Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til Kathmandu et par timer forsinket, men ellers var rejsen gået smertefrit. Lufthavnen var af en noget ældre dato end vi lige havde regnet med og vi fandt hurtigt ud af at tingene på ingen måder fungerer som i Danmark, da vi måtte stå i kø i næsten to timer for at få godkendt vores visum. Da vi endelig kom igennem kontrollen regnede vi med at vores chauffør som skulle kører os til vores hotel, for længst var forsvundet på grund af den store forsinkelse. Men da vi kom ud foran lufthavnen stod en sød nepaleser med vores navne på et skilt. Før vi fik set os om sad vi på bagsædet af en meget lille (og rusten) Suzuki og så gik det ellers bare derudaf igennem Kathmandus gader. Og igen var det hele bare MEGET anderledes! Køer gik gaden, kvinder sad i rabatten og sortere skrald og vejen var nok ikke blevet repareret de sidste 20 år. På turen sad chaufføren flere gange og grinte af Josefine, som ikke kunne lade være med at gispe hele tiden, da trafikken var ren kaos - eller det var den i hvert fald for os. Biler, mortorcykler og cykler kørte zig-zag imellem hinanden og højre vigepligt eller lyskryds var tydeligvis ikke noget de kendte til. Utroligt nok nåede vi helskindet frem til vores hotel. Efter et par timers søvn gik vi ud for at se hvor vi egentligt var endt. Vi fik noget lækkert mad og kiggede lidt i butikker.
Dagen efter bestemte vi os for at lege rigtige turister og gik med mavebælte og kamera ud for at opleve byen. Efter 5 minutter mødte vi en fyr som begyndte at snakke til os. Han snakkede rigtig godt engelsk, og spurgte med det sammen om han ikke måtte vise os rundt i byen. Josefine var meget skeptisk men han forklarede at han ikke ville have nogle penge for det, men bare gerne ville øve sit engelsk, hvilket han gjorde ved at snakke med turister. Da vi allerede havde svært ved at finde rundt, fordi de ikke pæluger gadeskiltr, valgte vi at takke ja til hans tilbud. Da vi ikke havde fået morgenmad, viste han os en lille lokal sted, hvr vi blev introduceret for noget lækkert nepalesisk mad. Mætte gik vi videre og vi fladt ud at fyren rigtig var fra Indien og nu boede i slummen i Kathmandu. Det troede vi dog ikke helt op, og tænkte at han nok bare ville have at vi skulle have ondt af ham og derfor give ham nogle penge. Vi gik rundt og så nogle forskellige templer og pludselig spurgte han om vi havde lyst til at møde hans familie. Det var inden af os særlig trygge ved, men svarede at det kunne vi lige se til senere. Pludselig stod vi den klammeste slum. Vi blev begge vildt nervøse, men kunne samtidig ikke få os selv til bare at stikke af, da han havde været af venlig. Han viste han hans "bolig" hvor han kone og to døtre sad. Vi fik the men turde ikke drikke det, da vi begge var overbevist om at han ville forgifte os og tage vores penge - set i bakspejlet var det måske lidt overdrevet, men når man sidder i en slum i et fremmed land og ikke aner hvor vejen ud derfra er, så bliver man altså lidt nervøs. Da vi sad med vores the og var ved at skider bukserne, fortalte vores nye "ven" at han normalt var skopudser, men at nogen havde stjålet han udstyr, så nu var han arbejdsløs. Han spurgte derfor om vi ikke ville give ham nyt udstyr. Vi tænkte at vi gerne ville give han lidt for at have vist os rundt, så tænkte at det kunne vi vel godt. Josefine spurgte så hvad det kostede og han svarede at det ville koste 25.000 rupies (cirka 1.800 kr.) Da vi pænt afviste, blev han meget fornærmet og før vi fik set os om, fik han os sendt afsted i en taxa. Meget lettede og en mærkelig oplevelse rigere, forsatte vi til et ligafbrændingssted. Her bliver de døde lagt op på noget brænde og derefter sættes der ild til liget. Efter cirka 6 timer er ligafbrændningen færdig og asken bliver smidt i floden som løber igennem stedet. Der er 60-70 ligafbrændningen hver dag, og floden er derfor rigtig klam. Alligevel vasker folk sig 50 meter længere nede langs floden - men hygiejne er ikke højt prioriteret bladt nepaleserne, så det er for dem ikke noget problem.
Bagefter tog vi op på Jysk rejsebureaus servicekontor hvor vi skulle til møde angående morgendagens trekkingtur. Her mødte vi to drenge fra Århus som vi skulle trekke med. Efter mødet gik vi ud og købte udstyr til turen og gik derefter hjem og pakkede og gik forventningfulde i seng, klar til masser af bjergvandring.
- comments