Hej alle.

Dette bliver min sidste blog fra Ghana, hvilket er meget soergmodigt! Har kun 2 dage tilbage nu, og fatter det ikke helt.

Sidst jeg skrev var i onsdags, hvor jeg havde det fint. Det hele aendrede sig dog natten til torsdag, hvor jeg vaagnede op og skulle braekke mig, hvilket skete igen torsdag morgen. Ikke saerlig sjovt, eftersom jeg troede jeg var rask! Ann fra organisationen kom hjem til os, og hun tog og med paa klinikken i Larteh. Klinikken var en meget bedre oplevelse end hospitalet. Alt virkede meget renere, og der var ikke lige saa mange mennesker, altsaa ikke saa lang ventetid.

Jeg saa en laege hurtigt, og han spurgte mig om en masse ting og symptomer. Han kom frem til, at det kunne vaere en mild form for malaria (Det siger laegerne dog til alle frivillige, naesten uanset deres symptoner). Jeg blev lagt i en seng, og skulle have drop. Sygeplejersken var ond! Jeg var saa ked af det og bange, at jeg ikke kunne lade vaere med at graede. Fik heller ikke nogle troestende ord fra personalet denne gang, da hendes reaktion var, at hun slog mig over armen flere gange, og sagde `Stop crying, stop crying, stop crying!` Dette gjorde mig dog kun mere hysterisk. Hun maatte stikke mig 3 gange i haanden foer hun ramte min blodaare, og det gjorde saa ondt.

Da hun endelig ramte 3. gang, troede jeg endelig jeg kunne slappe af. Men naeh nej, jeg skulle have en indsprojtning i hver balle!! En mod smerte, og en anti-malaria. Det var dog mindre smertefuldt. Bagefter fik jeg endelig ro, og hvilede mig i 2 timer, mens droppen gik ind. Var virkelig dehydreret, saa det var lige hvad der skulle tid.

Fik ogsaa nogle anti malaria piller, som jeg skulle tage i 3 dage. Allerede samme dag havde jeg det meget bedre, dog mega traet, forstaaeligt nok.

Elizabeth har vaeret helt fantastisk, holder saa meget af hende. Hun var der hele tiden, og holdt mig i haanden under det hele. Kommer til at savne hende!

Om aftenen kom An og Pernille og saa til mig, hvilket var rigtig rart.Vi saa `Alene Hjemme` paa familiens fjernsyn!

Fredag havde jeg det godt, og blev noedt til at tage til Koforidfua for at haeve penge til den sidste uge. Efter det slappede jeg mest af og laeste.

Er saa traet af maden, det er nok det jeg savner mest fra hjemme lige nu. Har appetit, men ikke efter ris og roed sovs.... Nu skal jeg bare taenke paa, at jeg faar ordentlig mad paa fredag, og det hjaelper mig lidt igennem maaltiderne :)

Loerdag skulle vi til bryllup i Kwamoso. Jeg havde en rigtig flot kjole paa som jeg har faaet lavet. Vi var der ca. kl 11, og ceremonien begyndte faktisk ret praecist. Det var lidt af en sensation. De foerste 2 timer var sang og dans, som man ser i film. Ret gospel agtigt, og rigtig sjovt. Filmede en del. Folk dansede rundt med tamporiner, og baskede vildt med deres sved klude (alle ghansere har en, som de toerrer deres ansigt med hele tiden). Gommen er som sagt fra Tyrkiet, men bor i Schweiz. Han var frivillig for 4 aar siden, og blev forelsket i sin vaertssoester Christie. Smuk historie, og nu fik de altsaa endelig hinanden! Gommen er muslim, og hun er kristen. Det overraskede mig at ingen af dem skal skifte religion for at blive gift, og at deres familier accepterer det. Den tyrkiske familie var dog ikke saa feststemte, men de er jo heller ikke vant til at hylde Jesus...

Synes at gudstjenesten var lige lovlig lang. Efter 3 timer var der reception i deres hus, hvor der var mad. Ris og kylling selvfoelgelig. Der var rigtig mange mennesker. De fleste kom bare og spiste og gik igen, uden at give dem gaver. Men saadan er det vel, naar man ingenting har, og faar muligheden for et gratis maaltid. Boernene fik ikke mad, men maatte kun spise gaesternes rester :( Vi tog hjem kl 15, fordi der ikke skete saa meget.

Soendag tog vi til wood market, saa jeg kunne kigge en sidste gang. Vi ville have haft pizza, men stedet var lukket, saa vi spiste frokost paa grillen. Dejligt med salat for engangs skyld!

Mandag startede jeg endelig paa building! Kan rigtig godt lide det. For tiden maler de dog bygningerne. Har malet klassevaerelser indenfor, hvor vi laver alfabet, maler groentsager, dyr og andre laererige ting paa vaeggene. Vi er rigtig mange i building, saa det er rigtig hyggeligt.

I dag kom vi ret meget for sent paa arbejde. Vi ville vente paa en pick up truck, for at spare penge paa transport, men der kom ingen. Alle tro troerne var ogsaa fyldte, fordi det er markedsdag. Til sidst endte det med, at vi fik et lift af nogle maend fra Accra. De havde en virkelig laekker bil, saa det var noget andet end gamle taxier som virkelig er ved at falde fra hinanden. De er body guards, og tog sig af Obama da han var her. Det sagde de i hvert fald. De virkede dog trovaerdige, og man kunne se paa dem, at de var virkelig velhavende! For det foerste bilen, de havde paent toej paa, smykker, ure osv. De var rigtig flinke.

I aften har Eline sidste aften, og vi skal nok paa Mamas. I morgen er min sidste aften:( Er glad for, at min sidste aften er quiz night, for saa er alle samlet! Det bliver svaert at sige farvel til alle. Kommer til at savne Ghana og alle folkene i the Hills helt vildt! Har haft en fantastisk oplevelse, som jeg aldrig vil glemme. Har faaet en masse nye venskaber med folk over hele verden, som jeg haaber vil holde. Selvom det blir svaert, skal vi proeve at holde kontakten, i hvert fald med de taetteste, som har gjoert oplevelsen ekstra fantastisk.

Jeg har udfordret mig selv helt vildt paa mange punkter. Man skal i hvert fald ikke vaere sart for at bo her!

Det bliver maerkeligt at komme hjem igen. Har vaennet mig til livet her meget hurtigt. Vil saette pris paa alting meget mere. Toilettet og maden er det jeg savner mest, selvfoelgelig udover alle jer :)

Vi ses paa fredag, hav det godt saa laenge! :)