Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 1:
Efter to dages sightseeing og afslapning i Kathmandu, stod den nu på trekking. Vi kunne godt have brugt et par dage mere i Kathmandu, men turen var planlagt hjemmefra, så afsted skulle vi. Som tidligere nævnt skulle vi afsted med to andre danskere, så torsdag morgen kl. 8.00 mødtes vi ved Jysk rejsebureaus kontor, hvor vi startede dagen blødt ud med en solid omgang morgenmad. Bagefter gik vi ned til den bus som skulle køre os til vores startsdestination. Bussen var allerede fyldt med nepalesere, som viste sig at skulle med på turen - dog ikke som turister men som vores bærer. Vi var altså pludselig en et stor gruppe (8 bærer og 1 guide og os 4) som skulle afsted. Vi havde på forhånd fået at vide at busturen ville tage cirka 6 timer - først tre timer på "almindelig" vej og derefter tre timer off road. De første tre timer gik uden problemer og vi nød den flotte udsigt mens vi kørte i bjergene og spiste frokost på en restaurant i en bjerglandsby. Men så kom vi til off road! Vejen var fuld af enorme huller og afgrunden var kun få centimeter fra bussen, så vi turde næste ikke kigge ud. Vi kørte igennem en del bjerglandsbyer, hvor vejen var så smal at vi kunne kigge direkte ind i husene. Her sad nepalesere og lavede mad på bål med deres geder og høns gående frit omkring - meget specielt! Til sidst nåede vi dog endelig frem til dagens slutdestination. Vi skulle alle syv nætter sove i telt, så med det samme vi nåede frem begyndte bærerne at sætte teltene op. Vi sov i tomandstelte og derudover var der et køkkentelt, et spisetelt og et toilettelt. Det sidstnævnte havde Josefine det lidt svært med at vænne sig til.. Vi blev behandlet som konger og baroner og fik alt serveret. Til aftensmad fik vi først suppe og derefter noget varmt mad - alt sammen uden kød, hvilket var lidt hårdt for Mark, og til dessert æbler tilberedt på diverse måder. Allerede kl. 18 var det helt mørkt og kl 20 gik vi i seng for at få en god nats søvn, så vi var klar til næste dag.
Dag 2:
Hver morgen blev vi vækket kl. 7 med "washing water" og the. Efter morgenmaden pakkede vi vores ting sammen og begyndte at gå. Det gik hurtigt op for os at det her altså på inden måde var en lille hyggetur! Det gik med det samme meget stejlt opad og efter fem minutter var Josefine mere end klar til at holde den første pause. Vi startede i 1350 meters højde og gik imellem rismarkerne. Udsigten var allerede nu helt fantastisk, og vi mødte mange lokale som var ude at høste ris. Vi gik det første stykke tid sammen med nogle af bærerne, da den ene ikke havde prøvet det før og derfor ikke var så hurtig. Bærerne bar hver især mellem 30 og 50 kilo, hvilket for os virkede fuldstændig umenneskeligt. Efter at have gået i fire timer, kom vi til en lille bjerglandsby hvor vi skulle have frokost. Mens der blev lavet mad til os, kom byens nysgerrige børn strømmende til. Det vidste sig hurtigt at de var meget snaksalige og selvom de ikke kunne engelsk fungerede det fint med at kommunikere igennem håndfakter. Vi havde en blok og kuglepen med og børnene tegnede på livet løs mens nogle af dem fik lov at prøve marks kasket - som ikke helt ligende sig selv bagefter. Efter et par hyggelige timer gik turen videre og efter endnu et par timers vandring nåede vi frem til dagens camp i 2000 meters højde.
Dag 3:
Dagens startede som den forrige og omkring kl 9 begyndte vi at gå. Overraskende nok havde ingen af os ondt i benene, hvilket gjorde det hele lidt nemmere. Det var dog stadig vanvittig hårdt og især Josefine var op til hundrede gange ved at give op. Men som Mark tålmodigt fortalte flere gange, var der ikke så mange andre muligheder end at følge med, da der ikke kørte biler på disse kanter. Denne dag gik vi længe og var først fremme omkring kl. 16. Vi var nu i 2800 meters højde hvor vi sov i en stor skov. Her fik vi pludselig kulde at føle og måtte sove i skiundertøj forat holde varmen.
Dag 4:
Planen var egentligt at dag 5 skulle være hviledag, men vores guide foreslog at vi istedet splittede dag 4 op i to dage. Derfor gik vi denne dag, kun cirka 3 timer og bevægede os 600 meter op. Josefine blev ramt af lidt højdesyge og var derfor meget glad for at vi ikke skulle længere denne dag. Hun fik noget medicin som guiden havde med og havde det efter et par timers søvn meget bedre - dog havde medicin den bivirkning, at det føltes som om det sov i hænder og fødder, men det var bedre end kvalme og svimmelhed. Allerede da vi kom frem omkring middag, var det meget koldt og da vi skulle i seng om aftenen var der allerede is på teltet.
Dag 5:
Vi vågnede i 3400 meters højde og begyndte at bevæge os op mod dagens camp, som lå i 3900 meters højde. Landskabet var nu mere kedeligt med klipper og buske. Om aftenen var det meget koldt så nepaleserne lavede et bål, som vi kunne sidde omkring. Inden vi spiste så vi solen gå ned, hvilket var utroligt smukt, da vi nu var så højt oppe at skyerne lå som en dyne under os.
Dag 6:
I dag skulle vi til Bhairav Kunda søen, hvor vi også skulle overnatte. Dette var det højeste punkt, hvor vi skulle overnatte, nemlig i 4150 meters højde. Turen derop var hård, og det var tydeligt at mærke på vejrtrækningen at luften var blevet tyndere. Vi nåede frem omkring kl 14, og var nu ved den smukkeste sø, hvor nepalesiske flag hang over det hele. Hvert år vandrer pilgrimme hertil for at bade i den hellige sø. Selvom der var is nogen steder på søen bestemte Mark og de to andre danskere at tage en dukkert i søen. Det var som forventet meget koldt, men rart med et lille bad efter 6 dage uden.
Dag 7:
Kl 5 skulle vi gå op til det højeste punkt på turen (4500m) og se solopgangen. Josefine havde været syg de sidste par dage og valgte derfor at sove videre og spare til kræfter til resten af dagen. På en halv time gik de tre drenge og guiden det sidste stykke og så den flotte solopgang. Derefter var det ned til campen igen og pakke og så gik det ellers nedad. Godt nok blev vi ikke forpustet på nedturen, men da vi endelig nåede dagens camp kl 17.30 var benene fuldstændig ødelagte. Oveni var Mark blevet syg hvilket bestemt ikke gjorde det nemmere. Vi overnattende i en lille landsby i 2000 meters højde og fik før første gang en øl og en cola. Der gik dog ikke længe før Marks Tuborg røg op igen og Josefine måtte gå i seng med ondt i maven efter at have drukket en hel sodavand på tom mave.
Dag 8:
Av! Benene havde det bestemt ikke godt efter gårsdagens etape, men afsted skulle vi. Vi skulle slutte på Last Resort hvor Mark skulle bungy jumpe (hoppe 160 meter ned fra en bro). Efter hvad der føltes som 1 million trapper var vi nu endelig i mål og kunne nyde de dejlige omgivelser i et par timer inden der skulle springes. For Mark var springet i sig selv ikke nogen stor udfordring efter 7 dages bjergvandring, men de 160 meter som han skulle gå op igen efter springet, var knap så sjovt. Men det var alligevel det hele værd da det var en super fed oplevelse. Vi slappede af et par timer efterfølgende inden turen gik tilbage til Kathmandu - heldigvis uden off road.
Vi kan nu konstatere at trekking er f**king hårdt, og at vi til en anden gang måske burde træne lidt inden. Men om der nogensinde kommer en næste gang, er vi vist begge i tvivl om, men fedt var det nu alligevel!
- comments
Jette Nissen Hmmm med tiden glemmer I hvor hårdt det var og billederne lokker helt klart til en gentagelse. Kh Jette