvede. Fedt at få at vide.
Efter en lang og actionpakket dag, sov vi rigtig godt.
- comments