Hej alle.

Fatter ikke at min tid i Ghana snart er slut. En uge tilbage er ikke meget. Er dog ved at vaere klar til at rejse hjem, fordi jeg ikke kan vente med at fortaelle om alt og vise jer billeder :)

13/4 lavede vi outreaching paa en skole for handicappede boern. De var helt vildt soede, selvom de forstaeligt nok ikke forstod saa meget.

I kan glaede jer til at se mig paa Project Abroads danske hjemmeside paa en tidspunkt,. Blev spurgt om jeg ville lave en video paa dansk til hjemmesiden hvor jeg fortaeller om mine oplevelser i Ghana. Lidt pinligt, men taenkte at jeg gerne selv ville have set en saadan video inden jeg rejste. Pernille lavede ogsaa en, saa bliver ikke til grin alene! Noget af det bliver endda voice over, mens der vises film af mig der arbejder paa farmen. Meget fancy!!!!!

14/4 holdt jeg min onsdags rutine ved lige: Vaskede toej. Resten af dagen legede vi med boernene som bor ved os.

15/4 var en meget kort dag paa arbejde, fordi Isac som leder den skulle noget, saa mig og Elizabeth tog paa Mamas og foelte os ret taberagtige ved at sidde der kl 11 om formiddagen. Vi spillede kort, og en lokal kom og ville spille med, hvilket var ret sjovt. Frokosten bagefter var den vaerste ret jeg kender hernede. RED RED! Jeg hader hader det. Det er plantain (minder om bananer, bare MEGET toerre) som er stegt. Dertil faar man en sovs med boenner og nogle maerkelige blade som de plukker i haven. Er ved at braekke mig over det. Glaeder mig til mors mad :)

I weekenden tog vi til Green Turtle Lodge. Det er et hotel som ligger paa en strand midt ude i ingenting. Der er ikke signal, og det tager 7-8 timer at komme dertil, paa bumpende markveje. Hotellet er ejet af et engelsk aegtepar, saa derfor var maden rigtig god, og servicen ogaa. Det kostede 5 cedi (20 kr. at vaere der en nat), hvilket er ingenting. Vaerelserne var 8 mands med koejesenge, hvilket er fint nok fordi man ligger paa stranden hele dagen. Vi stod op kl 6 om morgenen og lagde os ud paa stranden og sov videre, og noed at det var lidt koeligt. Boelgerne var endnu vildere her, og bevaegede mig ikke ud i laengere ud end til knaene.

Loerdag aften fik jeg det dog daarligt, og gik tidligt i seng. Vaagnede 3 gange den nat, men min foerste omgang diarre :( !

Soendagen var et helvede. Det tog 7 timer at komme hjem i en tro tro som var propfyldt. Havde overhovedet ingen appetit, men tvang mig selv til at spise aftensmad da vi kom hjem, hvilket resulterede i, at det bare kom op igen. Min vaertsmor ville straks sende mig paa hospitalet, men vi blev enige om at vente os se hvordan jeg havde det mandag morgen.

Jeg havde det fint nok da jeg vaagnede, men da jeg var paa vej paa arbejde fik jeg det mega daarligt og blev svimmel, og loeb hjem igen. En fra PA tog mig med paa hospitalet, og vi ventede der i 1,5 time (hvilket er kort ventetid her). Hospitalet var ikke en rar oplevelse. Jeg var graedefaerdig hele tiden, fordi jeg var bange for at jeg skulle have en indsproejtning, for tvivler meget paa deres hygiejne. Hospitalet var proppet, og det var haardt at se alle de syge mennesker. Der var fx en gammel dame som blev koert rundt i en koerestol, og bare braekkede sig paa gulvet hele vejen.

Jeg fik en masse piller, uden helt praecis at vide hvad de skulle hjaelpe mod. Laegen tog sig ikke god tid til at forklare mig det.

Noget af det vaerste ved folk her er, at de ikke har sympati og medfoelelse. Jeg var bange paa hospitalet og begyndte at graede, og det mest troestende ord jeg fik var: "Alle er syge her, saa hold op med at graede". Hvilken troest..

Mandag og tirsdag bestod mest af soevn og toiletbesoeg (paa det frygteligt toilet). Jeg drak rigeligt med vand, for var helt dehydreret.

Min vaerstmor og soester var meget bekymrede for mig. Jeg fik hele tiden kram af Hannah, og de har lovet ikke at lave red red, fordi jeg skal tage pillerne paa fuld mave!!! :) Hannah er helt fantastisk. Hun arbejder hele dagen foer og efter skole. Hjalper med madlavning, fejer gaarden om morgenen (jeg kan ikke se pointen) og vasker toej. Alligevel har hun overskud til at bekymre sig om mig. Hun har haft en god opdragelse, sammenlignet med de fleste her. Hun smiler altid, og vi har meget sjov sammen.

Jeg tog tilbage paa farmen i dag onsdag, fordi jeg ville starte roligt ud, og building ville sikkert vaere for haardt. Planen er nu udskudt en uge, og jeg begynder building paa mandag, selvom det betyder jeg kun har 4 dage der. Men det er fint nok.

Planen for weekenden er stranden paa fredag.

Loerdag skal jeg til bryllup. Det er en ghanesisk kvinde som skal giftes med en tidligere frivillig! Det er ret sjovt. Man skal ikke inviteres for at komme til bryllup i Ghana. Alle kan komme, og det gaelder om at lave masser af mad. Til Dianas bryllup havde hun forventet 400 mennesker, men der kom 1000! Glaeder mig meget til denne oplevelse.

Vores nye room mate er forresten mega irriterende. Hun er tysker og 27. Meget uselvstaendig, og haenger paa os hele tiden. Det var fint nok i starten da hun var ny, men hun snakker ikke til andre end os, og vi gider hende ikke hele tiden. Har ondt af Elizabeth, fordi hun skal vaere alene med hende naar jeg smutter. Men vi kunne naesten kun vaere skuffede over hende, fordi hun skulle fylde Ninas sko ud. Vi savner Nina rigtig meget.

Haaber at komme til computer endnu engang inden jeg kommer hjem. Glaeder mig til at se jer alle :)